Behandling

Ligesom psoriasis kan komme meget forskelligt til udtryk fra person til person, er det også forskelligt, hvilken behandling der vil være den mest effektive eller optimale - både medicinsk set men også ift. individuelle hensyn.

Hvilken behandling, du tilbydes, kan afhænge af en række forhold. Først og fremmest har din psoriasistype, sværhedsgraden af din sygdom og din generelle sundhedstilstand betydning, men alder, livssituation, beskæftigelse, praktiske forhold og personlige præferencer kan også spille ind.

Det vigtigste er at opbygge et godt samarbejde med din behandlende læge, så du føler dig tilpas ved at tage de emner op, der fylder for dig. 

Det betaler sig at blive velbehandlet

Der er flere grunde til, at det er vigtigt at komme i en optimal behandling. Psoriasis kan medføre mange gener, nedsat livskvalitet og påvirke den enkelte både fysisk, psykisk og socialt. Ubehandlet psoriasis kan derfor blive en stor bremseklods i livet. 

Derudover tyder det på, at en optimal behandling kan forebygge udvikling af de følgesygdomme, der rammer op imod hver anden med psoriasis.

Hvad er din sværhedsgrad?

Hvilken behandling, du tilbydes, afhænger først og fremmest af sværhedsgraden af din sygdom. Psoriasis inddeles klinisk i tre sværhedsgrader, afhængigt af hvor stor del af kroppen der er ramt, og hvor svære udbruddene er: mild, moderat og svær. 

Sværhedsgraden vurderes fx på graden af rødme, hævelse, fortykkelse af huden, skællen samt hvor på kroppen, udslættet sidder. Det er også afgørende hvor stor en overflade af huden, der er dækket. Sværhedsgraden ligger ikke fast. Du kan i perioder opleve større eller mindre sygdomsaktivitet, og udbruddene kan vokse sig større, svinde ind eller dukke op nye steder på kroppen. 

Som udgangspunkt kan man sige, at har man psoriasis på under 2 procent af kroppen, er der tale om en mild grad af sygdommen. Har man psoriasis på 2-9 procent af kroppen er der tale om en moderat grad. Mens psoriasis på over 10 procent af kroppen svarer til en svær grad. Men det vil til en vis grad altid være en subjektiv vurdering af den læge, der foretager undersøgelsen. 

Men præcis hvordan måles sværhedsgraden?

Til at vurdere sværhedsgraden af din psoriasis bruger lægen flere redskaber. PASI, “håndflademetoden” og DLQI er tre redskaber, som er gode at kende til.

PASI - ”Psoriasis Area Severity Index” (PASI) er en metode, som bruges til at vurdere, hvor stort et område af kroppen, der er dækket af udbrud, og hvor slemt området er angrebet. Kroppen inddeles i fire områder, der får tildelt en score for dækning og sværhedsgrad. Ved at kombinere tallene for de fire områder, får man en samlet PASI-score, der kan ligge mellem 0-72. En PASI-score på 1-5 svarer til mild psoriasis, 5-10 til moderat psoriasis og over 10 til svær psoriasis.

Håndflademetoden er en mere enkel måde at vurdere sværhedsgraden af psoriasis, og metoden har den fordel, at du selv nemt kan bruge den. Ved at bruge din håndflade kan du vurdere, hvor stor en del af kroppen der er påvirket af psoriasis. Arealet af en håndflade svarer nemlig til 1 procent af kroppen, og ti håndflader svarer til 10 procent og karakteriseres dermed som svær psoriasis. Håndflademetoden er nem at bruge, men tager ikke højde for, at det fx kan være mere invaliderende at have psoriasis på kønsorganer end på overarme. Håndflademetoden kan derfor ikke stå alene – men kan være et godt udgangspunkt for din snak med lægen.

DLQI - ”Dermatology Life Quality Index” (DLQI) er et spørgeskema, der skal hjælpe din læge med at vurdere, hvor meget din psoriasis påvirker din trivsel og livskvalitet. Skemaet består af ti spørgsmål om bl.a. fysiske og psykiske symptomer, påvirkning af dine sociale og nære relationer og tilfredshed med din nuværende behandling. DLQI-scoren kan gå fra 0-30, hvor 0-1 betyder, at sygdommen ikke påvirker din livskvalitet, 2-10 betyder lille til moderat påvirkning, og 11-30 betyder stor til meget stor påvirkning af din livskvalitet.

Behandlingstilbud følger en trinmodel

Når sværhedsgraden er vurderet, kan lægen overveje, hvilken behandling der bør vælges. Behandlingstilbud følger en trinmodel: 1) lokalbehandling, 2) lysbehandling, 3) systemisk behandling, 4) biologisk behandling. Man starter typisk nederst på trappen med lokalbehandling og bevæger sig op ad i dialog med lægen, til man finder den behandling, der virker bedst. Denne model kaldes ofte for behandlingstrappen. 

Milde tilfælde kan ofte behandles med tilbuddene på trin 1, mens de moderat til svære tilfælde typisk bevæger sig længere op ad trappen.

Hver tredje med psoriasis er ikke i behandling

Alt for mange med psoriasis oplever at gå uden behandling eller går for længe i behandlinger, der ikke har tilstrækkelig effekt. Det kan der være flere grunde til. Nogle oplever måske ikke sygdommen som et problem eller orker måske ikke at smøre sig dagligt eller møde til konsultationer. 

For mange skyldes det dog frustrationer over at prøve den ene behandling efter den anden, der enten ikke virker eller mister effekt efter en periode. Især ældre patienter kan føle sig modløse og takke nej til nye behandlingsformer, for "det virker jo alligevel ikke", viser undersøgelser.

Men der er sket kæmpe fremskridt i behandlingen af psoriasis de sidste 10-15 år. Der kommer nye behandlinger til hvert eneste år, og der er også en, der passer til dig. 

Følg altid lægens anvisninger

Selv om du er utilfreds med behandlingen, må du ikke pludselig stoppe. Et pludseligt behandlingsstop kan ved visse behandlingsformer medføre, at din psoriasis blusser op igen. Det kaldes rebound-fænomenet. Det nytter heller ikke at skrue op for doseringen eller ændre på, hvornår og hvor ofte du behandler, da det kan give bivirkninger

Er du utilfreds med behandlingens resultat, bør du konsultere din læge og tage en snak om dine muligheder.