Er der en sammenhæng mellem depression og inflammation?

Depression er en alvorlig sygdom, men der findes heldigvis gode muligheder for behandling. Der er meget, der tyder på, at behandlingen virker bedre, jo før den bliver  påbegyndt. Det er derfor vigtigt at blive opmærksom på symptomerne og søge hjælp, hvis man har en depression. Hver 5. dansker med svær psoriasis i hud og led rammes af depression. Forskning tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem inflammation og depression.

Symptomerne på depression er værd at kende

Under en depression ændrer hele personens tankegang sig, så den bliver meget negativ. Den negative tænkning betyder, at man kritiserer sig selv og måske ikke opdager, at man faktisk er syg. Hvis man kender symptomerne på depression, kan man lettere opdage den.

Ved depression er man som oftest nedtrykt eller man har mistet evnen til at føle noget. Nedtryktheden er typisk ledsaget af nedsat energi, øget træthed, nedsat lyst og interesse. Søvnen og appetitten er i reglen forstyrret, ligesom der er vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration. Nedsat selvtillid og urimelige selvbebrejdelser er almindelige symptomer, ligesom manglende lyst til at leve kan forekomme. 

Diagnosen stilles

Når lægen stiller diagnosen depression, skal flere af de depressive symptomer være til stede på samme tid og have varet mindst fjorten dage. Afhængig af antallet af  symptomer inddeles depression efter sværhedsgrad i lettere, moderat og svær grad samt svær depression med psykotiske symptomer. I forbindelse med depression ses ofte  indre psykiske lidelser, især angst. 

Behandling tidligt i forløbet er vigtig 

Mange mennesker får ikke behandling for deres depression. Det kan der være mange grunde til. Sygdommen kan blive overset, fordi den viser sig på atypiske måder eller optræder sammen med fysisk sygdom eller andre psykiske lidelser som fx angst eller misbrug. Det kan også være, at den ramte, ikke er klar over, at det er en sygdom og er flov over det eller ikke har energi til at søge hjælp.

Forskning i Inflammation og depression

Forskning har vist, at der er en markant øget forekomst af depression blandt patienter, der lider af inflammatoriske og autoimmune sygdomme som psoriasis og psoriasisgigt. Inflammation eller betændelse er en immunreaktion, der sker, når kroppen bliver angrebet af en infektion – eller tror, at den bliver det. 

Det er fælles for de inflammatoriske sygdomme, at immunforsvaret reagerer som om, at der er en infektion til stede, selvom det ikke er tilfældet. Hvor meget inflammation, der er i kroppen, er muligt at måle i blodet, og førnævnte fund fik forskere til at undersøge inflammation hos depressive patienter, og det stod hurtigt klart, at de havde langt højere niveauer af inflammation end normalt. 

Inflammation påvirker humøret 

Der er sandsynligvis flere årsager til, at inflammation kan føre til depression. Fx viser hjernescanninger af depressive patienter inflammation i de områder af hjernen, der har med lykke at gøre. Den største sammenhæng mellem depression og inflammation synes dog at være de signalstoffer, immunforsvaret producerer, når det bliver aktiveret, de såkaldte cytokiner og interleukiner. 

Disse stoffer fortæller bl.a. vores hjerne, at vi skal lægge os under dynen og spare på vores kræfter, når vi har en influenza. Det gør de ved at lukke de centre i hjernen, der giver os lyst til at opsøge det, der gør os glade fx mad eller godt selskab. Den slags sygeadfærd er gavnlig, når man har en infektion, men bestemt ikke, når man er kronisk syg. 

Tal med din læge

Hver 5. med svær psoriasis rammes af depression og får dermed endnu sværere ved at fastholde fx behandling, et normalt liv og ikke mindst tilknytning til arbejdsmarkedet. Det  er vigtigt, at du taler med enten din dermatolog, reumatolog eller praktiserende læge og ikke mindst dine pårørende, hvis du oplever symptomer på depression. 

Det bliver spændende at følge forskningen på området – og behandlingen heraf i fremtiden både på det medicinske plan – men også på det terapeutiske plan. 

Kilde: depressionsforeningen.dk, ugeskriftet.dk, dagensmedicin.dk, videnskab.dk

Artiklen er skrevet af Birgitte Snedker-Sørensen, redaktør, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 4-2020.