Kroniske hudsygdomme kan være belastende og stigmatiserende. Desværre opfattes de ”udefra” ofte som milde og rent kosmetiske lidelser og får derfor begrænset fokus. Psoriasis er ikke den eneste hudsygdom, der i den grad er en overset folkesygdom. Faktisk har psoriasis en hel del til fælles med hudsygdommen hidrosadenitis suppurativa (HS), som professor og ledende overlæge Gregor Jemec gennem mange år har arbejdet for større forståelse af og kendskab til.
Psoriasis er en livslang følgesvend. Med alderen møder kroppen endvidere andre komplikationer: huden ældes, måske støder der følgesygdomme til, og kroppens bevægelighed mindskes. Kasper Fjellhaugen Hjuler, afdelingslæge, ph.d. og projektleder ved NCAS, gør her rede for nogle af de udfordringer, patienter med psoriasis oplever, når de kommer op i årene.
Vores dermatologiske sygeplejerske, Heidi Nordal Larsen, giver dig sine bedste råd mod kløegener fx i forbindelse med psoriasisudbrud. Hun slår fast, at der ikke findes én løsning, der hjælper alle, men at der er nogle gode vejledende pejlemærker at følge.
Smerter i hud og led pga. psoriasis og psoriasisgigt. Det er en kæmpe udfordring at leve et liv med smerter i hud og led, når psoriasissen er på sit højeste – og det fysiske, psykiske og mentale overskud er helt i bund. MEN når du genfinder dit overskud, din behandling begynder at virke, så kommer energien også tilbage, og du kan begynde at tage bedre hånd om sygdommen. Denne artikel giver forslag til selv at få overblik og tage styring i eget liv.
De kroniske smerter stammer ikke altid fra selve psoriasisgigten. Bent Winding Deleuran, professor i reumatologi ved Aarhus Universitetshospital, har gennem sit virke kontakt til mange psoriasisgigtpatienter, som lider af kroniske smerter. Og fordi der netop er tale om kroniske smerter, handler det ikke altid om at blive smertefri, men om at lære at leve bedst muligt med dem.
Kroniske smerter og kløe er meget invaliderende. Carsten Sauer Mikkelsen, dermatolog med praksis i Brønderslev og Senior Research Fellow ved Aalborg Universitetshospital, ser dagligt psoriasispatienter, hvor smerter og kløe i forbindelse med sygdommen kan være decideret invaliderende. Han mener derfor, at det er vigtigt, at disse symptomer inddrages i behandlingsplanen.
Kroniske smerter på sundhedsuddannelsernes pensum: Smertesygeplejerske Cecilie Vængebjerg har i en årrække været en del af Køge smertecenters tværfaglige team og aktiv i Smertesagen som bestyrelsesmedlem. Hun har stor viden om den ofte mangelfulde og misforståede
tilgang til smertepatienter i det danske sundhedsvæsen. Men også fokus på løsninger.
Projektsygeplejerske fra Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme ved Aarhus Universitetshospital blev ved Psoriasisforeningens jubilæumsarrangement den 18. september anerkendt med prisen for sin dedikerede og utrættelige indsats for psoriasispatienter.
Fjern loftet for vederlagsfri fysioterapi i 2021, så mennesker med handicap ikke parkeres på en venteliste. Sådan lyder opråbet til politikerne fra Danske Handicaporganisationer og Danske Fysioterapeuter i et debatindlæg i Jyllandsposten. Psoriasisforeningen bakker op og følger udviklingen tæt.
Støt os
40.000
Børn og unge lider af psoriasis
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen
Bliv medlem
Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.