Når psoriasis følger med ind i alderdommen

Vi mennesker lever længere og længere, og det gælder selvfølgelig også for personer med psoriasis. Det betyder, at antallet af ældre med psoriasis vokser, og at de, der har lidelsen, bliver ældre. Nogle oplever, at deres psoriasis ”brænder lidt ud” med årene. Andre får først psoriasis sent i livet. Der er ingen facit for sygdommens udvikling – alligevel tilkommer der ofte nogle nye udfordringer med alderen, der kan gøre det både sværere at diagnosticere og behandle sygdommen.

Sværere at diagnosticere

Huden hos ældre mennesker er ofte præget af et langt liv. Det kan gøre det sværere og tage længere tid at stille diagnosen psoriasis. ”Nogle gange, når folk får psoriasis i alderdommen, kan sygdommen have en lidt atypisk præsentation. Hos nogle ældre får sygdommen et udtryk, der gør, at diagnosen ikke straks er oplagt. Den ældede hud kan også fx have solskader, som igen kan gøre det vanskeligere at slå fast, om der er tale om psoriasis eller noget andet. Det mest hyppige er dog, at psoriasis debuteret tidligere i livet, så det er velkendt for den ældre, at det drejer sig om netop psoriasis,” forklarer Kasper Fjellhaugen Hjuler.

Også psoriasisgigt kan debutere hele livet og altså også hos mennesker, som er oppe i årene. Når man har psoriasis, er risikoen for at udvikle psoriasisgigt større. Op imod 30 procent af alle med psoriasis udvikler psoriasisgigt. Som med huden er resten af kroppen præget af det levede liv hos ældre mennesker, hvilket besværliggør diagnosticeringen.

”Jo ældre man bliver, jo flere andre bevægelsesproblematikker støder der til. Det kan gøre sygdomsbilledet mere diffust og dermed sværere at skelne psoriasisgigt fra alderdomsrelaterede lidelser, hvilket igen gør den diagnostiske proces mere kompliceret,” fortæller Kasper Fjellhaugen Hjuler.

Et mere komplekst behandlingsforløb

At finde den rette behandling til den ældre psoriasispatient kan være en stor udfordring. Nogle behandlinger giver flere bivirkninger hos ældre, da de ofte har andre tilstødende sygdomme og tager flere forskellige typer medicin. Fx nyresygdomme samt nuværende eller tidligere kræftsygdomme kan begrænse behandlingsmulighederne. Desuden har mennesker, som er oppe i årene lettere ved at få infektioner, hvilket kan besværliggøre behandlingen.

”Ofte vil man vælge smørebehandling til ældre patienter med psoriasis i mild til moderat grad. Det er en sikker og god behandling, men alligevel kan ældre være udfordrede pga. tynd hud, som giver blødninger og blå mærker, og som desværre kan øges ved brug af lokalsteroider. Den ordinerende læge tager derfor stilling til rette behandling både ud fra sygdommens sværhedsgrad og hudens tilstand,” pointerer Kasper Fjellhaugen Hjuler.

”Det kan desuden være svært for ældre at smøre sig pga. nedsat bevægelighed. De kan have svært ved afklædning, påklædning og vask, hvilket kan gøre det vanskeligt for ældre at gennemføre behandlingen korrekt. Sådanne problemstillinger fylder en del for nogle ældre,” uddyber han.

”Især de ældre, der lider af invers psoriasis fx i skridtet, mellem baller og andre steder, hvor det kan være svært at komme til, døjer ofte med smerter i forbindelse med sygdommen. Men ved lægeordineret behandling, kan man få hjælp af hjemmeplejen til at udføre den nødvendige behandling,” forklarer han videre.

”Alternativt er lysbehandling en velegnet behandlingsform for mange ældre. Men er man udfordret mobilitetsmæssigt, kan det være svært at komme ind på en klinik 3 gange om ugen til den krævede behandling. Også ved den systemiske behandling med fx methotrexat skal man være meget opmærksom på, at det er terapeutisk både sikkert og effektivt. Ældre mennesker tager ofte også andrepræparater for andre lidelser og får derfor hurtigt for meget medicin eller medicin, der enten indvirker negativt på hinanden eller påvirker effekten,” begrunder han.

”Den biologiske behandling kan ligeledes være en udfordring for ældre med psoriasis, fordi de skal stikke sig selv. Det kan være svært at klare det fysisk, når man er oppe i årene, og nogle kan derfor have brug for hjælp. Hos de fleste ældre fungerer behandlingen dog rigtig godt. Der foregår en grundig oplæring af den enkelte i injektionstekeknik, og alle vil være tilknyttet en afdeling eller klinik, der kan følge op, hvis der tilstøder bivirkninger eller andre problemer,” slår Kasper Fjellhaugen Hjuler fast.

