Alle kender akutte smerter, men kroniske smerter ved mange ikke noget om

Mange har ondt – få får rette hjælp 

Man skønner, at 1,3 mio. danskere er ramt af kroniske smerter, og at tallet er støt stigende. Som følge af WHO blev kroniske smerter i 2022 en selvstændig diagnose. Det betyder, at der fremadrettet skal følge behandlingsplaner med diagnosen som ved andre sygdomme. 

Ifølge Cecilie Vængebjerg, som snart bliver kandidat i Sundhedsfremme, sundhedsstrategier og socialvidenskab på Roskilde Universitet, har smertepatienterne i gennemsnit haft smerter i 10 år, før de henvises til et af landets 11 smertecentre. Ofte har patienterne først været igennem lange udredninger
af smerterne, hos praktiserende læge og flere speciallæger. Og en henvisning til smertecentrenes
tværfaglige teams, der ud over læger og sygeplejersker består af psykologer, socialrådgivere samt fysio- og ergoterapeuter, kræver, at man er ramt på flere parametre fx psykisk, socialt eller arbejdsmæssigt. Cecilie Vængebjerg forklarer det således: ”Man skal kæmpe for sin ret til, at man har for at blive sendt videre. Ca.
5 % af befolkningen kan ifølge undersøgelser have brug for tværfaglig behandling, og det er langt mere, end smertecentrene har kapacitet til.”

”Mennesker med kroniske smerter cirkulerer rundt i sundhedssystemet og har dobbelt så mange henvendelser som andre borgere. De bliver udredt igen og igen – ofte uden at finde svar. Det skyldes, at vi deler forestillingen om, at alle kan blive diagnosticeret og behandlet. Men kroniske smerter kan ofte ikke fikses; man skal lære at leve med dem. Det handler om accept, og det er svært selv at acceptere
smerter, hvis de ikke anerkendes af sundhedspersonalet,” fortsætter hun.

”Vi vil gerne kunne se alting på scanninger og have, at folk passer ind i sundhedsvæsnets kasser. Derfor bliver smertepatienter ofte af sundhedspersonalet mødt af bemærkninger som ”Det er jo helet op”, ”Der er ikke noget at se på scanningen” eller ”Det er nok psykisk”. Det skyldes den manglende viden på området,”
præciserer hun.

Smerter på pensum

Og her rammer vi ifølge Cecilie Vængebjerg ind i problemets anatomi. ”Kroniske smerter er ikke en del af eksamenspensum på sundhedsuddannelserne, så sundhedspersonalet er ikke uddannet til at forstå  smertepatienterne. Alle kender akutte smerter, men kroniske smerter ved mange ikke noget om. Og
smertepatienter kan være smilende, selvom de lider af fx udmattelse, humørsvingninger, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det har sundhedspersonalet ikke lært at afkode og se udenom, så smertepatienter får ofte ikke den rigtige hjælp,” uddyber hun.

”Der er brug for langsigtede løsninger. Og det kræver, at kroniske smerter bliver en del af fag- og eksamenspensum på de sundhedsfaglige uddannelser,” slutter hun. 

Læs mere om kroniske smerter her

Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsmedarbejder, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 2-2022.