Podcast
Velkommen til Psoriasisforeningens podcast: Hudløst ærlig - Rundt om psoriasis
Psoriasisforeninen har oprettet en podcastkanal, hvor du kan finde episoder der handler om livet med psoriasis i hud og led. Emnerne kan være mange - og har du ideer til noget du gerne vil høre mere om, så skriv endelig til os.
Lyt her på siden, eller find os på Spotify, Itunes eller hvor du ellers henter dine podcast.
Episoder:
1. episode er en kort intro episode, hvor du kan høre direktør Lars Werner fortælle mere om vores tanker bag vores nye kanal. Udgivet 19/02/21.
Episode 2-3 , "Alene i en coronatid” er en mini-podcastserie udgivet i samarbejde mellem Gigtforeningen og Psoriasisforeningen. Du får gode råd til, hvad kan du gøre, hvis du føler dig alene i en svær tid, og måske stadig pga. en kronisk sygdom må isolere dig? Udgivet 21/03/21.
Episode 4-6 er en serie på tre, som er produceret af Gentofte Hospital. Første afsnit handler om psoriasis, og hvilke behandlingsmuligheder der findes. Afsnit 2 handler om følgesygdomme. Afsnit 3 handler om behandlingsforløb. Udgivet hhv. 15., 21. og 28/04/21.
Episode: 7-9 er ligeledes en serie på 3, som handler om livet med den sjældne, og alvorlige psoriasissygdom GPP. Episoderne er lavet i samarbejde med Boehringer Ingelheim. Udgivet maj 2023.
Afsnit om psoriasis ved SundhedsTV's podcast: Ramt af livet
I sommeren 2022 udgav SundhedsTV et afsnit med bl.a. Nicolai fra PsoUng som medvirkende, der fortæller, hvordan psoriasis har påvirket ham. Afsnitsbeskrivelse:
I dette afsnit af 'Ramt af livet' sætter vi fokus på psoriasis. En hudsygdom som cirka 2-3 % af befolkningen har. I afsnittet fortæller Nicolai om at få psoriasis som 18-årig. I dag er han velbehandlet, men det har han ikke altid været. Nicolai oplevede, at hans selvtillid blev påvirket og har brugt flere varme sommerdage iført langærmede trøjer for at skjule sin psoriasis. Redaktionspsykolog Anita Øland giver også råd til, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin psoriasis.