Følg følgesygdommene

Når man bliver ældre, tilkommer der ofte flere problematikker. Mennesker med psoriasis har større risiko for at blive ramt af en række andre sygdomme i kølvandet – de såkaldte følgesygdomme.

”Alder er den største risikofaktor i forhold til hjerte-karsygdomme. Men når psoriasis samtidig øger risikoen, så er den samlede risiko pludselig temmelig høj. Forhøjet blodtryk og kolesterol og måske endda overvægt øger risikoen endnu mere, hvorfor det er meget vigtigt at følge op på løbende ved egen læge,” fastslår Kasper Fjellhaugen Hjuler.

”Det er altså vigtigt at screene for komorbiditeter (følgesygdomme red.) hos alle psoriasispatienter med moderat til svær psoriasis - og især ved ældre ramte,” præciserer Kasper Fjellhaugen Hjuler.

En god alderdom med psoriasis

”Alt i alt findes der ikke én bestemt behandling, der er særligt velegnet til alle ældre. Det er altid vigtigt at foretage en individuel vurdering og skræddersy en behandling, der fungerer for den enkelte, under hensyntagen til sværhedsgrad af psoriasis, andre sygdomme, anden medicin osv,” slutter Kasper Fjellhaugen Hjuler.

Én ting er læger og forskere dog enige om spiller en central rolle for en god alderdom med psoriasis: Spis sundt og hold vægten nede. Lad være med at ryge. Hold dit alkoholindtag på et minimum. Hold dig i gang fysisk med motion tilpasset dine udfoldelsesmuligheder.

Claus Zachariae, ledende overlæge på afdeling for allergi, hud- og kønssygdomme ved Gentofte Hospital: ”Huden bliver mere tør med alderen, så det er vigtigt at bruge fugtighedscreme. Desuden skal man sørge for at holde sig i gang fysisk ved fx at gå i motionscenter eller cykle. ”

Bent Winding Deleuran, Professor og overlæge dr.med. ved Aarhus Universitet: ”Psoriasisgigt forandrer sig ikke i alderdommen, men hvis der er tilkommet bruskødelæggelse, så vil det medføre, at slidgigten (osteoartrose) forværres. Det har ikke noget med PsA at gøre og skal behandles anderledes.”

”Risikoen for følgesygdomme bliver ved psoriasisgigt større, når man kommer op i årene. Specielt Metabolisk syndrom* er forbundet med psoriasisgigt. Det drejer sig om livsstilssygdomme som overvægt, forhøjet blodtryk og sukkersyge, som øger risikoen for følgesygdomme.”
*Se Sundhed.dk

”Hvis man ønsker en god alderdom med sin psoriasisgigt, er det vigtigt med et lavt BMI (<25). Så det handler om at spise sundt, holde op med at ryge og sørge for at få motion nok. - En stok og nogle gode sko er en meget god løsning til mange med dårlige knæ og hofter og giver i modsætning til medicin heller ingen bivirkninger.”

”Jeg er ikke bekymret for en alderdom med psoriasis”

Lisa Fürstenberg er 68 år og har lidt af psoriasis i 33 år. Hun har plaque psoriasis og har haft plamager i hårbund, albuer, ryg, lår og baller. ”Min behandling var steroidsalver og klimabehandling i Israel. Klimabehandling var effektivt, men beklageligvis vendte psoriasissen tilbage hver gang,” forklarer hun. Herefter fik Lisa methotrexat først i pilleform og senere som indsprøjtning. Men efter ca. 4 år blev virkningen markant mindre. I en alder af 63 år blev Lisa indstillet til biologisk behandling med Stelara.

”Det har jeg nu fået i knap 5 år med et fantastisk resultat. Det virker 100 procent, så jeg har ingen psoriasisudbrud, og jeg mærker ingen bivirkninger. Det er jo fantastisk,” fortæller hun glad.

Lisa har ingen følgesygdomme og forsøger at leve sundt. Hun ryger ikke og drikker kun sjældent alkohol. Desuden prøver hun at spise sundt med mange grønsager, fisk og kylling - selvom det kan være svært ind imellem.

”Jeg er ikke bekymret for min alderdom i forhold til psoriasissen. Så længe jeg har god effekt af Stelaraen, nyder jeg hver dag med glat hud,” slutter hun.

Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsmedarbejder, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 1-2021.