Find din vej - red

Find din vej til en effektiv behandling

Har du opgivet at finde en behandling for din psoriasis? Eller mangler du råd og viden til at komme videre i behandlingssystemet? Så er siden her din vejviser til en effektiv behandling. 

 Se videoerne og download folderen, så er du godt på vej. 

Ved at trykke på play accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoudbyder.

 

Psoriasis kan være en invaliderende sygdom, og vejen til den optimale behandling kan være lang, især når man har svær psoriasis. Men de nye behandlingsmuligheder betyder, at din psoriasis kan behandles, og du har mulighed for at få et godt liv uden gener fra din sygdom.

Ved at blive klogere på din sygdom og dine behandlingsmuligheder kan du selv være med til at sikre den helt rigtige behandling for dig. Det kan materialet på siden her hjælpe dig med.

Se videoerne og download folderen, som på en let og overskuelig måde gør dig klogere på dine behandlingsmuligheder. 

Download din guide, gratis

Det kan virke uoverskueligt at få overblik over behandlingsmuligheder og dine rettigheder som patient, og for mange psoriasispatienter kan det være en forhindring på vejen til en effektiv behandling. 

Derfor har vi samlet en folder til dig med den vigtigste viden, overblik over behandlingsmuligheder og behandlingssystemet, gode råd til samtalen med lægen, behandlingsmål og meget mere.

Kort sagt, din guide til at komme videre. Folderen hedder 'Vejen til en effektiv behandling', klik på linket i boksen 'Dokumenter' for at downloade den, så er du godt på vej.

...

Hudlæge: Der er helt nye muligheder i dag

Mere end 15.000 mennesker lever med svær psoriasis i Danmark. Mange af dem er ikke i en effektiv behandling. Er du en af dem, der har givet op? Så er der god grund til at komme op på hesten igen, for der er helt nye behandlingsmuligheder i dag, som hudlæge og specialist i psoriasis Kristian Kofoed siger i videoen. 

”Når jeg møder en patient med svær psoriasis, så er mit mål, at du skal få et liv uden gener fra din psoriasis. Og det mener jeg, at jeg kan opnå hos de fleste af de patienter, jeg følger.” 

Se videoen, hvor Kristian Kofoed fortæller om behandlingen af svær psoriasis.

Ved at trykke på play accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoudbyder.

Monas historie: Der er altid flere behandlinger, så giv ikke op!

Mona havde store, smertende psoriasis plaques over det meste af kroppen, da en ny behandling blev et vendepunkt og vejen til et nyt liv. Hør hvordan i videoen. 

Ved at trykke på play accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoudbyder.

Leif havde psoriasis på 90 procent af kroppen, da alt ændrede sig...

Til sidst var 90 procent af Leifs krop dækket af psoriasis, der ofte revnede og begyndte at bløde.

Men det lykkedes Leif at tage fat i sin hudlæge og komme i en behandling, der i dag gør det muligt at leve det liv, han ønsker. 

Ved at trykke på play accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoudbyder.

Sørens historie: Før havde jeg psoriasis på 70 procent af kroppen 

”Da det var værst, havde jeg psoriasis på 70 procent af kroppen. Som er betændt, som bløder og afskaller. Det kunne min psyke ikke klare. Jeg var absolut nede i en svær depression,” fortæller Søren.

I dag er han en glad aktiv mand uden gener fra sin psoriasis. Hør, hvordan han kom dertil, i videoen.

Ved at trykke på play accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoudbyder.

Josefines historie: Heldigvis er der mange forskellige behandlingsmuligheder

Josefine var meget påvirket, da hun fik diagnosen, og holdt i starten sin psoriasis tæt ind til kroppen, skjult fra venner og familie. I dag har hun fundet en vej til at leve godt med sygdommen.

”Vi er alle forskellige med vores sygdom, og der er det gode i dag, at der findes så mange forskellige behandlingsmuligheder til psoriasis,” forklarer hun i videoen.

Ved at trykke på play accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoudbyder.

 

Vigtigt at vide

Hvis din behandling ikke er effektiv eller giver dig et liv uden symptomer, bør du få tilbudt en ny behandling eller få en henvisning videre i behandlingssystemet.

Hvor kan jeg få behandling?

I folderen finder du en oversigt over dine behandlingsmuligheder, de forskellige præparater og behandlingssteder. Du får også vejledning til at vurdere sværhedsgraden af din psoriasis. 

Brug for hjælp?

Som medlem kan du få rådgivning af vores sygeplejerske, socialrådgiver og motion- og kostvejleder,
se hvordan her.

Din guide til at komme videre

I folderen 'Vejen til en effektiv behandling' har vi samlet den vigtigste viden til dig om dine behandlingsmuligheder, gode råd til samtalen med din læge, hvordan det kan hjælpe dig at sætte behandlingsmål og meget mere. 

Klik på linket i boksen 'Dokumenter' til højre her på siden for at downloade den.

Grafisk opsætning af folderen med titel, citater og billede af kvinde i løbetøj.

 

Projektet er udviklet med støtte fra AbbVie, LEO Pharma og Lilly.

 

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.