Smerter

Af: Kirstine Rosenfeldt, kostvejleder og ergoterapeut

Mange psoriasis- og psoriasisgigtramte lever med kroniske smerter - og flere ender desværre i en form for ond cirkel, hvor man fx undgår at bevæge sig på grund af smerter, men dette kan føre til flere smerter, da vores muskler og led bliver mere spændte, knoglerne svagere og vores kredsløb påvirkes meget negativt af selv korte perioder med inaktivitet.

 

Om smerter: 

Kroniske smerter kan være meget invaliderende, da smerterne er der konstant og involverer alle dele af ens liv - daglige aktiviteter, arbejde, fritid, søvn og så videre. Kroniske smerter defineres som smerter, der persisterer udover normal ophelingstid efter skade. I klinisk praksis vurderes dette som varighed af smerte i mere end seks måneder. Når smerter varer længere end ved normal ophelingstid efter skade, advarer smerterne ikke længere kroppen om umiddelbar fare, som er den fysiologiske hensigt ved smerte. 

Smerten betegnes nu som kronisk smerte, som er en kompleks subjektiv erfaring, involverende fysiske, perceptuelle, kognitive og emotionelle faktorer med interaktion af omgivelserne. 16-20% af den danske befolkning lider af kroniske non-maligne, ondartet (fx ved cancer) smerter.

Smerte er en individuel og subjektiv oplevelse - én persons oplevelse af smerte er altså ikke den samme, som en andens oplevelse. Noget af det værste ved kroniske smerter er nok, at det ikke kan ses. Det var i hvert fald hvad flere at de deltagende i vores bachelorprojekt nævnte, som en afgørende faktor. Det kan derfor være svært for andre mennesker at forstå, hvorfor selv simple gøremål nogle gange kan være lidt af en kamp.

 

Hvad kan du selv gøre:

Det vigtigste er at du ikke lader stå til. Tag ansvar og gør noget, hvad som helst - selv små indsatser og ændringer gør en forskel.

 

Træn/bevæg dig:

Noget af det mest skånsomme træning, er træning i vand, helst i varmt vand (minimum 30 grader). Gåture kan alle være med til, det er gratis og kan kombineres med både snak og praktiske gøremål som at hente børn, handle ind m.m. Ligeledes kan cykling og cykling er yderst skånsom mod leddene. Yoga, pilates og lignende kan også være gode træningsformer, da der heri er elementer af meditation, som har vist sig at være effektivt i forhold til smerter.

Bevægelse i vand, svømning og cykling er fantastiske aktiviteter for både vores muskler, led og kredsløb, men det er vigtigt for vores knogler, at vi også dyrker vægtbærende aktiviteter som fx styrketræning, gang og løb.
Vi skal helst bevæge os minimum 30 min. dagligt, men det behøver ikke være sammenhængende - aktiviteten kan deles op i fx 2 x 15. min. eller 3 x 10 min. Det kan være en fordel at dele aktiviteten op, hvis man ikke er vant til at bevæge sig så meget eller har mange smerter, så man derved starter stille og roligt op.

 

Spis anti-inflammatorisk:

Du skal spise masser af; fisk, skaldyr og tang, mandler/nødder, frø og kerner, avocado, koldpressede planteolier, grønne grøntsager, fuldkornsprodukter, naturlige sojaprodukter (fx tofu, edamamebønner), krydderurter og krydderier, ingefær, frugt og bær samt D-vitamin. 

Du skal holde dig fra: fastfood - herunder specielt friturestegt mad, slik, chips og købekager, for fede mejeriprodukter, rødt kød, produkter med hvedemel (fx hvidt brød, pasta og ris), generelt alle produkter med sukker og kunstige sødestoffer. Derudover skal du være opmærksom på at rygning, stress og dårlig/manglende søvn kan virke inflammatorisk på kroppen.

 

Vælg lette, sunde løsninger:

Man kan købe utrolig mange sunde fødevarer, som er forberedt/udskåret både friskt og fra frost - fx skiveskårne champignon, revet gulerod, div. salater plukket/skyllet m.m. Det er altså let, selv på de hårde dage, at tilberede et sundt måltid til både dig selv og familien.

 

Brug hjælpemidler til at lette blandt andet madlavningen:

I sin tid blev opvaskemaskinen betragtet som et hjælpemiddel, men det er i dag nærmest allemandseje - ligesom hvidløgspresseren, foodprocessoren og robotstøvsugeren. Du kan efterhånden købe mange hjælpemidler ved isenkræmmeren og endda i supermarkeder, men du kan også bruge mange af de redskaber, du allerede har i hjemmet. Fx kan du bruge dine silikone-grydelapper til at åbne låg op med, mandolinjernet eller de smarte redskaber, som mest af alt ligner forstørrede æggedelere, til at skære grøntsager ud med - eller lægge en pose under en tynd pude i bilen, hvis du har svært ved at komme ind/ud. 

Og hvis det er en elcykel, der skal få dig op på hesten, så brug ’motoren’ op ad bakkerne og træd i pedalerne, når du har energi til det. 

Hvis madlavningen synes ufremkommelig på grund af smerter eller manglende energi, så del madlavningen op, så du fx kan forberede noget allerede om formiddagen og noget om eftermiddagen, sæt dig ned ved spisebordet i stedet for at stå op - og ty til de lette, sunde løsninger, når det brænder helt på.

 

Find balance mellem aktivitet og hvile:

Når man har mange smerter, har man brug for at hvile sig, men det er afgørende at finde en god balance mellem aktivitet og hvile. Som nævnt påvirkes kroppen meget negativt af inaktivitet, stort set alle kroppens funktioner forværres efter blot kort tids inaktivitet - inklusiv vores mentale tilstand. 

Så hvil, når der er behov for det eller for at blive klar til en aktivitet/begivenhed og husk, at holde fast i den aktive livsstil. Hvileperioderne kan bruges til noget af det gode, som fx at snakke i telefon, læse en bog eller et blad, lave afspændingsteknikker eller lign.