Landsindsamling: Støt forskerne i jagten på svar

Kan vi få huden til at glemme psoriasis? Virker kosttilskud mod psoriasis? Kan vi styrke effekten af lokalbehandling? Hvordan påvirkes psoriasis af kost og livsstil? Hvilken rolle spiller tarmbakterier ved psoriasisgigt? 

Det er alle spørgsmål i centrum af nogle af de adskillige projekter, som Psoriasis Forskningsfonden har bevilliget legater de senere år - og som du kan læse mere om længere nede på siden (hvor vi deler fem fascinerende projekter). Men det kniber med donationer. 

Spred budskabet om vores landsindsamling til forskning i hele april måned - og donér 200 kr. allerede nu. Så er du med til at sikre fremtidens psoriasisforskning - og hjælpe forskerne i jagten på svar. 

Klik her og donér fx 200 kr. direkte til Psoriasis Forskningsfondens MobilePay (51 547)

Hvis du klikker på linket ovenfor, bliver du ledt til fondens MobilePay (via link til MobilePay-appen). Ønsker du et andet beløb, kan du selv ændre det. Du kan også bruge QR-koden nederst på siden.

Din donation går ubeskåret til forskning. 

Er forskning i psoriasissygdomme vigtigt for dig? Så håber vi virkelig, at du vil støtte landsindsamlingen med en donation i dag. 

De fem forskere: Fra kosttilskud, lokalbehandling og huskeceller til livsstil og tarmbakterier

Gennem tiden har forskningsfonden støttet en lang række vigtige og banebrydende projekter. I kampagnen for landsindsamlingen medvirker fem forskere, som fonden har bevilliget legater de senere år. 

Læs mere om de fem forskeres fascinerende projekter her:

Et ”naturligt” håndkøbspræparat der kan bedre psoriasis uden bivirkninger – og måske endda blot tages som pille? 

Næstefter en egentlig kur kunne det meget vel være den største drøm for de fleste psoriasispatienter. Alligevel er der næsten ingen forskning på effekten af kosttilskud mod psoriasissygdomme. 

Det har denne forsker sat sig for at ændre på. Klik på pilen under billedet for at læse mere. 

Læs om Priyankas projekt: Virker kosttilskud mod psoriasis?

Priyanka Ø. Pagh fik i 2024 støtte af Psoriasis Forskningsfonden til sit projekt, der har til formål at undersøge effekten af over 30 forskellige kosttilskud mod psoriasis i huden.

Bl.a. kigger hun på vitaminer, mineraler, fiskeolie, fedtsyre, kollagen og hyaluronsyre i et systematisk review, som det kaldes. 

”Psoriasis har stor indvirkning på livskvaliteten, og samtidig kan behandling give både udfordringer og bivirkninger. Derfor er mange patienter optaget af, hvad de selv kan gøre for bedring af sygdommen på andre måder end den konventionelle, medicinske behandling. Her er diverse kosttilskud et stort interessepunkt. Desværre er der for nuværende næsten ingen evidens på området,” forklarer uddannelseslæge ved Aarhus Universitetshospital, Priyanka Ø. Pagh, om baggrunden for projektet. 

Det er hensigten, at studiets resultater vil kunne skabe overblik over brugen og den mulige effekt af en lang række kosttilskud – og danne grundlag for efterfølgende randomiserede kliniske forsøg samt retningslinjer for behandling.

Sådan udføres forskningen
Projektet samler data fra eksisterende forskning ved at gennemgå 4.700 strategisk udvalgte forskningsartikler, der har undersøgt effekten mod psoriasis af en lang række forskellige kosttilskud. Til sammenligning holdes resultaterne (effekten af kosttilskuddene) op imod undersøgelser med andre virkestoffer herunder placebo. Der inkluderes studier, der vurderer effekten ud fra kliniske parametre (PASI, DLQI) såvel som kombineret med laboratorieparametre.

De udvalgte kosttilskud, som undersøges i studiet, er: zink, vitamin A, vitamin B, vitamin C, vitamin D, vitamin E, fiskeolie inkl. omega-3, keratiner, kobber, selen, Eicosapentaenoic acid, fosfor, fedtsyre, arginine, docosahexaenoic acid, magnesium, curcumin, riboflavin, prebiotika, lecithins, luteolin, thiamine, biotin, reserveratrol, ubiquinone, calcium, collagen, hyaluronsyre og quercetin.

