Fra tilfældigheder til målrettet forskning

Et stort eksperiment?

Det kommer sikkert til at lyde, som om de sidste 100 år har været et stort eksperiment. Men uden dem, der lagde krop til, var vi ikke nået så langt, som vi er i dag. Og uden dem, der har haft interessen og insisteret på at knække psoriasiskoden for at give psoriasispatienterne et godt liv, var vi heller ikke nået så langt, som vi er i dag. Vi skylder dem alle en stor tak. Det har ikke været nogen nem rejse – og psoriasispatienterne har til tider været desperate. 

Det er underligt at tænke på, at flere behandlingsmetoder til psoriasis er opstået i forbindelse med  behandling af andre sygdomme. Forskningen har også vist, at psoriasis er langt mere end en hudsygdom. Vi har dykket ned i historien – og kan berette om stort og småt:  

Psoriasis differentieres fra andre sygdomme

I 1800-tallet lærer man at skelne psoriasis fra andre sygdomme, fx fra spedalskhed som den i stor stil er blevet forvekslet med. Datidens læger begynder at behandle psoriasis med tjære, der senere bliver opdelt i stenkulstjære, bøgetjære, enebærtjære og skifertjære. 

I løbet af århundredet behandlede man også de svært ramte med arsenik, der i et stykke tid var blevet brugt til at behandle syfilis, hvor man i den forbindelse opdagede, at midlet også virkede mod psoriasis. Behandlingen med arsenik mod psoriasis stoppede, dog først helt i 1960’erne, da mange års behandling, viste tegn på stor risiko for at udvikle hudkræft og desuden andre gener og permanente skader på huden.

Lys som behandlingskilde

I 1920’erne ser man de første lysbehandlinger af psoriasis, men allerede i slutningen af 1800-tallet offentliggør Niels Ryberg Finsen (1860-1904) sine studier om lysets virkning på huden. Finsen behandlede dog primært patienter med lupus vulgaris, hudtuberkulose. Men spadestikkene for lysbehandling for psoriasispatienter blev sandsynligvis taget et eller andet sted på det tidspunkt. I international sammenhæng blev lysterapi hurtigt sat i skygge af behandling med røntgenstråler.

Røntgenstråler  som behandling

I 1930’erne viser røntgenbehandling en effekt på psoriasis - især på neglepsoriasis - men egentlig røntgenbehandling bliver kun brugt i en kortere årrække. I 1940 bliver ”bløde røntgenstråler” eller "grænsestråler” populært kaldet buckystråler taget i brug. Bløde røntgenstråler har langt mindre gennemtrængningsevne end almindelig røntgen. Desværre bruges behandlingen med de bløde røntgenstråler tilsyneladende alt for meget, da man begynder at se skader på de behandlede hudområder. Huden blev alt for tynd og fejlpigmenteret - og i sjældne tilfælde udviklede patienterne hudkræft.

Vidundermidlet i 1950’erne

I 1950’erne kommer steroidcremer  frem og viser sig meget effektive som lokalbehandling  mod psoriasis. Både læger og patienter ser hormoncremerne som ’vidundermiddel’, der afløser tjærebehandlingen. Cremerne glatter psoriasishuden hurtigt, og livskvaliteten stiger hos brugerne. I løbet af årtiet får cremerne større effekt, men de viser sig også at give flere bivirkninger, som man skal tage hensyn til.

”Gaven til alle med svær psoriasis”

I 1958 finder forskere ud af, at Methotrexat , der bliver brugt mod kræft, viser sig samtidig - selv i meget små doser - også at være utrolig effektiv mod psoriasis. Methotrexat bliver en milepæl i behandlingen af både psoriasis og psoriasisgigt, og er tidligere blevet omtalt som ”Gaven til alle med svær psoriasis”.

Nyopdagede bivirkningerne ved behandlingen fra tidligere år viser sig

I 1960’erne går det stærkt - der er gang i psoriasisbehandlingerne med både steroidcremer og Methotrexat,  og hudlægerne stopper helt med arsenikbehandlingen, som gradvist var gået tilbage pga. risikoen for hudkræft. Det bliver dog hurtigt klart, at også de nye vidundermidler har ulemper. Hormoncremerne kan fx give ”tynd hud”, ligesom Methotrexat viste sig at kunne give leverskader. I dag ved lægerne alt om de dengang nye behandlingspræparater, og alt bliver nøje kontrolleret, så risikoen for disse bivirkninger minimeres.

