Landsindsamling: Tættere på et liv uden psoriasis

Hvordan holdes betændelsen ved psoriasis i gang? Hvorfor øger psoriasis risikoen for hjerte-kar-sygdom? Kan tidlig behandling bremse psoriasis? Hvorfor udvikler nogle psoriasisgigt, mens andre ikke gør?

Følg vores landsindsamling til forskning og få indblik i forskernes arbejde med at finde svar og udvikle fremtidens behandlinger.

Hver uge i oktober bringer vi artikler med fire forskere, som Psoriasis Forskningsfonden har uddelt legater til. Følg med her på siden og på vores sociale kanaler. 

Find forskerne længere nede på siden 👇

 

Læs, hvordan fondens legater kan åbne døre til endnu større forskningsmidler:

 

200 kr. kan blive til meget mere... 

Din donation er med til at sikre, at Psoriasis Forskningsfonden fortsat kan modtage offentlig støtte. 

Det er nøglen til forskning, som donationer alene aldrig kunne løfte.  

Donér 200 kr. her

Eller donér på MobilePay 51 547. Når du klikker på knappen ovenfor, bliver du ledt direkte til fondens MobilePay. Ønsker du et andet beløb, kan du selv ændre det. 

Din donation går ubeskåret til forskning. 
 

De fire forskere: Fra risikoen for psoriasisgigt og hjerte-kar-sygdom til immunceller og håbet om at bremse psoriasis

Gennem tiden har forskningsfonden støttet en lang række vigtige og banebrydende projekter. I årets kampagne for landsindsamlingen medvirker fire forskere, som fonden har bevilliget legater de senere år. 

Følg med, når vi bringer en ny artikel med hver forsker hver uge i oktober – klik på overskrifterne nedenfor for at folde artiklerne ud og læse om forskerne:

Hvorfor udvikler nogle psoriasisgigt, mens andre ikke gør? – og kan vi opdage, hvem der er i risiko?

Wenning undersøger, hvordan bestemte immunceller bevæger sig mellem blod, hud og led – og om denne viden kan bidrage til at opdage udviklingen mod psoriasisgigt tidligere. Læs interviewet her.
 

1. Hvorfor er det et vigtigt spørgsmål at finde svar på for mennesker med psoriasis?

Omkring 30 procent af mennesker med psoriasis udvikler psoriasisgigt, som kan være vanskeligere at behandle. Mange undersøgelser har vist, at tidlig behandling giver bedre mulighed for at få sygdommen under kontrol.

I dag mangler vi imidlertid en pålidelig markør i blodet, som kan vise, hvor aktiv betændelsen er i hud og led. Og lige så vigtigt, hjælpe os med at forudsige udviklingen til psoriasisgigt.

2. Hvad håber du, at din forskning kan gøre muligt i fremtiden?

Vi arbejder på at kunne bruge en kombination af bestemte markører i blodet til at identificere patienter med høj risiko for at udvikle psoriasisgigt og følge sygdommens aktivitet.

Målet er, at en blodprøve på sigt kan bruges i klinikken, så patienterne kan få tidligere adgang til behandling og dermed bedre mulighed for at holde sygdommen under kontrol.
 

3. Hvad synes du indtil videre er mest spændende eller lovende ved projektet?

Immunceller kaldet T-celler har en særlig receptor, der fungerer som et slags ”ID-mærke”, som forskerne kan bruge til at genkende T-celler med samme receptor i blod, hud og led. Vi har fundet, at T-celler i blodet med samme ID-mærke som T-cellerne i den betændte hud og de betændte led har et særligt sæt markører. Disse markører kan hjælpe T-cellerne i blodet med at bevæge sig til huden og leddene.

Vi ser samtidig, at mængden af disse markører stiger i takt med sygdommens udvikling – fra raske personer til mennesker med psoriasis og videre til psoriasisgigt.

Det betyder, at vi måske kan følge sygdomsudviklingen med en simpel blodprøve i stedet for at skulle tage vævsprøver fra hud eller led.
 