Projektets titel er: ”Exploring Dietary Supplements for Psoriasis Management: A systematic Review” på dansk "Undersøgelse af kosttilskud til håndtering af psoriasis: Et systematisk review”. Resultater forventes i 2025.

 

Langt de fleste med psoriasis har været igennem ”møllen” – lokalbehandling på recept er førstevalg til behandling af klinisk let til moderat sværhedsgrad. 

Næsten ligeså mange har nok oplevet frustration over behandlingen, der ofte fedter, skal påføres flere gange dagligt og følges med behandlingsplan i en længere periode, for at opnå en, for mange temmelig middelmådig, effekt. 

Derfor har denne forsker undersøgt, hvad der kan gøres for at maksimere de gode resultater ved lokalbehandling. Klik på pilen under billedet.  

Læs om Mathias' projekt: Kan vi forbedre effekten af lokalbehandling? 

Mathias T. Svendsen fik i 2021 støtte af Psoriasis Forskningsfonden til sit projekt, der har til formål at afklare, om struktureret støtte og vejledning kan forbedre behandlingseffekten for psoriasispatienter i lokalbehandling. 

Mange patienter i lokalbehandling er underbehandlede, hvilket har en negativ påvirkning af livskvaliteten. Og ofte må der øges i behandlingens styrke, skiftes til eller øges i de systemiske behandlinger. 

”Resultaterne fra mit studie viser, at en struktureret støtte i form af samtale hver fjerde uge med en erfaren dermatologisk sygeplejerske gav større effekt end lokalbehandling alene. Den ekstra støtte, motivation og vejledning til behandlingsplanen reducerede psoriasis og forbedrede livskvaliteten i større grad og øgede efterlevelse af behandlingsplanen. Desuden viste projektet, at den ekstra støtte betaler sig, også sundhedsøkonomisk,” forklarer Mathias T. Svendsen, overlæge, ph.d.

En anden vigtig konklusion fra undersøgelsen er, at alle patienter har gavn af lige stor støtte i deres psoriasisbehandling, og at hudlæger skal passe på med at lade sig styre af fordomme om resursestærke eller -svage patienter.

Sådan er der forsket
Projektet består i et lodtrækningsforsøg med 103 psoriasispatienter med lokalbehandling med steroidcremer og/eller D-vitamin lignende stoffer (calcipotriol). Alle patienterne er, som det er standard, gennem et år blevet set af en hudlæge hver tredje måned. Men herudover har halvdelen af deltagerne, ved lodtrækning, modtaget tæt opfølgning af en fast, erfaren dermatologisk sygeplejerske med start én uge efter første lægebesøg og herefter hver fjerde uge igennem 48 uger. Dvs. en regelmæssig, struktureret ekstra patientstøtte til lokalbehandling leveret af en dermatologisk sygeplejerske mellem de fastlagte lægekonsultationer. 

Undervejs i projektet er der hver tredje måned indsamlet kliniske data om sværhedsgraden af patienternes psoriasis, deres livskvalitet og mål for mængden af anvendt medicin. Undersøgelsesresultaterne er herefter blevet analyseret og suppleret med en sundhedsøkonomisk analyse, hvori helbredsgevinsterne ved opfølgning hos den dermatologiske sygeplejerske sammenstilles med deltagernes samlede offentlige sundhedsudgifter og udgifter til besøgene hos de dermatologiske sygeplejersker. Det samlede billede taler for, at den ekstra støtte er værd at prioritere fremadrettet. 

Projektet har også en stærk patientvinkel, da der forud for forsøget har været afholdt fokusgrupper med psoriasispatienter, hvilket er blevet brugt som input til at udvikle en manual for, hvorledes strukturerede sygeplejekonsultationer kan bruges til at styrke og motivere psoriasispatienter til at følge behandlingsplanen. 

Projektets titel er: ”En langsigtet patient-centreret intervention til at forbedre medicinsk compliance hos psoriasispatienter lokalbehandlet med kortikosteroidholdige præparater”.

 

Kan vi få huden til at glemme psoriasis? Det er det centrale spørgsmål, Thomas Emmanuel har forsøgt at besvare med sin forskning.

