Har du ondt i kroppen? Psoriasisgigt rammer flere, end de fleste tror

Langt de fleste tror, at gigt kun er noget, der rammer ældre mennesker, og at det skyldes nedslidning og/eller almindelig aldring. Det gælder ikke mindst mennesker med psoriasis – derfor kommer det bag på mange at høre, at op imod 42 procent med psoriasis udvikler den særlige gigtform også kaldet psoriasisartrit. Men jo tidligere diagnosen stilles, jo bedre chancer for at leve godt med psoriasisgigt.

Psoriasisgigten debuterer typisk hos unge voksne mellem 30 og 50 år, men kan starte i alle livsaldre og rammer lige ofte mænd og kvinder. Mange oplever det første udbrud efter en periode med overbelastning enten fysisk eller psykisk. Gigtformen er ligesom med psoriasis forbundet med vores genetik og med immunforsvaret. Psoriasissen, eller den inflammation der udløser sygdommen, går så at sige i leddene. Det er et fåtal, der ikke har en psoriasisdiagnose i forvejen, når psoriasisgigten bliver konstateret. 

Sådan rammer psoriasisgigt

Psoriasisgigt er altså en betændelsestilstand,  og den kan sætte sig i et hvilket som helst led på kroppen. Betændelsen får leddet til at hæve op, blive stift og smertefuldt. Ved psoriasisgigt sætter betændelsen sig ofte i og langs senerne i for eksempel fingeren og gør hele fingeren tyk. 

De typiske symptomer er ømme, røde og opsvulmede led, begrænset bevægelighed, stivhed i leddene om  morgenen og aftenen og forandringer i neglene. 

Syv ud af ti oplever, at gigten rammer et enkelt eller få led. Oftest er det fingrenes led, der bliver ramt. Psoriasisgigt rammer oftest fingre og tæer, men kan også forekomme i håndled, akillessenen (anklen), ryg, knæ, bækken og hofte, samt albue, skuldre og hals. Gigten rammer ofte led, der tidligere har været udsat  for en skade. 

”Pølsefingeren” – et klassisk tegn 

Stivhed og smerter i leddene morgen og aften ses ofte ved psoriasisgigt. Følelsen af at være stiv i ryggen og besvær ved at bevæge ryggen kan være symptomer. Stivheden og smerter i leddene vil også kunne opleves som svaghed og give nedsat bevægelighed. 

Udover stivhed er hævede og røde led et typisk symptom. Betændelsen i leddene betyder, at leddene bliver røde og hæver op, hvilket også kan give de karakteristiske stive og ømme led. I fingrene kan gigten sætte sig langs fingerens sener, så fingeren svulmer op. Det kaldes populært en ”pølsefinger” og er et af de tydeligste  tegn på psoriasisgigt.

Mange forskellige symptomer kan være tegn

Som du kan se, kan psoriasisgigt ramme på forskellige måder, og mange forskellige symptomer kan være tegn på gigt. Fx kan øjenbetændelse med røde og smertefulde øjne også have en sammenhæng med psoriasisgigt, og neglepsoriasis ses oftere blandt psoriasisgigtpatienter. 

Det betyder dog langt fra, at du nødvendigvis vil udvikle gigten, hvis du fx har neglepsoriasis – rigtigt mange har psoriasis i neglene.  Men det kan være nyttige tegn at holde øje med i kombination med flere andre  symptomer. 

Hvornår skal man gå til lægen?

I grafikken ”Test dig selv” her under kan du nemt få overblik over, hvilke tegn du kan holde øje med – oplever du tre eller flere af de nævnte symptomer, er det en god idé at blive tjekket. Jo tidligere gigten opdages, jo bedre muligheder er der for at finde en effektiv behandling og leve godt med sygdommen.

 

Men hvordan behandles psoriasisgigt, og hvordan stilles diagnosen? Få et komplet overblik i artiklen på side 18-19 og side 22-23 i Hud & Helse 2-2020. 

Mindre aggressiv end leddegigt, men lige så begrænsende 

For blot få årtier siden eksisterede diagnosen psoriasisgigt ikke. Når psoriasispatienter fik gigt, kaldte  lægerne det for leddegigt. I dag ved vi, at psoriasisgigt er en selvstændig gigtsygdom, der ganske vist ligner leddegigt, men som hører til en gruppe af gigtsygdomme ved navn spondylartropatier. 

Psoriasisgigt har ry for at være mindre aggressiv og mindre ødelæggende for leddene end leddegigt. Til  gengæld er det karakteristisk for psoriasisgigt, at ledbetændelsen giver patienten uforholdsmæssig stor smerte og stivhed i de ramte led. Psoriasisgigtpatienten oplever altså ofte lige så mange begrænsninger i hverdagen som patienten med leddegigt. 

Alt for lang tid til udredning og optimal behandling 

At psoriasisgigt er en relativt ny diagnose sundhedsfagligt set, og at den misvisende kan blive opfattet som en mildere gigtsygdom, kan måske have haft en betydning for sygdommens prioritering i vores sundhedssystem. Psoriasisgigt er ligesom psoriasis en sygdom, der ikke får tilstrækkelig fokus ift. de konsekvenser, sygdommen medfører for den enkelte. 

Det er fortsat en udfordring at diagnosticere, og det kan tage flere år at finde en optimal behandling. Mange sundhedsfaglige er stadig ikke opmærksomme på sammenhængen mellem psoriasis og gigt, eller andre følgesygdomme for den sags skyld, der spørges derfor sjældent systematisk ind, og symptomer  risikerer at blive overset. 

Alt for mange med psoriasis går derfor med ledsymptomer alt for længe, før gigten konstateres. Det betyder for nogle permanente ledskader, der kunne have være undgået, foruden smerter og lavere  livskvalitet, frustration og mange lægebesøg for de, der oplever at måtte kæmpe for at komme videre i  behandlingssystemet.