4. Hvordan undersøger I det konkret?

Vi bruger avanceret enkeltcelle-sekventering af T-cellereceptorer til at finde T-celler med samme ”ID-mærke” i prøver fra hud, led og blod hos mennesker med psoriasis og psoriasisgigt.

Derefter undersøger vi, hvad der adskiller netop denne gruppe T-celler i blodet fra andre T-celler.

5. Hvis der er én ting, du gerne vil have, at mennesker med psoriasis forstår om din forskning, hvad skulle det så være?

Hos omkring hver tredje patient med psoriasis kan sygdommen i det stille udvikle sig og føre til ledskader, der er langt vanskeligere at rette op på, når de først er opstået.

Vores forskning arbejder hen imod en simpel blodprøve, der kan opfange dette skifte tidligt – før der opstår alvorlige ledskader.

Det kan give patienter og læger mulighed for at handle tidligere i stedet for at vente på, at symptomerne viser sig.
 

6. Hvad har støtten fra Psoriasis Forskningsfonden betydet for projektet?

Støtten fra fonden har gjort det muligt for os at udføre avancerede analyser af enkelte celler (single-cell-sekventering) for at identificere mulige blodmarkører for disse specifikke T-celler.

Vi undersøger nu, hvad disse blod T-celler reagerer på, og om det kan være med til at udløse tilbagefald eller forværring af sygdommen.

Fotograf: Kim Matthäi Leland

Kan tidlig behandling bremse psoriasis, før sygdommen når at bide sig fast?

Thomas udvikler detaljerede kort over huden og undersøger et særligt molekyle, der spiller en central rolle i at drive psoriasis. Læs med i interviewet her.

1. Hvorfor er det et vigtigt spørgsmål at finde svar på for mennesker med psoriasis?

Vi ved fra andre autoimmune lidelser, at det er vigtigt at starte effektiv behandling tidligt i forløbet – da det giver øget effekt samt nedsætter risikoen for kroniske skader forårsaget af sygdommene. Måske gør det samme sig gældende ved psoriasis? 

2. Hvad håber du, at din forskning kan gøre muligt i fremtiden?

Jeg håber, at vi kan finde nye behandlingsmidler samt undersøge, om de behandlinger, vi i forvejen har, kan ændre på kronificeringen af sygdommen, gerne hvis vi starter tidligt.
 

3. Hvad synes du indtil videre er mest spændende eller lovende ved projektet?

Vi arbejder for nu med et molekyle, der hedder NCK, og hvad der sker, hvis man hæmmer dette. NCK spiller en vigtig rolle i aktiveringen af immunceller, T-celler. Disse udsender signalstoffer, der skaber betændelsestilstand i huden og får hudcellerne til at dele sig hurtigere end normalt, og er dermed med til at drive psoriasis.

Vi undersøger derfor, om det er muligt at forhindre T-cellerne i at blive overaktive ved at hæmme NCK. Håbet er, at denne viden på sigt kan føre til behandlinger, som virker anderledes end de nuværende, og dermed åbne for nye helt nye behandlingstyper.
 

4. Hvordan undersøger I det konkret?

Vi undersøger det nærmere i to projekter, som skal hjælpe os med at forstå de biologiske processer i huden.

I det ene behandler vi patienter med guselkumab, et nyere og meget effektivt biologisk lægemiddel. Nogle af patienterne har haft psoriasis i relativt kort tid. Når sygdommen er under kontrol, stopper vi behandlingen og følger patienterne for at se, om sygdommen vender tilbage. Hvis det sker, tager vi nye hudprøver for at undersøge, om behandlingen har haft en længerevarende effekt på huden. Her ser vi især på bestemte immunceller, de såkaldte hukommelsesceller, som vi forsøger at få en bedre forståelse af.

