Symptomer
Mange mennesker oplever ledsmerter på et tidspunkt i deres liv af den ene eller anden årsag. Hvis du har psoriasis, er det dog særligt vigtigt at være opmærksom på symptomer fra dine led. Men hvad er tegnene på psoriasisgigt? Og hvornår bør man gå til lægen?
Sådan rammer psoriasisgigt
Psoriasisgigt er en betændelsestilstand, der kan sætte sig i et hvilket som helst led på kroppen. Betændelsen får leddet til at hæve op, blive stift og smertefuldt. Ved psoriasisgigt sætter betændelsen sig ofte i og langs senerne i for eksempel fingeren og gør hele fingeren tyk.
De typiske symptomer er ømme, røde og opsvulmede led, begrænset bevægelighed, stivhed i leddene om morgenen og aftenen og forandringer i neglene.
Syv ud af ti oplever, at gigten rammer et enkelt eller få led. Oftest er det fingrenes led, der bliver ramt. Cirka 70 procent med psoriasisgigt rammes i de ydre led på hænder og fødder, også kaldet perifere led, mens det for cirka 30 procent er ryg- og bækkenled, der rammes.
Psoriasisgigt rammer oftest fingre og tæer, men kan også forekomme i håndled, akillessene (ankel), ryg, knæ, bækken og hofte, samt albue, skulder og hals. Gigten rammer desuden ofte led, der tidligere har været udsat for en skade.
I filmen herunder fortæller gigtlægen om symptomer ved psoriasisgigt, og giver gode råd til, hvordan du skal forholde dig til symptomerne - og reagerer på dem.
”Pølsefingeren” – et klassisk tegn
Stivhed og smerter i leddene morgen og aften ses ofte ved psoriasisgigt. Følelsen af at være stiv i ryggen og besvær ved at bevæge ryggen kan være symptomer. Stivheden og smerter i leddene vil også kunne opleves som svaghed og give nedsat bevægelighed.
Udover stivhed er hævede og røde led et typisk symptom. Betændelsen i leddene betyder, at leddene bliver røde og hæver op, hvilket også kan give de karakteristiske stive og ømme led.
I fingrene kan gigten sætte sig langs fingerens sener, så fingeren svulmer op. Dette kaldes en "pølsefinger". Pølsefingeren er et af de tydeligste tegn på psoriasisgigt.
Mange forskellige symptomer kan være tegn
Som du kan se, kan psoriasisgigt ramme på forskellige måder, og mange forskellige symptomer kan være tegn på psoriasisgigt. Fx kan øjenbetændelse med røde og smertefulde øjne også have en sammenhæng med psoriasisgigt, og neglepsoriasis ses oftere blandt psoriasisgigt-patienter.
Det betyder dog langt fra, at du nødvendigvis vil udvikle gigten, hvis du fx har neglepsoriasis – rigtigt mange har psoriasis i neglene. Men det kan være nyttige tegn at holde øje med i kombination med flere andre symptomer.
Tag til lægen - hellere tidligt end sent
Det nytter ikke noget at ignorere dine symptomer. Psoriasisgigt er en kronisk sygdom. Symptomerne kan blusse op og ned igen, men det går ikke som sådan i sig selv. Jo hurtigere du kommer til lægen, jo hurtigere kan du finde en behandling, der passer til dig og dit liv og gør det muligt at leve normalt med en kronisk diagnose.
Måske frygter du at få diagnosen, men du får det uanset bedre af at få afklaring. Måske er du heldig, at det ikke er psoriasisgigt, men hvis det er, så kan det behandles. Hvis det viser sig at være psoriasisgigt, kan du få svar på dine spørgsmål og bekymringer og finde ud af, hvordan du får et liv, som ikke er hæmmet af din gigt.
Der er flere fordele ved at komme i behandling. Ubehandlet kan psoriasisgigt påvirke din sundhed og livskvalitet. Det er vigtigt at få inflammationen under kontrol bl.a. for at forebygge følgesygdomme.
Forskningen viser, at op mod fire ud af ti (42%) med hudsygdommen psoriasis også får psoriasisgigt.
Hvornår bør man gå til lægen?
Mange med psoriasis oplever ledsymptomer og går længe med dem, måske mange år, uden at få det tjekket. Måske vænner man sig ligefrem til ‘altid at have ondt et eller andet sted’ og tænker, at det er normalt at have smerter i fx ryg, håndled eller knæ.
Derfor er mange længe om at bede om at få leddene tjekket hos lægen, eller følger måske ikke op, hvis smerterne fortsætter, selvom lægen mener, det er overbelastning. Men bliver smerterne ved, bør du bede om en henvisning til en gigtlæge (reumatolog).
Jo tidligere gigten opdages, jo bedre muligheder er der for at finde en effektiv behandling og leve godt med sygdommen.
Mindre aggressiv end leddegigt, men kan være ligeså begrænsende
Psoriasisgigt har ry for at være mindre aggressiv og mindre ødelæggende for leddene end leddegigt. Til gengæld er det karakteristisk for psoriasisgigt, at ledbetændelsen giver patienten uforholdsmæssig stor smerte og stivhed i de ramte led. Psoriasisgigtpatienten oplever altså ofte lige så mange begrænsninger i hverdagen som patienten med leddegigt.
Ligesom med psoriasis er der forskel på sværhedsgraden af sygdommen fra person til person. De fleste er forholdsvist milde tilfælde, der ikke giver omfattende forandringer arbejdsmæssigt eller socialt.
Et fåtal rammes i sværere grad. Den svære psoriasisgigt er invaliderende, med misdannede knogler fx i hænder og fødder – og hvor inflammationen er konstant og reagerer minimalt på behandling og dermed er vanskelig at kontrollere med medicin.
Hvad kan udløse eller forværre psoriasisgigt?
Psoriasisudbrud hænger i høj grad sammen med immunforsvarets funktion, som igen påvirkes af, hvad kroppen udsættes for. Ledbetændelsen opstår typisk som følge af en form for overbelastning.
Det kan være fysisk fx hårdt slid af huden, infektioner, alkohol eller særlige typer medicin, men også psykisk overbelastning som følge af stress, skilsmisse, dødsfald osv. Klima/vejrforhold og årstider kan også spille en rolle i, hvordan sygdommen opleves eller udvikler sig.