Her sætter han mystiske ”huskeceller” i huden under mikroskop og undersøger bl.a. klimabehandlingens virkning på dem.

Mange spørgsmål står fortsat ubesvaret. Men hans forskning har lagt vigtige brikker i vores forståelse af den gådefulde sygdomshukommelse, der spiller huden et puds ved psoriasis. Klik på pilen under billedet.  

Læs om Thomas' projekt: Kan vi få huden til at glemme psoriasis? 

Det er det centrale spørgsmål, Thomas Emmanuel, forsøger at besvare med sin forskning, støttet af Psoriasis Forskningsfonden ad flere omgange og senest i 2023. Her sætter han såkaldte huskeceller under mikroskop og undersøger bl.a. også klimabehandlingens virkning på dem.

Thomas Emmanuels forskning tager afsæt i det fænomen, at psoriasis ofte vender tilbage i de samme områder af huden. Dette kan forbindes til huskecellen, som han sammen med en anden forsker har udviklet teknikker til at undersøge nærmere:

”Det, jeg kigger på, er blandt andet, hvor i huden huskecellerne findes. I rask hud kan cellerne fx huske, hvis der tidligere har været en hudinfektion, så når du får noget lignende, kan huskecellerne hurtigere angribe infektionen. Men nogle af huskecellerne ser ud til at huske forkert, dvs. i stedet for at igangsætte en reaktion, der skal beskytte kroppen, skaber de en proces, der derimod er skadelig. Det er det, vi ser ved psoriasis,” forklarer Thomas Emmanuel, læge, ph.d., postdoc ved Aarhus Universitetshospital.

Det største håb er at kunne udpege en enkelt eller få celler som årsagen til psoriasis, og at man ved at slette deres sygdomshukommelse kan kurere psoriasis. Det er måske forsimplet, erkender Thomas Emmanuel, men der er et stort potentiale ift. at afdække endnu mere præcise og effektive behandlinger og bremse sygdommen tidligere, vurderer forskeren.

Sådan er der forsket
Studierne, som er gennemført ad flere omgange, har til formål at føre til en dybere forståelse af sygdomshukommelsen i huden ved psoriasis ved at undersøge klimabehandlingens, smørebehandlingens og den biologiske behandlings effekt på huskecellerne. Dermed er studiet et af de første i verden til at belyse effekten af klimabehandling på gener i psoriasishud (dvs. genudtrykket i huden, hudens genetiske respons på behandlingen).

Klimaterapi ved Dødehavet i Israel (Dead Sea Climatotherapy, DSC) benyttes i nogle lande som en effektiv behandling for psoriasis, hvor mange patienter oplever betydelig forbedring. Ved et psoriasisudbrud ses en ophobning af forskellige betændelsesceller i huden, og Thomas Emmanuels forskning har bl.a. vist, at efter en måneds klimabehandling ligner det i mikroskopet stort set upåvirket hud.

Dog er de underliggende molekylære mekanismer for klimabehandling i vid udstrækning ukendte. I det nyeste studie har Thomas Emmanuel sammen med forskerholdet, som han er en del af, fokuseret på genudtrykket i huden ved tilbagefald af psoriasis.

Hudprøver fra patienter med psoriasis er indsamlet før klimabehandling, efter klimabehandling og ved tilbagefald hos patienter, som har opnået fuldstændig afglatning i huden. Forskerne har derefter ved hjælp af laboratorieteknikker og computeranalyser undersøgt, om man kunne finde de celler, som først kommer ved tilbagefald af sygdommen.

Forskerne har blandt andet afdækket, at en speciel betændelsescelle i huden er meget udbredt, når psoriasis kommer tilbage. Denne celle findes også ofte i psoriasis, men forskerholdet kan se, at den ses i meget stor grad i starten af sygdomsprocessen.

En håbefuld og opsigtsvækkende teori er, at man ved at hæmme denne celle tidligt i sygdomsprocessen måske kan undgå, at psoriasis bliver en kronisk sygdom. Forskerholdet kan også se, at der stadig findes en form for hukommelse i huden, også i totalt afglattet hud. I sidste ende er det håbet, at tidlig behandling eller effektiv langvarig behandling kan ændre på denne sygdomshukommelse.

