Psoriasisgigt

Psoriasisforeningen taler jævnligt med mennesker med psoriasis, der nævner ledsmerter i en bisætning og bliver overraskede over at høre, at psoriasis kan gå i leddene for op imod hver anden, cirka 42 procent. 

Det er et problem, for går man for længe med ubehandlet psoriasisgigt, risikerer man permanente ledskader. Det er én af de vigtigste ting, du som psoriasispatient bør vide om psoriasisgigt. 

Det er et fåtal, der ikke har en psoriasisdiagnose i forvejen, når psoriasisgigten bliver konstateret.

Når psoriasissen går i leddene

Psoriasisgigt er en betændelsestilstand, og den kan sætte sig i et hvilket som helst led på kroppen. Betændelsen får leddet til at hæve op, blive stift og smertefuldt. Ved psoriasisgigt sætter betændelsen sig ofte i og langs senerne i for eksempel fingeren og gør hele fingeren tyk. Gigtformen er ligesom med psoriasis forbundet med vores genetik og med immunforsvaret. Psoriasissen, eller den inflammation der udløser sygdommen, går så at sige i leddene. 

Har du allerede fået konstateret gigten, måske mærket konsekvenserne i en periode eller flere år, ved du formentlig, hvor vigtigt det er at få stillet diagnosen og finde frem til rette behandling – men også at det kan være lettere sagt end gjort. 

Det kan være en hård, lang og frustrerende proces, med mange lægebesøg og afprøvning af forskellige behandlinger. Psoriasisgigt kan være en invaliderende lidelse, diagnosen kan både være en lettelse og en mavepuster, når man skal finde balancen i livet med en ny kronisk sygdom. 

Men det er muligt at få et godt liv med psoriasis i både hud og led. Hos Psoriasisforeningen får du de bedste råd og vejledning, og der er meget, du selv kan gøre. 

Hvorfor udvikler nogle psoriasisgigt? 

For blot få årtier siden eksisterede diagnosen psoriasisgigt ikke. Når psoriasispatienter fik gigt, kaldte lægerne det for leddegigt. I dag ved vi, at psoriasisgigt er en selvstændig gigtsygdom, der ganske vist ligner leddegigt, men som hører til en gruppe af gigtsygdomme ved navn spondylartropatier (gigtsygdomme der kan ramme rygsøjlen). 

Ligesom ved psoriasis er årsagen endnu ikke klarlagt, men kan siges at hænge sammen med fejlkodede gener, der spiller en rolle i udløsningen af en inflammatorisk proces, hvor kroppens immunforsvar fejlreagerer og angriber kroppens eget væv, for psoriasisgigt er det led og sener. 

Psoriasisgigten debuterer typisk hos unge voksne mellem 30 og 50 år, men kan starte i alle livsaldre og rammer lige ofte mænd og kvinder. Akkurat som psoriasis er psoriasisgigt arveligt betinget med tendens til at ramme bestemte familier samt personer med bestemte vævstyper. 

Hvorvidt, gigten bryder ud, hænger ligeledes sammen med immunforsvarets funktion, som igen påvirkes af, hvad kroppen udsættes for. Ledbetændelsen opstår typisk som følge af en form for overbelastning.

Mange udvikler psoriasisgigt i forbindelse med en periode, situation, hændelse eller oplevelse, der stresser kroppen fysisk eller psykisk. Det kan være en hårdt slid, infektioner eller en livskrise som fx arbejdsløshed eller et dødsfald. 

Kan gigten gå væk igen?

Psoriasisgigt er en kronisk sygdom, og der er desværre endnu ikke fundet en kur. Det betyder, at du vil skulle forholde dig til sygdommen i større eller mindre grad resten af livet. 

Når det er sagt, så er der forskel på sværhedsgraden af sygdommen fra person til person. De fleste er forholdsvist milde tilfælde, der ikke giver omfattende forandringer arbejdsmæssigt eller socialt. Men derfor er det stadig vigtigt at få det tjekket. 

Derudover er det en fluktuerende sygdom - en sygdom med udsving. Det vil sige, at du kan opleve perioder med større eller mindre sygdomsaktivitet. Nogle få oplever, at gigten kan gå i ro af sig selv i længere perioder - men det er ikke noget, man kan gå og vente på eller regne med. Har du aktiv gigt, skal den behandles for at undgå permanente skader. 

Det kan være en mavepuster at få en kronisk diagnose, der skal behandles hele livet, men med optimal behandling er der gode muligheder for at holde sygdommen under kontrol. Hvordan behandles det? Det afhænger af, hvordan du er ramt, [læs mere her]. 

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på din generelle sundhed, livsstil og trivsel, da disse også kan have betydning for håndtering af sygdommen. Det er fx vigtigt at kende til risikoen for følgesygdomme, og hvordan du kan forebygge dem, læs her. 

Har du mistanke om psoriasisgigt, eller har du lige fået diagnosen?
Så skal du vide, at du ikke er alene - selvom det kan føles sådan. Der er masser af hjælp at hente og gode råd fra andre i samme situation hos Psoriasisforeningen. 

Vi har et væld af specialiseret viden om det gode liv med psoriasisgigt, netværk og erfaringsudveksling, og medlemmer kan få personlig rådgivning fra vores sundhedsfaglige eksperter. Via os kan du få de bedste råd fra andre, der har psoriasisgigt inde på livet. 

Forskning for et liv uden psoriasisgigt

Psoriasisforeningens vision er ”et liv uden psoriasis i hud og led” - men der er lang vej endnu. Derfor er forskning en hjørnesten i vores arbejde, og vi spiller en central og aktiv rolle i at sikre, at der fortsat bliver igangsat vigtige og banebrydende projekter, der forbedrer livet for mennesker med psoriasis og psoriasisgigt. 

Psoriasis Forskningsfonden, stiftet af Psoriasisforeningen, uddeler årligt op imod en halv million til forskere, der arbejder på at løse gåden om psoriasis, styrke forståelsen af sygdommen og dens konsekvenser og udvikle nye effektive behandlinger. Læs mere om psoriasisforskning.