Smerter giver dårlig søvn – eller er det omvendt?

Der mangler viden om smerter ved psoriasissygdomme og mere effektive behandlinger til lindring. Her har vi samlet noget af den seneste og mest interessante forskning om smerter, som kan relateres til psoriasis i hud og led, der bl.a. kommer ind på fibromyalgi, smertehåndtering og søvn. 

Som vi har kigget på igennem dette tema - og som du sikkert kender alt for godt til - kan psoriasis sygdomme medføre mange forskellige former for smertegener. I denne artikel har vi talt med to forskere, der på hver deres måde beskæftiger sig med smerter relateret til bl.a. psoriasissygdomme. Nemlig Jonathan Vela, læge, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitetshospital, som har forsket en hel del i psoriasisgigt. Og Laila Bendix, læge, ph.d. fra Odense Universitetshospital, ansat ved smerteforskningsenheden og Smertecenter Syd.

En tredjedel har stadig smerter trods velbehandlet gigt 

Jonathan Vela har gennemført flere undersøgelser med psoriasisgigt-patienter, bl.a. den meget omtalte NordCAN-undersøgelse, der kiggede på medicinsk cannabis som en mulig behandling til smertelindring. NordCAN gav desværre ikke de resultater, man kunne have håbet på, men undersøgelsen var en del af et
større projekt, der leverede andre interessante indsigter. 

”Vi kan se, at smerter er et problem for mange med psoriasisgigt. En problematik, jeg er særligt optaget af som forsker for øjeblikket, er den betydelige gruppe på en tredjedel af patienterne, der døjer med smerter, selvom gigtsygdommen umiddelbart er i ro – i hvert fald ud fra det, vi kan måle på med fx ultralyd og blodprøver. For hvis det ikke er aktiv betændelse, der driver de smerter, hvad er det så? Det er jo folk, som går og har ondt, så det er vigtigt at blive klogere på, hvad der ligger bag, og hvad vi kan gøre ved det,” forklarer Jonathan Vela og tilføjer, at smerter og træthed er nogle af de gener, som fylder allermest, når man spørger psoriasisgigt-patienterne.

Psoriasisgigt kan medføre et overaktivt nervesystem

I sin forskning har Jonathan bl.a. kigget nærmere på patienter, som angiver moderate til svære smerter dvs. fra 3 eller højere på en skala fra 0-10, men hvor der ikke kan påvises aktiv gigtsygdom, og ledskader fra  tidligere sygdom heller ikke giver hele forklaringen.

I den forbindelse er han blevet sporet ind på en sammenhæng mellem psoriasisgigt og fibromyalgi: 
”Vi kan se, en del af de patienter opfylder kriterierne for fibromyalgi, en smertetilstand med såkaldt ’widespread pain’ altså spredt ud til forskellige dele af kroppen og ikke kun begrænset til bestemte led eller kropsdele. Men vi kender ikke til årsagssammenhængen – om psoriasisgigt i sig selv eller ubehandlet kan bidrage til udviklingen af fibromyalgi? Eller om alene det at gå med smerter i længere tid kan give øget risiko for fibromyalgi,” reflekterer Jonathan Vela og fortsætter: ”Vi ved med sikkerhed, at der kan ske ændringer i selve nervesystemet, når man udvikler psoriasisgigt. Vi ser et nervesystem, der er overaktivt, hvad smerter angår. Jeg kunne godt tænke mig at blive klogere på relationen mellem fibromyalgi og de forskellige inflammatoriske sygdomme heriblandt psoriasisgigt. Og fx undersøge, hvor mange der scorer på fibromyalgi ved diagnosetidspunkt sammenlignet med psoriasisgigt-patienter i aktiv behandling.” 

Når smerte skal behandles som en sygdom i sig selv Ved Smertecenter Syd på Odense Universitetshospital
er ansat et team af læger, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og sygeplejersker, der alle arbejder tværfagligt med fokus på redskaber og strategier til håndtering af kroniske smerter. Disse eksperter kommer ind i billedet, når behandlingen af den grundlæggende årsag til smerten ikke længere slår til. Det kan eksempelvis være patienter med psoriasisgigt, der er velbehandlet ift. gigtsygdommens aktivitet, men stadig er plaget af smerter. 

Her behandler Laila Bendix patienter med mange forskellige sygdomme herunder en del psoriasisgigtpatienter. Men på centret skelner de ikke mellem, hvilken diagnose man kommer med – om man fx har kroniske smerter pga. en gigtsygdom eller rygskade. 

”Ved smertecentret arbejder vi ikke så meget med den grundlæggende årsag til smerten. Vi behandler ikke den primære diagnose, vi behandler smerter. Som smertespecialister arbejder vi med smerte som en sygdom i sig selv,” siger Laila Bendix og fortsætter: ”De fleste tænker mest på smerte som en form for konkret, fysisk skade fx vævsskade, psoriasis plaques osv., og det er der noget om. Men smerter dannes ikke kun på baggrund af signaler fra kroppen.