Der er for øjeblikket flere studier i gang, som skal belyse netop effekten af forskellige behandlinger på disse celler. Heriblandt skal benyttes nogle meget nye og eksperimentelle undersøgelsesmetoder i kombination med kliniske lægemiddelafprøvninger. Nyeste resultater er udkommet i 2025.

Projektets titel er: ”Sygdomshukommelsen i psoriasis-hud: Hvorfor kommer psoriasis tilbage det samme sted efter endt behandling?"

 

Psoriasissygdomme er forbundet med øget risiko for en lang række følgesygdomme. Sygdomme som i høj grad også hænger sammen med livsstil. 

Vi ved, at overvægt både øger risikoen for at udvikle psoriasis og hænger sammen med sværhedsgrad af psoriasis. Ligesom dansk forskning har afdækket, at et vægttab kan give bedring i psoriasis for patienter med et forhøjet BMI. 

Men hvor meget betyder kost og livsstil i sig selv (også uafhængig af BMI), for om man udvikler psoriasis eller ej? Det har denne forsker søgt svar på. Klik på pilen under billedet.  

Læs om Charlottes projekt: Hvordan påvirker kost og livsstil psoriasis?

Med støtte fra Psoriasis Forskningsfonden i 2021 har Charlotte Näslund Koch med sin forskning belyst risikofaktorer og årsagssammenhænge, når det kommer til kost og livsstil og ikke mindst følgesygdomme ved psoriasis.

Hvorfor udvikler nogle mennesker psoriasis? Hvor stor en betydning har kost og livsstil for, at den kroniske hudsygdom bryder ud? Det har Charlotte Näslund Koch bl.a. søgt svar på i sit projekt:

”Mange personer med psoriasis har en højere forekomst af andre sygdomme som bl.a. diabetes og hjertekarsygdomme. Samtidig ses en større forekomst af en række ugunstige livsstilsfaktorer såsom overvægt, rygning, højt alkoholforbrug og lavt niveau af fysisk aktivitet. Men vi ved ikke, om de her sammenhænge er direkte årsagssammenhænge, eller noget der bare ses på samme tidspunkt,” forklarer Charlotte Näslund Koch, læge og ph.d. ved Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, og fortsætter:

”Hvad er direkte risikofaktorer, og hvad er løsere eller helt tilfældige sammenhænge? Svaret på dette kan gøre os klogere på, hvor det er allervigtigst at sætte ind. Derfor er viden om risikofaktorer for udvikling af psoriasis af stor betydning.”

Sådan er der forsket
Projektet består af fire forskellige studier, som har undersøgt risikofaktorer og følgesygdomme hos personer med psoriasis for at fylde nogle af de ”huller”, der er inden for forskningen. Mange tidligere undersøgelser på området har nemlig manglet data til at belyse forholdet mellem psoriasis og risikofaktorerne. Der er for eksempel forskel på, om en risikofaktor som fx rygning blot ses hyppigere hos personer med psoriasis, eller  det er en decideret selvstændig risikofaktor for udvikling af psoriasis – om det kan antages for en, måske delvis, men direkte årsag til at psoriasis bryder ud. Det er blandt andet sådanne sammenhænge, Charlotte Näslund Koch har forsøgt at opklare.

Tre af studierne i projektet belyser hver især sammenhængen mellem udviklingen af psoriasis og hhv. 1) tobak, 2) lavt niveau af D-vitamin i blodet samt 3) efterlevelse af Sundhedsstyrelsens officielle kostråd. Det fjerde studie har undersøgt forekomsten af risikofaktorer for og tilstedeværelse af hjertekarsygdomme hos kvinder med psoriasis, da tidligere forskning ikke har fokuseret på potentielle kønsforskelle.

Studiet anvender omfattende sundhedsdata fra de to store befolkningsundersøgelser Herlev-Østerbro og Østerbroundersøgelsen med mere end 120.000 individer, som er helt unikke pga. deres størrelser og den enorme mængde information om hver deltager. Ved at kombinere disse data med information fra de unikke danske registre, har forskerteamet undersøgt risikofaktorer og følgesygdomme hos personer med psoriasis.

