Uddelte legater 2021

Psoriasis Forskningsfonden har støttet forskningsprojekter, der skaber ny viden og fremskridt i udviklingen af behandlingsmuligheder til gavn for mennesker med i psoriasis og psoriasisgigt.

Studie af tarmbakterie-overførslers indvirkning på sygdomsaktiviteten hos patienter med kronisk inflammatorisk sygdom. 

Maja Skov Kragsnæs har modtaget 30.000 kr. til at fortsætte FRONT-studiet omhandlende tarmflora.

FRONT studiet er et lodtrækningsforsøg med 200 deltagere, hvor halvdelen bliver behandlet med tarmbakterie-overførsler (fæces-transplantationer), der gives som kapsler, mens den anden halvdel blot får kapsler med vand (placebo). Alle deltagere har en nydiagnosticeret kronisk inflammatorisk sygdom herunder psoriasis og psoriasisgigt. Begge lodtrækningsgrupper vil sideløbende med den eksperimentale behandling få medicin i overensstemmelse med de danske behandlingsanbefalinger. Deltagerne bliver fulgt i ét år for at se, hvordan behandlingen med tarmbakterier fra raske donorer påvirker deres sygdomsaktivitet.

Undersøgelse af den funktionelle rolle af ERAP2 i patogenesen ved psoriasis 

Claus Johansen har modtaget 282.000 kr. i støtte til sin undersøgelse af ”ERAP2´s rolle i sygdomsmekanismen bag psoriasis”

Psoriasis er en hyppig kronisk inflammatorisk hudsygdom. Sygdomsmekanismen ved psoriasis er ikke fuldt ud klarlagt, dog ved man, at genetik spiller en vigtig rolle for udviklingen af psoriasis. Specielt mutationer i genet, der koder for HLA-C proteinet, kan øge sandsynligheden for at udvikle psoriasis betragteligt. Således har personer med HLA-C*06:02 mutationen mere end 4 gange øget risiko for at udvikle psoriasis sammenlignet med personer, som ikke bærer mutationen. Selvom psoriasis er beskrevet som værende en autoimmun-medieret sygdom, hvor specifikke T celler spiller en helt central rolle, er et egentligt auto-antigen ansvarlig for initieringen af psoriasis ikke identificeret.

ERAP2 er et protein, hvis rolle er at ”klargøre” peptider til at blive præsenteret på overfladen af cellen af HLA-C proteinet, hvorefter de bliver genkendt af T-cellerne. Fejl på korrekt ”klargøring” af peptiderne vil potentielt kunne føre til, at peptiderne præsenteret på celleoverfladen af HLA-C vil blive opfattet af T-cellerne som ”fremmede”, og der vil dermed kunne ske en auto-aktivering af T-cellerne og dermed et autoimmunt respons. Studier har vist, at en specifik mutation i ERAP2 genet resulterer i et ikke-funktionelt ERAP2 protein, og at dette øger risikoen for at udvikle psoriasis, hvis man samtidig bærer HLA-C*06:02 mutationen.

De har udviklet en metode til at screene for mutationen i ERAR2 og i HLA-C genet. Ved at undersøge 22 psoriasispatienter fandt vi, at de patienter, som havde ERAR2 mutationen, havde signifikant større sandsynlighed for at tabe responset på biologisk behandling sammenlignet med dem, som ikke var bærer af mutationen. Formålet med det aktuelle studie er således at undersøge, hvorledes tab af ERAP2 (ERAP2 mutation) alene eller i kombination med HLA-C påvirker behandlingsresponset i psoriasispatienter behandlet med en række forskellige biologiske lægemidler. Ligeledes ønsker vi at undersøge peptidomet (samlede mængde af peptider) præsenteret af HLA-C i kulturer af hudceller med eller uden ERAP2 mutationen. 

Livet med en kronisk sygdom

Zara Rebecca Stisen har modtaget 125.000kr til sit forskningsprojekt ”Afdækning af sygdoms- og behandlingsrelaterede bekymringer og udfordringer hos patienter med immun medierede inflammatoriske sygdomme - set fra et patientperspektiv”

Målet med dette studie er ’at vende bøtten på hovedet’ og give ordet til patienterne og lade dem være eksperter i egen sygdom og ikke mindst livet hermed. Projektet er et kvalitativt studie som, ved hjælp af 12-16 fokusgruppe interview, søger at udforske sygdoms- og behandlingsrelaterede bekymringer og udfordringer hos patienter med hhv. psoriasis, psoriasisgigt, rygsøjlegigt, inflammatorisk tarmsygdom og inflammatorisk øjensygdom – alle associerede immun medierede sygdomme. Er de sygdoms- og behandlingsrelaterede bekymringer og udfordringer generiske eller sygdomsspecifikke? Hvad er egentlig definitionen af ’et godt liv’ med en kronisk sygdom? Og er der en diskrepans mellem patienternes og sundhedsvæsenets opfattelse heraf?

Der er et behov for at undersøge, udforske og ændre tankegang i processen hen mod ’det værdibaserede sundhedsvæsen’. Det forventes at resultaterne fra dette studie vil bringe indsigt og viden vedrørende optimering i brug af ressourcer i sundhedsvæsenet og skabe vigtig værdi set fra et medicinsk-, patient- og samfundsmæssigt perspektiv.