Uddelte Legater 2022

Psoriasis Forskningsfonden har støttet forskningsprojekter, der skaber ny viden og fremskridt i udviklingen af behandlingsmuligheder til gavn for mennesker med i psoriasis og psoriasisgigt. Projekterne i 2022 er:

Afdækning af effekt og sikkerhed i behandlingen af psoriasis

Mette Gyldenløve har modtaget 50.000 kr. for sit forskningsprojekt for sit forskningsprojekt om ”et nyt klinisk psoriasisstudie af behandling til patienter med mindre udbredt psoriasis, som ikke opfylder kriterierne for behandling med de nye, dyre lægemidler, og hvor den gængse behandling ikke virker eller er kontraindiceret”.

Roflumilast (Daxas®) hæmmer enzymet phosphodiesterase-4 (PDE4) og bruges til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom, som også populært kaldes ’rygerlunger’. Interessant er det, at den kemiske sammensætning og virkningsmekanisme ved roflumilast er næsten identisk med lægemidlet, apremilast (Otezla®), som er godkendt til behandling af psoriasis.

Det er ikke videnskabeligt undersøgt, om roflumilast kan bruges til behandling af psoriasis, men hypotesen støttes af nyere forskning. I samarbejde med kolleger fra dermatologi og lungemedicin iværksættes der derfor et placebo-kontrolleret forsøg for at afdække effekten og bivirkningsprofilen af roflumilast hos patienter med psoriasis. Vi har i forskningsgruppen valgt ikke at involvere producenten af roflumilast, da vi ønsker, at resultaterne skal stå uafhængige. Første patient forventes inkluderet i efteråret 2020.

Forsøget rummer et stort potentiale. Roflumilast har bl.a. en bedre sikkerhedsprofil end de lægemidler, der i øjeblikket tilbydes patienter med moderat psoriasis, og kræver f.eks. ikke løbende blodprøvekontrol. Hertil kommer, at vægttab, som er en kendt bivirkning til behandling med roflumilast, er fordelagtigt hos mange patienter med psoriasis, hvor man ser en overhyppighed af overvægt, hjerte-karsygdom og type 2 diabetes.

Hvis roflumilast viser sig at være effektivt og sikkert til behandling af psoriasis, vil det kunne ændre behandlingsguidelines for sygdommen internationalt.

ERAP1 og ERAP2 genvarianter som mulige biomarkører for behandlingsrespons ved anti-interleukin-17A i psoriasis vulgaris

Lasse Kronborg Larsen har modtaget 50.000 kr. for sit forskningsprojekt om ”ERAP1 og ERAP2 genvarianter som mulige biomarkører for behandlingsrespons ved anti-interleukin-17A i psoriasis vulgaris”.

Psoriasis er en hudsygdom, der skyldes en overaktiv immunreaktion. En vigtig faktor i udviklingen af psoriasis er et protein kaldet interleukin-17A, og behandling med lægemidlet secukinumab, der blokerer dette protein, har vist sig at være effektiv for mange patienter. Desværre reagerer ikke alle patienter lige godt på behandlingen, og der er behov for at finde metoder til at forudsige, hvem der vil have gavn af behandlingen.

I denne undersøgelse blev to gener, ERAP1 og ERAP2, undersøgt for at se, om de kunne hjælpe med at forudsige, hvilke patienter der ville have gavn af behandling med secukinumab. Vi analyserede genetiske variationer i disse gener hos 75 psoriasispatienter og fandt frem til, at patienter med en bestemt genvariant i ERAP2 havde en markant højere risiko for ikke at have gavn af behandlingen. Hos patienter, der også havde en bestemt genvariation i et andet gen, HLA-C*06:02, var risikoen endnu større, selvom dette ikke var statistisk signifikant.

Resultaterne af denne forskning kan hjælpe læger med at identificere patienter, der måske ikke vil have gavn af secukinumab-behandling, og dermed målrette behandlingen mere præcist. Det kan føre til en mere personlig og effektiv behandling af psoriasis i fremtiden.

Studiet viser, at specifikke genvarianter i ERAP1 og ERAP2 kan være med til at forudsige, hvordan patienter vil reagere på behandlingen med secukinumab, hvilket kan forbedre behandlingsstrategierne for psoriasis.

Projektbeskrivelse:
Projektet har haft til formål at undersøge, hvordan genetiske faktorer, specifikt variationer i generne ERAP1 og ERAP2, påvirker responsen på behandlingen med secukinumab i psoriasispatienter. Resultaterne fra projektet har betydelig anvendelse på flere områder, både i klinisk praksis og i fremtidig forskning.

1. Klinisk anvendelse: De fundne genvarianter i ERAP1 og ERAP2, især ERAP2 genvarianten rs2248374 GG, har potentiale til at blive brugt som biomarkører, der kan hjælpe med at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandling med secukinumab. Dette kan føre til mere målrettet og effektiv behandling af psoriasis. I stedet for at behandle alle patienter med den samme behandling, kan man bruge disse biomarkører til at identificere de patienter, der har størst chance for at få succes med behandlingen, og dermed undgå unødvendig behandling for dem, der sandsynligvis ikke vil respondere. Dette kan også medføre en besparelse i sundhedssystemet, da man undgår behandling af patienter, der ikke får nogen fordel af den.

2. Forbedring af personlig medicin: Denne viden kan bidrage til udviklingen af personlig medicin, hvor behandlinger tilpasses den enkelte patients genetiske profil. Ved at anvende genetiske biomarkører som dem identificeret i projektet, kan læger skræddersy behandlingsforløb, som er mere præcise og potentielt mere effektive. Dette vil ikke kun forbedre patienternes livskvalitet ved at reducere bivirkninger og behandlingstiden, men kan også øge behandlingssuccesen generelt.

3. Fremtidig forskning og behandlingsudvikling: Projektet åbner op for videre forskning i, hvordan andre genetiske faktorer kan påvirke responsen på psoriasisbehandlinger. De metoder og teknikker, der er udviklet under projektet, kan også anvendes til at undersøge andre autoimmune sygdomme og deres behandlinger. 

4. Styrkelse af forståelsen af psoriasis' patogenese: Ved at undersøge, hvordan ERAP1 og ERAP2 interagerer med HLA-C-genet, har projektet også givet værdifuld indsigt i de genetiske mekanismer, der ligger til grund for sygdommens udvikling. Forståelsen af disse mekanismer kan potentielt føre til opdagelsen af nye mål for behandling eller nye terapeutiske tilgange i behandlingen af psoriasis og måske andre autoimmune sygdomme. 

Samlet set bidrager projektet ikke kun til at forbedre behandlingen af psoriasis, men også til at fremme udviklingen af mere individualiserede og effektive behandlingsmetoder i fremtidens medicin.