I det andet projekt undersøger vi sygdomshukommelsen hos patienter, der har haft psoriasis i længere tid, og som behandles med fuldkropslysbehandling og Enstilar-skum. Det giver os mulighed for at sammenligne med en mere traditionel, men effektiv behandling.

Vi bruger flere forskellige avancerede analysemetoder, som tilsammen skal give os et billede af, hvilken rolle NCK spiller i huden. Vi vil første lave et mikroskopisk "foto" af huden. Det viser, hvor T-cellerne befinder sig, samt hvor NCK er I huden, og hvor meget der findes af molekylet. Desuden vil vi lave et landkort over huden. Her bruger vi en ny teknik kaldet ’Digital Spatial Profiling’. Her kan vi se, hvordan mikromiljøet er i nærheden af de celler, som har NCK. Vi måler, om NCK også er til stede i blodet. Til sidst undersøger vi, hvordan hudprøver taget fra patienter med psoriasis påvirkes, når de får en NCK hæmmer.

Digital Spatial Profiling er et formidabelt værktøj i forskningen med potentiale til at kunne finde selv de mindste spor - ikke blot i fremtidige hudprøver, men også i ældre prøver, der kan tages op af fryseren. Derfor er det faktisk blevet et sideprojekt at udvikle værktøjet til brug i forskningen af andre sygdomme som fx atopisk eksem. Det kan udvikles til et avanceret og præcist diagnoseværktøj til en række sygdomme.

5. Hvis der er én ting, du gerne vil have, at mennesker med psoriasis forstår om din forskning, hvad skulle det så være?

Der foregår forskellig forskning inden for hudsygdomme. Jeg beskæftiger mig med både den basale laboratoriedel, men også med medicin til behandlingen af patienter.

Det tager langt tid fra idé til resultater. Ofte må vi tage chancer for at finde nogle resultater, som måske kan blive vigtige. Det er ikke alle projekter, som udmønter sig i brugbare resultater, som kan komme til gavn her og nu. Ofte tager det mange år, fra der findes noget, til det måske bliver til en ny behandling.

Skal forskningen føre til de store fremskridt på længere sigt, kræver det derfor også, at der er plads til projekter, hvor resultatet er mere usikkert.

De resultater og behandlinger, som patienter med psoriasis benytter i dag, bygger ofte på fondsmidler, som er givet til forskningsprojekter for mange år siden. Det er derfor vigtigt, at vi har fokus på både resultater her og nu samt mere risikovillige projekter, som måske ikke udmønter sig i noget brugbart her og nu.
 

6. Hvad har støtten fra Psoriasis Forskningsfonden betydet for projektet?

Alt. Vi håber, at vi kan opnå en større forståelse for NCK, men undervejs i projektet får vi også udviklet og inkorporeret nogle nye metoder, som kan komme fremtidige patienter og forskning til gavn.

Hvorfor øger psoriasis risikoen for hjerte-kar-sygdom?

Amanda undersøger blodprøver og biomarkører for at gøre os klogere på en sammenhæng, der længe har været kendt – men som forskerne stadig forsøger at forstå til bunds.

Læs med i interviewet her.

Sammenhængen er endnu ikke fuldt klarlagt. Men vi formoder, at det skyldes en kombination af flere forskellige faktorer, bl.a.:

• Nogle patienter med psoriasis har en kronisk betændelsestilstand, som kan måles i blodet – det, vi også kalder systemisk inflammation, som i sig selv øger risikoen for hjerte-kar-sygdom.
   
• Vi ved også, at livsstilsrelaterede faktorer som rygning, overvægt og fysisk inaktivitet forekommer hyppigere blandt patienter med psoriasis.
   

Desuden har nyere forskning vist, at sammenhængen mellem psoriasis og hjerte-kar-sygdom også kan gå den anden vej – patienter med hjerte-kar-sygdom har en øget risiko for at udvikle psoriasis.

Det understøtter tanken om, at inflammation kan spille en vigtig rolle i sammenhængen mellem psoriasis og hjerte-kar-sygdom.

