Samtykke til fotografering
Når du samtykker til fotografering ifm. et af Psoriasisforeningens arrangementer eller aktiviteter, accepterer du følgende vilkår.
Ved samtykke (fx ved at vælge "jeg samtykker" ifm. tilmelding til arrangement) siger du ja til, at vi må anvende billeder/film, hvori du indgår, optaget i forbindelse med det pågældende arrangement/aktivitet.
Billeder/film, herefter kaldt billedmateriale, kan efterfølgende indgå i Psoriasisforeningens kommunikation på en række forskellige måder uddybet nedenfor.
OBS. Ved brug af billedmateriale med særlig fokus på dig (en bestemt deltager) individuelt, vil du/deltageren altid blive spurgt direkte og bedt om at godkende denne brug.
I det følgende beskrives rammerne for brug af billedmaterialet:
Psoriasisforeningen kan anvende billedmaterialet fra arrangementet til brug i Psoriasisforeningens kommunikation, markedsføring og oplysningsindsats herunder og primært:
- Psoriasisforeningens digitale kanaler: hjemmesiden www.psoriasis.dk, nyhedsbrev, Facebook www.facebook.com/psoriasisdk, Instagram www.instagram.com/psoriasisdk, YouTube-kanal PsoriasisDK
- Medlemsmagasinet Hud og Helse, digitalt og fysisk.
- Fysiske materialer som flyers, brochurer, pjecer, messemateriale og lignende (sjældnere)
- Lokale kredses kommunikation fx til medlemmer eller potentielle medlemmer
Brug af billedmaterialet til andre sammenhænge eller formål?
Såfremt Psoriasisforeningen ønsker at anvende billedmaterialet til anden brug end ovenstående, vil du blive kontaktet for accept. Billedmaterialet vil ikke blive givet (eller solgt) til brug for tredjepart.
I tilfælde af arrangementet/aktiviteten afholdes i samarbejde andenpart, fx en foredragsholder, kan det ske, at vi spørger dig om tilladelse til, at denne andenpart får lov til at dele billedmaterialet på sine kanaler. Vedkommende vil i så fald have billedmateriale liggende eksternt på sine kanaler, men vil blive bedt om at slette billedet fra sit arkiv, når dette er gjort.
Opbevaring af data
Materialet ejes af Psoriasisforeningen og vil blive opbevaret i overensstemmelse med gældende GDPR-regler.
Om dit samtykke
Ved samtykke giver du tilladelse til, at Psoriasisforeningen må anvende billedmaterialet, hvori du indgår, til de beskrevne formål i vilkårene herover, på indeværende side.
Samtykke kan trækkes tilbage
Du kan til enhver tid henvende dig til os for at trække dit samtykke tilbage. Du kan bede om, at billedmateriale, hvori du indgår, bliver fjernet fra vores kanaler, materialer og/eller slettet fra vores arkiv og/eller frabede dig fremtidig brug. Henvendelse skal ske til vores landskontor via mail eller telefonnummer oplyst nederst.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Psoriasisforeningen ved vores landskontor på kontakt@psoriasis.dk eller tlf. 36 75 54 00 i vores kontortid mandag til fredag kl. 10-14.