Faktorer som vores genetik, erfaringer, humør, måde at sove på osv. er med til at farve hele ’smerteoplevelsen’. Og netop smerteoplevelsen er det derfor vigtigt at kigge nærmere på, når vi arbejder med kroniske smerter – fordi det er den, vi kan påvirke. Vi kan ved smertecentret ikke gøre noget ved eksempelvis ledskader.” 

Når du puster på såret… 

Forestil dig, at du står op en regnvejrsmorgen, det er lige blevet sommertid, du har ikke fået sovet ud og er sent på den – så støder du skinnebenet mod et bord. Det kan give en helt anden smerteoplevelse end en solrig morgen, hvor du er veludhvilet, nyforelsket og glæder dig til en date samme aften. 

Der kan simpelthen være forskel på, hvordan vi oplever det samme smertesignal, forklarer Laila Bendix med disse eksempler - og det handler om smerteoplevelsen: ”Et andet godt eksempel er, når du puster
på dit barns skrabede knæ, og måske giver barnet en is. Der arbejder du med, hvordan du selv aktivt kan påvirke og lindre smerteoplevelsen. Og det er i princippet det samme, vi kigger på som smertespecialister.
Vi arbejder med psykologiske strategier til håndtering af kroniske smerter. Det handler ikke om psykiske
sygdomme, men om de psykologiske mekanismer der er med til at påvirke og sætte rammerne for vores smerteoplevelse.” 

Instinkterne spænder ben for os 

Det kan måske utilsigtet komme til at lyde, som om det er noget, man forestiller sig, eller man bare skal tænke anderledes om smerterne. På ingen måde, understreger Laila Bendix: ”Smerte er et biologisk signal. Vores hjerne er tildelt utrolig meget kapacitet til at reagere mod smerter, så vi gør alt, hvad vi kan, for at
komme væk fra dem. Det er ganske normalt og en hensigtsmæssig reaktion for at overleve. Men det, der er godt for os i en akut situation, er ikke så godt i den kroniske situation. Det instinktive kan spænde ben for os, så vi i uvidenhed kommer til at skrue op for smerteoplevelsen fx ved at spænde op.”

Det er sådan nogle psykologiske mekanismer, som Laila Bendix arbejder med, med det formål at øge livskvaliteten og gerne funktions- og aktivitetsniveauet, afhængig af patientens ønsker og behov: ”Der er smertelindring og -reduktion selvfølgelig hjælpsomt, men særlig vigtigt er det at stabilisere smerteudsving. Vi ser ofte, at vi mennesker har tendens til at håndtere smerterne med uhensigtsmæssige strategier. Nogle kører på og overhører signalerne, mens andre forsøger at flygte fra dem fx ved at gå i seng
eller dulme med stimulanser som sukker eller alkohol. 

Det virker måske på den korte bane, men på den lange bliver man for træt eller udmattet, isolerer sig og går glip af livet eller mærker stimulansernes bagside - og så får man flere smerter. Med de rigtige psykologiske strategier kan vi arbejde med at gøre funktions- og smerteniveauet mere stabilt og forudsigeligt.” 

Dårlig søvn kan skabe kroniske smerter 

Her er et af de vigtigste redskaber for Laila og hendes kolleger at klæde patienterne på til at forstå, hvad der foregår i deres krop, og hvad smerter egentlig er. Fx at arbejde med aktivitetsregulering, så man ikke  presser sig selv for hårdt, og med stressreduktion gennem mindfulness og afspænding. Et helt centralt fokus er desuden søvn, for en af de hyppigste klager blandt patienter med kroniske smerter er dårlig søvn og træthed. I undersøgelser ved Smerteforskningsenheden svarer 80 procent, at de sover dårligt ofte eller altid. 

”Når man har dårlig søvn, får man sværere ved at håndtere sine smerter, faktisk kan vi se, at den dårlige søvn forværrer smerterne. Samtidig kan dårlig søvn være stressende, og vi ved, at stress også skruer op for smerteoplevelsen, det bliver altså hurtigt en ond spiral. Så det er meget lidelsesfuldt både at have smerter og sove dårligt. Det er en slem kombination, fordi det fodrer hinanden,” forklarer Laila Bendix og tilføjer:

”De fleste vil tilskrive deres dårlige søvn til smerterne, og det er også rigtigt, at smerterne forstyrrer søvnen. Men mere og mere forskning peger på, at det måske i virkeligheden starter den anden vej – at det i højere grad er den dårlige søvn, der bidrager til, at man udvikler kroniske smerter. Teorierne går blandt andet på, at den naturlige hæmning af smertesignaler ikke fungerer så godt, når man sover dårligt,” slutter Laila  Bendix.