Diagnose

Det er slet, slet ikke sikkert, at du er ved at få gigt. Men skulle det være tilfældet, er det vigtigt, at du kommer tidligt i gang med den rette behandling - både for at mindske smerterne og for at bremse gigten.
Jo tidligere diagnosen stilles, jo bedre chancer for at leve godt med psoriasisgigt. 

I videoen herunder får du gigtlægens forklaring på, hvad psoriasisgigt er for en sygdom, og hvordan den kan behandles. Du får også gode råd fra andre med psoriasisgigt om, hvordan de håndterede deres diagnose og lærte at acceptere gigten som en del af deres liv.

 

Lumsk at diagnosticere

Det kan tage alt fra måneder til år, fra ledsymptomerne begynder, til diagnosen psoriasisgigt kan stilles. Udfordringen ved psoriasisgigt er, at den så at sige gemmer sig i skyggen af leddegigt. Derfor er gigtlæger nødt til at “føre baglæns bevis” for psoriasisgigt.

Man siger, at der sandsynligvis er tale om psoriasisgigt, når:

• en person med psoriasis får leddegigt, men ikke har gigtfaktor i blodet
• gigten rammer leddene mere tilfældigt end leddegigt
• personen ikke lider af andre typer gigt eller bindevævssygdomme

En del må til gigtlægen flere gange, før psoriasisgigten kan påvises. Det er derfor vigtigt at holde ved for at få stillet den rette diagnose, så behandling kan iværksættes. 

Er der tegn på betændelse?

Har du hævede led, vil gigtlægen spørge dig ud om dine smerter, så han kan vurdere, om hævelsen skyldes betændelse. Måske har du blot overbelastet leddene. Måske har du ondt, fordi du har haft en infektion, der giver ledsmerter.

Er der ikke tegn på betændelse, sender gigtlægen dig typisk hjem. Men søg læge igen, hvis symptomerne ikke forsvinder - uanset om det er måneder eller år, siden du sidst blev tjekket.

Tyder dit smertemønster på betændelse, kan gigtlægen prøve at finde bevis for gigten ved hjælp af forskellige undersøgelser. 

Det viser blodprøven, røntgen og knoglescintigrafi

En del af diagnosticeringen handler som nævnt om at udelukke leddegigt. 

Det kan blandt andet gøres ved hjælp af en blodprøve. Hos patienter med almindelig leddegigt findes der nemlig såkaldte gigtfaktorer i blodet, mens gigtfaktor ikke ses ved psoriasisgigt. Reumafaktor, som det også kaldes, er antistoffer forbundet med betændelsesprocesserne ved leddegigt. Viser blodprøven ikke gigtfaktor, kan leddegigt afvises. 

Røntgenundersøgelser bruges også til at stille den rigtige diagnose og til at skelne psoriasisgigt fra almindelig leddegigt. Der kigges blandt andet efter forandringer i led, sener og senetilhæftninger, og efter hvor i kroppen de befinder sig. Psoriasisgigt har det med at ramme asymmetrisk og særligt bestemte led. 

Endelig kan der foretages en knoglescintigrafi. Det er en metode, hvor der gives en injektion med et stof, der kan afsløre betændelse. Denne metode anvendes kun, hvis man ikke ud fra røntgen-billederne kan stille en diagnose.

Gigtlægen laver samlet vurdering

Viser prøverne tegn på betændelse, vil lægen samle trådene i din journal og vurdere sandsynligheden for, at du har psoriasisgigt.

Er gigtlægen ikke sikker, vil du typisk blive sendt hjem, men gå til kontrol ved gigtlægen hver 3.-6. måned. Tyder det samlede billede på psoriasisgigt, vil lægen give grønt lys for behandling.

Hvilken behandling, du tilbydes, afhænger blandt andet af, hvordan du er ramt fx placeringen og sværhedsgraden af din gigt. 

Hvad skal jeg spørge lægen om?

Det er en god idé at forberede dig på konsultationen, både første gang og de efterfølgende. Medbring eventuelt en blok, hvor du har nedskrevet dine spørgsmål eller overvejelser på forhånd. Måske du har lagt mærke til noget, der kan hjælpe lægen med vurderingen. Find gode råd til konsultationen her. 

Derudover er det en god idé selv at være opmærksom på sammenhængen mellem psoriasisgigt og følgesygdomme og gøre lægen opmærksom på, hvis du oplever symptomer på andre sygdomme. 

Jo bedre du kender dine muligheder og rettigheder, jo bedre rustet er du til at få et godt samarbejde med lægen og en effektiv behandling for dig. På siderne her får du et samlet overblik med den vigtigste viden og de bedste råd til det gode behandlingsforløb.

Gør opmærksom på, hvordan psoriasisgigt påvirker dit liv

Behandling er vigtig - men behandling er ikke alt. Psoriasisgigt kan påvirke livet på mange måder, og mange forhold har betydning for, hvordan du håndterer og lever godt med sygdommen. 

Hvis din psoriasisgigt påvirker din mentale sundhed og/eller livskvalitet, så husk at nævne det for lægen. Har smerterne fx påvirket din lyst til at møde andre mennesker, dit arbejde, hverdag eller fritidsliv, motion, hobbyer etc.? Så gør opmærksom på det. 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål hos lægen? 

Medlemmer af Psoriasisforeningen kan få personlig vejledning via Psoriasisforeningens rådgivningslinje, hvor vi har en dermatologisk sygeplejerske tilknyttet. Vi har også en motion- og kostvejleder (herunder uddannet ergoterapeut) tilknyttet, der bl.a. har specialiseret sig i hjælpemidler og overkommelig, gigtvenlig træning, der giver styrke og bevægelighed.