Sådan kæmper Psoriasisforeningen din sag

Derfor kæmper vi for at udbrede kendskabet til psoriasisgigt blandt både sundhedsprofessionelle og psoriasispatienterne selv – så der kommer større fokus på lidelsen i behandlingssystemet, og så psoriasispatienterne kender symptomerne og selv kan tage dem op med lægen. 

Men det er vores mål, at opsporingen af psoriasisgigt systematiseres, så alle med psoriasis regelmæssigt bliver spurgt ind til ledsymptomer. Derfor arbejder vi for, at der blandt psoriasispatienter indføres en årlig screening for følgesygdomme heriblandt psoriasisgigt og hjertekarsygdomme. 

Derudover gælder Psoriasisforeningens mærkesager i høj grad både for psoriasisområdet og psoriasisgigt-området: 

• Lige adgang til udredning og behandling
• Forbedret patientuddannelse og – inddragelse
• Bedre samarbejde og koordinering mellem de lægefaglige eksperter 
• Forståelse for de særlige udfordringer der opstår ved følge- og multisygdom

Mærkesagerne afspejler nogle af de centrale udfordringer, mennesker med psoriasis og psoriasisgigt oplever i sundhedssystemet i Danmark. Kort fortalt, at der er for stor forskel på behandlingsforløb, behandlingstilbud og ikke mindst tilgængelighed af behandlingssteder og –muligheder fra vest til øst, og der er behov for en mere helhedsorienteret tilgang, der tager hånd om alle aspekter af livet med sygdom og følger op på patienten, fra konsultation til konsultation og skiftende faglige eksperter. 

Fremtidens behandling er helhedsorienteret

Det arbejder Psoriasisforeningen for på forskellige måder, fx regelmæssig screening af følgesygdomme. En af de større landvindinger var i 2019, da vi var med til at etablere Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme ved Aarhus Universitetshospital i samarbejde med en række patientforeninger  inden for det autoimmune område og afdeling for Hud- og Kønssygdomme ved AUH. 

Centret er et pilotprojekt, der skal udvikle viden og nye løsninger, der skal sikre denne patientgruppe et helhedsorienteret og sammenhængende behandlingsforløb. Patienter med autoimmune sygdomme, som  fx psoriasis og psoriasisgigt, er ofte multisyge og lever med mere end én autoimmun diagnose. Det giver komplekse sygdomsforløb og udfordringer for både patient og sundhedssystem – mange af udfordringerne som beskrevet i det foregående afsnit.

Det er målet, at centret kan skabe viden og nye metoder, der skal komme alle med autoimmune sygdomme til gavn, herunder at centret på sigt kan få permanent finansiering og tilbuddet udbredes til andre dele af landet. 

Sikret 50 procent tilskud til fodterapi 

En særlig sag, foreningen ligeledes har kæmpet for i en årrække, er at sikre patienter med svær psoriasisgigt tilskud til relevante behandlinger hos en fodterapeut, fx pasning af negle, forebyggelse af sår og sårbehandling. 

Patienter med svær psoriasisgigt har ofte begrænset eller helt tabt funktionsevne, der gør det svært for dem at tage sig af deres fødder. Sammen med fortykkede negle, sart hud og større risiko for infektion kan deres behov for fodterapi sidestilles med det behov, som patienter med leddegigt har. Men hvor patienter med leddegigt er berettiget til tilskud til fodterapi, har det tidligere ikke været tilfældet for patienter med svær psoriasisgigt. 

Efter en vedholdende indsats lykkedes det dog Psoriasisforeningen at få indført en ordning, der fra juli 2018 giver patienter med svær psoriasisgigt 50 procent af behandlingsprisen i tilskud. Læs mere om kriterierne for at få tilskud på vores hjemmeside. 

Fremmer forskning i psoriasisgigt 

Heller ikke inden for  sundhedsvidenskaben er psoriasis og psoriasisgigt nogle af de felter, der udpræget har fået mest opmærksomhed. Psoriasisforeningen er derfor også med til at sikre, at der fortsat kommer ny forskning i psoriasisgigt, udvikles behandlingsmuligheder og viden om årsagen til sygdommen samt midler eller metoder, der kan lette livet med psoriasisgigt. 

Hvert år uddeler Psoriasis Forskningsfonden, stiftet af Psoriasisforeningen, op imod en halv million kroner til forskning for et liv uden psoriasis i hud og led. Fondens legater virker ofte som en ”blåstempling”, der trækker flere midler ind til projekterne. 

I 2019 støttede fonden et projekt, der skal undersøge billeddiagnostik og anvendelse af ultralydsundersøgelser til forbedret diagnosticering af psoriasisgigt, og i 2018 blev tildelt midler til et projekt, der skal afdække, om genetiske markører på forhånd kan forudsige, om en bestemt behandling vil være effektiv for nogle patienter. I 2017 tilgodesås et projekt, der undersøger tarmbakterieoverførsel som mulig behandling til psoriasisgigt.

Psoriasis Forskningsfonden er helt afhængig af bidrag fra privatpersoner for at kunne fortsætte sit vigtige  arbejde. Du kan donere et valgfrit beløb til Psoriasis Forskningsfonden på MobilePay 46 821. OBS. skriv  ”Psoriasis Forskningsfonden” i besked-feltet til modtageren. 

Du kan også give dit bidrag på konto nr. 1551-4768333920. Så er du med til at sikre fri og  uafhængig forskning for et liv uden psoriasisgigt. 

Et hvert beløb gør en forskel, og  vi er taknemmelige for alle bidrag, større som mindre.

Artiklen er skrevet af Puk Holm Hansen, kommunikationsansvarlig, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 2-2020.