En kombinationsbehandling

I 1970’erne kommer PUVA-behandlingen midt i årtiet, og den går ud på at effektivisere den kendte lysbehandling med en tablet, der gør huden lysfølsom. PUVA er en forkortelse af det aktive stof, Psoralén, og UVA. Senere kommer PUVA-bade, hvor man optager stoffet gennem vandet i et badekar.

Patienter bliver sendt til udlandet på behandling

I 1971 bliver klimabehandling  en mulighed for psoriasispatienter. Patienterne bliver sendt til Det Døde Hav med tilskud fra det offentlige. Mange patienter undgår på den måde de lange hospitalsophold – og kan tage hjem med symptomfri hud. Senere kommer muligheden for behandling i Island og Kroatien på behandlingssteder, der bruger lignende forløb.

Forskerne ser for første  gang på psoriasis som en immunologisk sygdom

I 1980 viser A-vitamin-lignende stoffer(retinoider) sig at kunne dæmpe psoriasis. Præparatet Neotigason er det mest kendte præparat i dag. 
I 1987 jubler psoriasisforskerne over at finde et aktivt stof - cyklosporin - der viser sig at kunne nedsætte menneskets immunforsvar, så kroppen ikke afstøder transplanterede organer. Stoffet viser sig nemlig at have stor effekt på psoriasis, og det får forskernes øjne op for, at psoriasis er en immunologisk sygdom.
Præparatet, som fik navnet Sandimmun, var meget effektivt, men viste sig også at kunne have alvorlige bivirkninger. Det blev dog under alle omstændigheder startskuddet til et helt nyt kapitel i psoriasisforskningen og -behandlingen. Et kapitel, hvor man begyndte at kigge målrettet på sammenhængen mellem gener og psoriasis.

Behandlingspræparaterne udvikles – og man eksperimenter

I 1990 viser D-vitaminer sig også at kunne dæmpe psoriasis i huden. Det resulterer i udviklingen af salven Daivonex – og senere kombinationspræparatet som indeholder både D-vitamin og steroid, kaldet Daivobet. Springer vi til 2008 kommer D-vitamingeleen Xamiol på markedet. Tilbage i 1996 begynder man for første gang i psoriasisbehandlingen at foretage kirurgiske indgreb, hvor man ’høvler’ eksemet af, men behandlingen blev kun brugt i en kortere årrække. Indgrebet var for smertefuldt og efterlod patienterne med store ar. 

Og i 1997 bliver lysbehandling en ny måde at angribe psoriasispletter på, da flere forskellige kombinationsmuligheder kommer i spil. Oftest opnås en bedre effekt af både UVB- og PUVA-behandlinger  med kombination med lokal behandling, som fx hormoncremer eller vitamin D-forbindelser. Det kan også være anden tabletbehandling, for eksempel Acitretin eller Neotigason.

Stort gennembrud:
1. generation af biologisk behandling bliver tilgængelig for de hårdest ramte

Et stort gennembrud i behandlingen kommer i årene omkring år 2000, hvor flere nye biologiske lægemidler kommer på markedet. Det er behandlinger, som bliver givet som injektioner over en periode, og flere af dem har stor effekt på mange med både psoriasis og psoriasisgigt. Det første godkendte præparat er Remicade, som var udviklet til leddegigt, og som man kan kalde 1. generations biologisk behandling.

I 2003 viser produkterne Enbrel og Humira sig også at virke på psoriasis og sidstnævnte er også velegnet ved psoriasisgigt, men begge lægemidler bliver (ligesom Remicade) ikke anbefalet, hvis man tidligere har haft kræft.

I 2004 bliver Raptiva det første biologiske lægemiddel  specifikt udviklet til psoriasis, som blev godkendt i  Danmark – desværre virker Raptiva kun på psoriasis i huden, mens psoriasisgigt bliver værre af Raptiva.

I 2009 blev Raptiva trukket ud af markedet, og Stelara kommer til i behandlingen af moderat-svær psoriasis. Siden er der støt kommet nye biologiske lægemidler på markedet med forskellige virkningsmekanismer, de bliver mere præcise og effektive, og udviklingen fortsætter med nye biologiske præparater hvert år.

Psoriasisbehandling på Læsø

I 2008 åbner Læsø Kur, hvor behandlingen i korte træk går ud på at bruge naturens egne ressourcer som redskab i behandlingen af psoriasis. Etableringen af stedet var fire år undervejs i et pilotprojekt, og manden bag ideen, saltsyder Poul Christensen fra Læsø Saltsyderi som selv har psoriasis, håbede, at saltvandet fra produktionen af salt på syderiet kunne  have god effekt for psoriasispatienter.