Enkelte risikofaktorer svære at bevise - nok fordi det handler om den samlede inflammatoriske byrde

Projektet har bl.a. påvist, at jo mere tobak, man har røget i løbet af sit liv, jo større er risikoen for at udvikle psoriasis. Men dette forklares muligvis af andre risikofaktorer, som ses sammen med rygning, da studiets genetiske analyse – som siger noget om den direkte årsagssammenhæng – ikke finder, at rygning i sig selv giver psoriasis. Forskerne fandt også, at der ikke er en sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin i blodet og psoriasis. Ift. kost så viste undersøgelsen, at personer med psoriasis sjældnere følger de officielle kostråd sammenlignet med personer uden psoriasis – men at det ikke i sig selv så ud til at øge risikoen for at udvikle psoriasis. Endelig kunne undersøgelsen afdække, at kvinder med psoriasis har øget forekomst af ikke kun traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdom (rygning, overvægt, diabetes og lavt niveau af fysisk aktivitet), men også utraditionelle risikofaktorer såsom lavt uddannelsesniveau, højt psykosocialt stress og kronisk inflammation. Hvilket peger på behovet for en øget opmærksomhed på dette i behandlingen af kvinder med psoriasis.

Selvom ingen af de tre undersøgte risikofaktorer alene ser ud til at fremme udvikling af psoriasis, er det faktorer i et komplekst sygdomsbillede, understreger Charlotte Näslund Koch:

”Vi har svært ved at bevise årsagssammenhæng mellem de enkelte risikofaktorer og psoriasis. Den underliggende forklaring til dette er nok, at det handler om den totale inflammatoriske byrde, som er et sammensurium af kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, søvn, stress, velvære, andre sygdomme og genetik. Vores genetik kan vi ikke gøre så meget ved, men vores livsstil – her har vi til gengæld mulighed for at påvirke vores risiko for udvikling af forskellige sygdomme og ikke mindst vores generelle velbefindende.”

Ph.d.-projektets titel er: ”Risikofaktorer og følgesygdomme hos personer med psoriasis". Resultater blev udgivet i 2022.

 

Tarme med charme? Tarmflora har været et hot emne i en del år efterhånden, ligesom sundhedsvidenskaben har fået større interesse for betydningen af tarmens bakteriesammensætning for vores sundhed – og sygdom.

Nye teorier går på, at en ’dårlig’ sammensætning af tarmens bakterier kan spille en rolle for udviklingen og forløbet af bl.a. psoriasisgigt.

På den baggrund undersøger denne forsker, om gunstige ændringer i tarmens flora kan bedre effekten af immundæmpende medicin.

Læs om Majas projekt: Hvad betyder tarmbakterier for psoriasisgigt? 

Maja S. Kragsnæs fik i 2021 støtte af Psoriasis Forskningsfonden til at fortsætte sin forskning, der har til formål at afklare effekten af at ændre tarmfloraen med kapsler indeholdende donor tarmbakterier på sygdomsaktiviteten hos patienter med kronisk inflammatoriske sygdomme herunder psoriasis og psoriasisgigt.

Det er set ved andre sygdomme, at tarmbakterieoverførsel ifa. kapsler med donortarmbakterier (også kaldet fækal mikrobiota transplantation) har været i stand til at gendanne en gunstig bakterieflora og fx herved helbrede patienter med langvarig diarre forårsaget af antibiotika-resistente bakterier.

”Nye teorier går på, at en ’dårlig’ sammensætning af tarmens bakterier også kan spille en rolle for udviklingen og forløbet af psoriasisgigt samt have indflydelse på effekt og bivirkninger til forskellige typer immundæmpende medicin. Derfor har vi forhåbninger om, at en tilførsel af donor tarmbakterier i tillæg til den vanlige medicinske behandling måske kan have en gavnlig effekt på patienter med psoriasisgigt,” forklarer Maja Skov Kragsnæs, læge og lektor, som sammen med Torkell Ellingsen, ledende overlæge og klinisk professor, står i spidsen for projektet.

