Skolen har et ansvar

Børn og unge med psoriasis

Psoriasis opstår typisk i 13-30 års alderen og er genetisk bestemt. Nogle har sygdommen i mild grad og kan klare behandlingen med cremer, mens andre er ramt i moderat til svær grad, hvilket kræver en mere omfattende behandling.

Mange forældre kender ikke til psoriasis, før et af deres børn får sygdommen. Måske har sygdommen “hoppet” en generation over, og forældrene tænker ikke over, at farmors pletter er noget, der kan ramme ens egne børn. Andre forældre kender udmærket til psoriasis, men lever i et stille håb om, at børnene ikke arver sygdommen.

Skab balance i hverdagen

Forældrenes håndtering af psoriasis har stor betydning for, hvordan barnet opfatter sin sygdom. Oplever barnet, at familien og de nære omgivelse væmmes ved psoriasisen, eller at de ignorerer sygdommen, kan det medføre, at barnet også selv væmmes ved sin krop, og dermed mindskes barnets selvværd.

Barnet har brug for nærhed

Alle børn har brug for knus og kram, også selvom deres hud er fedtet eller ser anderledes ud. Det er naturligvis synd, at barnet har psoriasis, men da barnet skal leve med sygdommen resten af livet, er det vigtigt, at man ikke sygeliggør barnet mere end højst nødvendigt. Som forældre til et psoriasisbarn har man en stor opgave med at lære barnet at acceptere sin sygdom og lære at leve med den.

I skolen

Som barn er det ikke altid sjovt at være anderledes og skille sig ud fra de andre børn. Det kan betyde, at man bliver et nemt offer for mobning. 

De fleste børn med psoriasis fortæller, at de har det fint med deres skolekammerater, og ikke oplever mere eller mindre mobning end andre børn. Men ikke alle klasser og skoler er lige gode til at håndtere børn med kroniske sygdomme. 

Et foredrag, med en af vores unge frivillige, kan derfor være en fin og effektiv måde at komme mobning i forkøbet på.  Nogle forældre er nervøse for, at foredragsholderens direkte fokus på psoriasis kan gøre mobningen værre. Men al erfaring siger, at det modsatte er tilfældet.

Kontakt Psoriasisforeningen på telefon 36 75 54 00, hvis du er interesseret i et oplæg om psoriasis på skolen. Vi har rigtig gode erfaringer med at lade vores unge med psoriasis holde oplæggene, enten for klassen, eller hele skolen. 

Bemærk: Man skal være medlem af Psoriasisforeningen for at kunne bestille en foredragsholder. Men forældre kan også selv komme til klassen og fortælle om deres barns psoriasis. Man kan også foreslå læreren bringe emnet ind i undervisningen. 

Holde i hånd

Få indflydelse, eksklusive tilbud og rabatter og støt forskningen

 

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.