Indsamlinger

Her kan du få information om Psoriasisforeningens indsamlingsaktiviteter.

Psoriasisforeningen gennemfører løbende indsamlinger til foreningens arbejde og specifikke projekter. Sideløbende indsamles desuden løbende til Psoriasis Forskningsfonden (egen indsamlingstilladelse som søges årligt), læs mere her.

Indsamlingsnævnet er orienteret om foreningens indsamlinger af nedenstående typer via journal nr. 16-921-00169. På indsamlingsnævnets hjemmeside kan du se en liste over indsamlinger, som er anmeldt til Indsamlingsnævnet, samt de organisationer m.v. som kan foretage indsamlinger uden anmeldelse efter de gældende indsamlingsregler, som trådte i kraft den 1. juli 2014.

Psoriasisforeningens tilladelse til indsamling via indsamlingsnævnet

Samarbejder
Psoriasisforeningen samarbejder løbende med andre organisationer med henblik på at skabe større synlighed og generere støtte til foreningens arbejde.

Facebook: Udover at brugere kan donere til Psoriasisforeningen via vores Facebook-side som nævnt længere oppe, så har Facebook-brugere mulighed for at oprette deres egne indsamlinger til fordel for Psoriasisforeningen og opfordre deres netværk til at donere. 

BetterNow: På indsamlingsplatformen BetterNow gennemføres løbende egen-indsamlinger til foreningens arbejde. 

YOU RUN: Psoriasisforeningen var i 2019 med i velgørenhedsløbet YOU RUN, hvor deltagere opretter en online indsamling for en sag, man selv vælger. Her opfordres der blandt andet til at støtte Psoriasisforeningen, dels via at løbere opfordres til at løbe for Psoriasisforeningen, dels at løberne deler deres indsamlinger til fordel for foreningen med opfordring til at støtte.

DrugStars: Drugstars er en app, hvor brugeren optjener point i form af stjerner, når man tager sin medicin eller udvalgte håndkøbspræparater. De stjerner bliver vekslet til rigtige penge, når brugeren vælger at donere dem til en bestemt forening. Psoriasisforeningen er en af de foreninger, brugeren opfordres til at støtte.

OK Benzin: Vi har en sponsoraftale med OK Benzin, så man med et OK Benzinkort kan støtte Psoriasisforeningen med 6 øre pr. liter brændstof, hver gang der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og OK’s forhandlere, der betaler det hele. Samtidig har brugeren med OK Benzinkortet adgang til særlige tilbud, rabatter og fordele. 

 

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.