Når trætheden tynger - en usynlige ledsager
Psoriasis har mange ansigter. En af de mere usynlige er træthed. Alligevel har den stor indflydelse på livskvaliteten. Der kan være mange grunde til at psoriasis så ofte er ledsaget af træthed, og der mangler forskning på området.
En kronisk inflammatorisk sygdom er en livslang følgesvend. I dag er behandlingen god, og mange med mild psoriasis lever et liv næsten uden gener. Ikke desto mindre viser forskningen, at sygdommen alligevel kan have konsekvenser. En af dem er træthed!
Et immunsystem på overarbejde
Mange mennesker med psoriasis i hud og led giver udtryk for, at de lider af træthed uden at kende til sammenhængen med deres sygdom. Træthed kan gøre det svært at få en helt almindelig hverdag med arbejde, familie og venner til at hænge sammen. Det er derfor vigtigt at forstå trætheden som en del af det at have en kronisk inflammatorisk sygdom. Det kan – måske – føre til større accept for den ramte, men også give forståelse i det omkringliggende samfund.
En af de mulige forklaringer på, hvorfor kronisk inflammatoriske sygdomme som psoriasis kan føre til træthed ligger i immunforsvaret, som er på overarbejde. Immunsystemet arbejder med at bekæmpe inflammationen i kroppen. Immunforsvaret sidder ikke kun i det angrebne område, men i hele kroppen.
Det overaktive immunforsvar kan måles via såkaldte CRP-blodprøver. Der findes flere forskellige inflammatoriske proteiner, som man kan måle på i blodet, men det mest brugte er C- reaktivt protein, som kan være let forhøjet ved kronisk inflammatorisk sygdom.
Faktisk kan patienter med kronisk, inflammatoriske sygdomme også i perioder have en lille smule feber som udtryk for, at immunsystemet er på overarbejde.
Inflammation tapper energien
Når kroppen hele tiden er på overarbejde pga. en kronisk betændelsestilstand, er der selvsagt mindre energi til helt almindelige dagligdags ting. Ved kronisk inflammatorisk sygdom bruger kroppen konstant energi på at producere inflammatoriske celler og proteiner, som driver og vedligeholder inflammationen i kroppen. Måske derfor vil nogle opleve symptomer som træthed og almen svækkelse, når man har en kronisk inflammatorisk sygdom.
Af andre mulige årsager til den øgede træthed hos mennesker med en kronisk inflammatorisk sygdom som psoriasis i hud og led kan nævnes, at blodcellerne bruger jern, men noget af jernet bliver bundet i de aktive celler i inflammationsprocessen. Derved er det ikke tilgængeligt til dannelse af nye blodceller, hvilket så kan bidrage til træthed.
De mere åbenlyse forklaringer
Der findes da også forklaringer på trætheden, som er mere håndgribelige. En af dem er, at en kronisk inflammatorisk sygdom som psoriasis ofte er ledsaget af ubehag som kløe og smerter fra hud og led, hvilket i sig selv medfører træthed. Desuden giver psoriasis i hud og led en dobbelt så høj risiko for at udvikle søvnløshed og dårlig søvn, viser et studie fra 2018.
Læs mere om studiet her
Trætheden er desuden en kendt bivirkning, som desværre ofte følger med flere af de behandlingsmetoder, der er til at dæmpe psoriasis. Indsprøjtninger med methotrexat er et godt eksempel på en udbredt behandlingsform, hvor træthed kan være en af bivirkningerne.
Det siger forskningen
Der mangler generelt forskning inden for området psoriasis og træthed. I forsøgene kan det være svært for forskerne at skelne, om den træthed patienterne giver udtryk for, skyldes psoriasis eller andre forhold. Derfor er det også svært at give et entydigt og eksakt billede af koblingen mellem psoriasis i hud og led og træthed.
Der findes dog studier på området, bl.a. et registerstudie fra 2019, som peger på en øget risiko for træthed ved psoriasis. I dette studies ser risikoen for at lide af træthed ved psoriasis ud til at være mest udtalt hos mænd og personer over 60 år.
Læs mere om studiet her
Et andet studie viser en øget forekomst af træthed hos mennesker med psoriasis og endnu højere ved psoriasisgigt.
Læs mere om studiet her
Forhåbentligt vil fremtidens forskning give mere eksakte årsagssammenhænge mellem psoriasis og træthed, og derved skabe bedre forståelse for sygdommens følgevirkninger hos den ramte og i samfundet.
Vores behov for søvn er meget individuelt, men vi har generelt behov for mellem 6-9 timers søvn i døgnet, som optimalt skal være om natten. Døgnrytmen svinger i 24-timers perioder og reguleres blandt andet af lys, men også af mængden af forudgående søvn eller vågenhed. Søvnen inddeles i let søvn, dyb søvn og REM-søvn/drømmesøvn, og søvnstadierne veksler mellem disse i perioder af cirka 90 minutters varighed.