1. Hvorfor er det et vigtigt spørgsmål at finde svar på for mennesker med psoriasis?
 

Forskningen har vist, at patienter med psoriasis har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Og at risikoen i nogle studier blandt patienter med svær psoriasis er sammenlignelig med den, man ser hos patienter med diabetes. Desuden er patienter med psoriasis i gennemsnit omkring fem år yngre end baggrundsbefolkningen, når de får en blodprop i hjertet eller hjernen.

En sådan blodprop er alvorlig og kan i værste fald være dødelig. Den kan medføre varige mén og få store konsekvenser for den enkelte patients liv. Derfor er det vigtigt, at vi både undersøger, hvorfor patienter med psoriasis har en øget risiko, og hvad vi kan gøre for at forebygge, at de udvikler hjerte-kar-sygdom.

2. Hvad håber du, at din forskning kan gøre muligt i fremtiden?

Jeg håber, at min forskning kan bidrage til en bedre forståelse af, hvad der ligger bag sammenhængen mellem psoriasis og hjerte-kar-sygdom. På længere sigt håber jeg, at denne viden kan hjælpe os med at identificere de patienter, som har behov for ekstra forebyggende behandling eller andre tiltag, så vi forhåbentlig kan mindske deres risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

Desuden håber jeg, at min forskning kan bidrage til at undersøge, om behandling af psoriasis, for eksempel med biologisk medicin, også kan påvirke den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom.

3. Hvad synes du indtil videre er mest spændende eller lovende ved projektet?

Jeg synes, det mest spændende ved projektet er den del, hvor vi undersøger to typer biologisk behandling for at se, om behandlingen påvirker forskellige markører for systemisk inflammation.

Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvis vi behandler psoriasis og dermed mindsker hudsymptomerne, påvirker det så også graden af inflammation i resten af kroppen? Og kan det på længere sigt være med til at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom?

Det synes jeg er et vigtigt spørgsmål at få svar på – både for læger og for mennesker med psoriasis.

4. Hvordan undersøger I det helt konkret?
    
I projektet undersøger vi blodprøver fra patienter med psoriasis og en gruppe raske frivillige. Nogle af patienterne er ikke i behandling for deres psoriasis, mens andre behandles med biologisk medicin.

I blodprøverne undersøger vi forskellige biomarkører for systemisk inflammation samt egenskaber ved to typer af blodceller: blodplader og neutrofile granulocytter, som er en type hvide blodlegemer.

5. Hvis der er én ting, du gerne vil have, at mennesker med psoriasis forstår om din forskning, hvad skulle det så være?
 

Begrebet systemisk inflammation er helt centralt i min forskning, men det kan være svært at forstå, hvad det egentlig betyder.

Systemisk inflammation kan enkelt forklaret beskrives som en betændelsestilstand, der påvirker kroppen mere generelt og ikke kun huden. Den kan blandt andet undersøges ved at måle forskellige biomarkører i blodet.

6. Hvad har støtten fra Psoriasis Forskningsfonden betydet for projektet?

Støtten fra Psoriasis Forskningsfonden har været helt essentiel for projektet. Den har blandt andet gjort det muligt for mig at købe de nødvendige materialer til laboratorieanalyser og at give de patienter, der deltager i projektet, transportgodtgørelse i forbindelse med deres projektbesøg.

 

Hvordan taler immunceller sammen og holder betændelsen ved psoriasis i gang?

Klara zoomer helt ind på noget, der ikke engang kan ses i et almindeligt mikroskop – for at forstå, hvad der holder betændelsen ved psoriasis i gang.

Læs med i interviewet her.

1. Hvorfor er det et vigtigt spørgsmål at finde svar på for mennesker med psoriasis?

Immunceller kan kommunikere med hinanden og fastholde en betændelsestilstand, som ved psoriasis. Dette gøres blandt andet gennem udskillelsen af betændelsesproteiner, som er en velbeskrevet del af sygdomsmekanismen ved psoriasis.