Sådan er der forsket
Forskergruppen har igangsat flere forskellige forsøg gennem de seneste år, hvoraf flere af disse er støttet af Psoriasis Forskningsfonden senest i 2021. I det første lodtrækningsforsøg, kaldet FLORA-studiet, blev det undersøgt, om en enkelt overførsel med tarmbakterier fra en rask donor kunne mindske gigtsymptomer hos personer med psoriasisgigt, hvor methotrexat ikke havde haft den ønskede virkning. I forsøget deltog 31 personer med psoriasisgigt, som blev inddelt i to grupper. Den ene modtog tarmbakterie-overførslen (herefter kaldet forsøgsbehandlingen), mens kontrolgruppen fik vand tilsat sovsekulør (placebo). 

For at påvise en effekt af tarmbakterie-overførsel, blev de to grupper sammenlignet i forhold til, hvor mange af deltagerne som under forsøget måtte intensivere deres gigtbehandling (fx få tillagt biologisk behandling). Desværre viste forsøgsbehandlingen sig ikke at være bedre end placebo-behandlingen, da størstedelen af deltagerne i forsøget faktisk fik det markant bedre i løbet af det halve år, hvor de blev fulgt. 

Selvom forsøget måske ikke gav de svar, forskerne havde forventet, leverede det alligevel flere vigtige og interessante resultater.

”Vi har for nyligt fået resultaterne af bakterieanalyserne før og efter tilførslen med donorbakterier og her kan vi se, at de patienter, hvor donorernes bakterier blev en del af patientens egen tarmflora gennem hele forsøgsperioden, også var dem, der oplevede langvarig god effekt. Hos dem, hvor bakterierne hurtigt forsvandt, aftog effekten også,” fortæller Maja Skov Kragsnæs, læge, ph.d., lektor ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Nyt studie undersøger donortarmbakterier som tillæg til konventionel behandling
På den baggrund har Maja Skov Kragsnæs med sit forskerhold igangsat et nyt klinisk lodtrækningsforsøg opstartet i 2023. I FRONT-studiet, som det kaldes, undersøger forskerne, om gentagen tarmbakterie-overførsel, hvor behandlingen gives som kapsler, over flere gange, kan ændre sygdomsforløbet ved en række nydiagnosticerede autoimmune/kronisk inflammatoriske tarm- og gigtsygdomme.

"Vi håber, at vi ved at gribe tidligt ind – inden sygdommen for alvor bider sig fast – har en større mulighed for at påvirke tarmfloraen i en gunstig retning og herved øge chancen for, at behandlingen giver en god og længerevarende effekt," siger Maja Skov Kragsnæs, der nævner, at studiet både inkluderer patienter med psoriasisgigt, leddegigt og rygsøjlegigt samt patienter med kronisk tarmbetændelse.

De første forsøgsdeltagere blev inkluderet i 2023, og der inkluderes patienter fra hele landet frem til udgangen af 2026. Der søges også efter raske bloddonorer bosiddende på Fyn, der kunne tænke sig at deltage i forsøget som fæcesdonorer.

Resultater forventes i 2027/28.

Projektets titel er: ”FLORA-studiet: Effekten af en tarmbakterie-overførsel hos patienter med psoriasisgigt” samt ”FRONT-studiet: Tarmbakterie-overførsel ved nyopdaget kroniske inflammatoriske sygdomme: Et 12-måneders placebo-kontrolleret lodtrækningsforsøg”.

 

Fondens formand forklarer: Din donation er ekstra vigtig lige nu

"Selvom det er en af verdens mest udbredte hudsygdomme, så er det en meget overset sygdom ikke mindst inden for forskning. Vores fond er med til at sikre, at der arbejdes for gennembrud på psoriasisområdet.

Men det kan ikke lade sig gøre uden støtte fra private. Og der er en grund til, at det er ekstra vigtigt med donationer lige nu,” fortæller Niels Jensen, bestyrelsesformand for Psoriasis Forskningsfonden og uddyber: 

”Din donation er vigtig for at sikre, at fonden kan beholde sin offentlige støtte – det kræver nemlig, at fonden modtager nok donationer fra private, og det kniber det med lige nu. Derfor har vi brug for al den hjælp, vi kan få, til at sikre, at vi opnår det nødvendige antal donationer i 2025," forklarer Niels Jensen. 

Du kan scanne koden her med din smartphone, så kan du nemt donere til fondens MobilePay - eller du kan også bare klikke på den. Din donation går ubeskåret til forskning.