Endnu en generation af lægemidler ser dagens lys

I 2015 sker der endnu en udvikling i de biologiske lægemidler til psoriasis. Et mere målrettet lægemiddel kommer på markedet, et såkaldt IL-17 lægemiddel med indholdsstoffet secukinumab, som er et middel mod psoriasis, psoriasisgigt og rygsøjlegigt. Efterhånden, som de biologiske lægemidler har været på markedet i en årrække, udløber patenterne, og der kommer så såkaldte biosimilære lægemidler på markedet, der ikke er helt identiske, men ligner de originale lægemidler så meget, at der ikke kan ses signifikant forskel på behandlingen. Der kommer i denne periode løbende nye biosimilære versioner af eksisterende behandlinger til. Fordelen med disse er, at prisen på dem vil være lavere - det er kort sagt nye, billigere kopier som følge af patentudløbet. 

Således bliver der i 2015 i Danmark introduceret et biosimilært lægemiddel med det aktive stof infliximab. Senere Etanercept, Adalimumab, Ustekinumab, Secukinumab og nyeste Ixekizumab osv. I 2017 finder danske forskere et protein HLA-DR1 som har en central betydning i autoimmune sygdommes molekylære mekanismer, som tilsyneladende afholder immunsystemets celler fra atangribe kroppen selv, som det ses ved autoimmune sygdomme. Fra da og til nu er der fortsat fuld gang i forskningen i  immunforsvaret, herunder kræft og autoimmune sygdomme  som har nogle fællestræk, og man bliver klogere på de mekanismer, der spiller en rolle i udviklingen af sygdommene.

Idag kan lægerne kun symptombehandle autoimmune sygdomme, men med tiden håber forskere nu med den nye viden at kunne forebygge og måske endda helbrede. Men før vi når dertil, er vigtige skridt på vejen, som vi også er ved at tage i øjeblikket, at gøre behandlingerne endnu mere målrettede og effektive - både medicinsk i form af det, der kaldes ’personlig medicin’ (på engelsk precision/personalized medicine), men også i form af tilrettelæggelsen af mere individuelle og helhedsorienterede behandlingsforløb. Det er begreber, du vil kunne læse meget mere om i fremtiden, også i Psoriasisforeningens arbejde.

Fremtidens behandling er helhedsorienteret

I marts 2019 slog Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme  dørene op, et projekt som Psoriasisforeningen har arbejdet i en årrække for at realisere. Forskningen har nemlig påvist en sammenhæng mellem en række autoimmune sygdomme, nærmere bestemt at har man én autoimmun sygdom, har man forhøjet risiko for at udvikle flere. Fx har man opdaget, at patienter med psoriasis oftere rammes af andre autoimmune sygdomme som kronisk tarmbetændelse og gigt.

Patienter med autoimmune sygdomme er derfor ofte multisyge og lever med mere end en autoimmun diagnose. Det giver komplekse sygdomsforløb og udfordringer for både patient og sundhedssystem. Derfor er det nationale center sat i verden for at udvikle viden og nye løsninger, der skal sikre denne patientgruppe et helhedsorienteret og sammenhængende behandlingsforløb.

I første omgang skal centret afprøve nye behandlingsmetoder og -tilgange på en begrænset patientgruppe og på den baggrund udvikle ny viden om, hvad der virker for disse patienter. På sigt er det målet, at centret kan udbrede løsningerne og bane vejen for en mere effektiv, individuel og helhedsorienteret behandling for alle mennesker med psoriasis i hud og led og andre autoimmune sygdomme i Danmark.

Listen slutter for nu her i slutningen af 2020, men kun fordi der er deadline, og magasinet skal i trykken. Udviklingen over de sidste mange år stopper nemlig ikke her, men er kun intensiveret i nyere tid. Der kommer i  accelererende tempo nye behandlingsmuligheder, især inden for biologiske lægemidler, men også inden for lokalbehandlinger kommer der løbende nye cremer, salver og sågar skum, der har forbedret optagelsesevne, fedter mindre og er nemmere at dosere og påføre, fx i hovedbunden. Så der er fortsat fuld gang i udviklingen af behandlinger, nye resultater og banebrydende forskning vil se dagens lys, og forskningsmidler bl.a. fra Psoriasis Forskningsfonden vil bane vejen for nye former for effektiv psoriasisbehandling i fremtiden.

Der er håb – i dag findes der behandling også til dig. Og hvis din nuværende behandling ikke er effektiv, bør du få tilbudt en ny behandling. Det kan altid betale sig at være i en god behandling, da det vil øge din livskvalitet – og forbygge livsstilssygdomme. Der er en behandling til alle, der muliggør et godt, normalt og aktivt liv med psoriasis i hud og led - og hvert eneste år kommer endnu flere til.