Man ved i dag, fra andre sygdomme, at disse proteiner ikke kun udskilles frit, men også i små fedtpakker som cellerne kan sende mellem hinanden. Vi ønsker derfor at undersøge betydningen af disse pakker med betændelsesproteiner ved psoriasis.

Proteiner pakket i en fedtpartikel kan have andre egenskaber end frie proteiner, og derfor kan de potentielt udgøre et helt nyt mål for målrettet biologisk behandling.
 

2. Hvad håber du, at din forskning kan gøre muligt i fremtiden?

Vi håber, at vores forskning kan gøre os klogere på de molekylære mekanismer, som opretholder betændelsen ved psoriasis.

Øget viden vil kunne bane vejen for udviklingen af bedre og mere specifikke behandlingsformer, som kan ramme den præcise kommunikation mellem immunceller – og som ikke dæmper immunsystemet generelt, som er en kendt bivirkning ved noget af den medicin, der gives i dag.
 

3. Hvad synes du indtil videre er mest spændende eller lovende ved projektet?

Projektet er stadig i en tidlig fase, men vi kan se at aktive immunceller udskiller små pakker med proteiner. Og at disse små pakker kan øge aktiviteten af andre immunceller og tilstedeværelsen af betændelses-proteiner.

Vi er meget interesseret i at undersøge videre, hvordan disse pakker af information bliver overført mellem immunceller i psoriasis plaques, og hvilken betydning de har for fastholdelse af betændelse.
 

4. Hvordan undersøger I det helt konkret?

Dette vil vi gøre i laboratoriet ved at undersøge immunceller fra biopsier taget fra psoriasis plaques.

Vi vil fange disse pakker, som bliver udskilt fra immuncellerne, og undersøge, hvilke betændelsesproteiner de indeholder og hvilken betydning de har, når vi behandler andre immunceller eller hudceller med disse informations-pakker.
 

5. Hvis der er én ting, du gerne vil have, at mennesker med psoriasis forstår om din forskning, hvad skulle det så være?

Selvom vi zoomer helt ind på små molekylære mekanismer, der sker på celle-niveau, og undersøger informations-pakker, som er så små, at de ikke engang kan detekteres på et almindeligt mikroskop. Så er det deres betydning for den sygdom, der ses, opleves og mærkes af mennesker med psoriasis, vi er drevet af at opnå en større forståelse af.
 

6. Hvad har støtten fra Psoriasis Forskningsfonden betydet for projektet?

Støtten fra Psoriasis Forskningsfonden har betydet, at vi har kunne købe de nødvendige reagenser til at kunne dyrke og undersøge immunceller i laboratoriet og antistoffer til at detektere en lang række forskellige betændelsesproteiner.

 

 

Det kniber med donationer – hjælp os med at nå årets indsamlingsmål

Hvert år uddeler Psoriasis Forskningsfonden op imod en million kroner til forskere, der arbejder på at løse psoriasissens mange gåder og udvikle nye, effektive behandlinger.

For at kunne fortsætte det arbejde er fonden afhængig af både private donationer og offentlige midler. Og her spiller din donation en helt særlig rolle.

Din donation er nemlig med til at sikre, at Psoriasis Forskningsfonden fortsat opfylder betingelserne for at modtage offentlig støtte. Det kræver, at fonden hvert år modtager et tilstrækkeligt antal private donationer.

Din donation støtter derfor ikke kun forskningen direkte – den er også med til at sikre den afgørende offentlige støtte til store forskningsprojekter.

 

Vi har brug for din donation lige nu

Donér 200 kr. og hjælp os med at nå årets indsamlingsmål – og fortsætte indsatsen for et liv uden psoriasis.  

Donér 200 kr. her

Eller donér på MobilePay 51 547. Når du klikker på knappen ovenfor, bliver du ledt direkte til fondens MobilePay. Ønsker du et andet beløb, kan du selv ændre det. 

Din donation går ubeskåret til forskning.