Nyt magasin ude: Tæt på gigten – når psoriasis går i leddene
Psoriasisgigt rammer flere, end du tror. I det nye magasin finder du ud af, hvad du skal være opmærksom på. Du får indblik i fremtidens gigtforskning og viden til et bedre liv med psoriasisgigt.
Psoriasisgigt kan ramme når som helst i livet og være tricky at diagnosticere og behandle. I dette nummer af Hud & Helse kan du læse det vigtigste, du bør vide om den lumske gigtsygdom, som rammer omkring 30 procent af mennesker med psoriasis.
Mange med psoriasis går i årevis med ledsymptomer uden at vide, at det kan være tegn på psoriasisgigt. Men det er vigtigt at kende til symptomerne – for tidlig behandling kan gøre en stor forskel.
Har du allerede psoriasisgigt, så ved du, hvor meget det kan fylde. I magasinet får du tips og inspiration til livet med psoriasisgigt, personlige historier og indblik i nyeste gigtforskning.
Dyk ned i Hud & Helse 2 2026: Tæt på gigten
Hele magasinet ligger i tilpasset læseformat i vores medlemsunivers. Udvalgte artikler er desuden uploadet på vidensportalen i webformat. Find links længere nede og log ind for at læse løs. God fornøjelse.
Du finder hele magasinet i både PDF- og læseformat (ISSUU) ved at følge dette link og logge ind. Du kan også læse udvalgte artikler i webformat herunder.
Har du problemer med at tilgå dit medlemslogin, så prøv funktionen ”Få tilsendt loginoplysninger”. Eller kontakt medlemsservice via kontakt@psoriasis.dk
Herunder kan du se et udpluk af magasinets artikler.
- Hvad er psoriasisgigt – og hvad skal man være opmærksom på? Denne artikel guider dig til de symptomer, som du skal reagere på.
- AI og supercomputere sætter fart på forskningen indenfor psoriasisgigt. Læs om forskernes fokus på at finde nye måder at diagnosticere psoriasisgigt på så tidligt som muligt.
- Hvordan balancerer man motion og hvile, når man lider af psoriasisgigt? Få konkrete tips til at implementere skånsom motion i hverdagen og minimere den store ”regning” af smerter og udmattelse.
- Mød Tenna, som fortæller om livet med psoriasisgigt – om at få diagnosen, finde den rette behandling og indrette sit hverdags- og arbejdsliv, så det harmonerer med sygdommen.
- Hvad siger forskningen om kost og psoriasis? Læs mere om, hvordan den rette kost kan fungere som et effektivt supplement til den medicinske behandling.
Gå heller ikke glip af...
Magasinet indeholder også andre spændende artikler bl.a. om, hvordan du kender forskel på psoriasisgigt og leddegigt. Hvordan politik har afgørende indflydelse på den hjælp, man kan få, når man har psoriasisgigt. Og du kan møde Kasper, der fortæller om sin rejse med psoriasisgigt og et arbejdsliv, der matcher sygdommen.
Samtidig kan du også læse om de senest uddelte forskningslegater, og hvordan de søger at forbedre forståelsen og behandling af psoriasis og psoriasisgigt.
Som altid finder du også brevkassen, opskrifter og inspiration til hverdagen.
Hud & Helse sendes til alle medlemmer af Psoriasisforeningen og kan også læses online i medlemsuniverset.
God læselyst!
Har du ikke modtaget magasinet med posten som ventet?
Det trykte Hud & Helse distribueres med posten inden for den pågældende udgivelsesmåned, og forsinkelser kan forekomme.
Har du stadig ikke modtaget dit magasin mod udgangen af måneden, så kontakt medlemsservice via kontakt@psoriasis.dk. Så sørger vi, der kommer et magasin frem til dig.
Ikke medlem? Få viden, der gør livet med psoriasis lidt nemmere
Som medlem får du adgang til viden, den nyeste forskning og konkrete råd og erfaringer, du kan bruge i din hverdag.
Du modtager magasinet Hud & Helse fire gange om året, og to gange årligt får du også et aktivitetstillæg med både faglige og sociale arrangementer.
Samtidig støtter du arbejdet for bedre behandling, mere forskning, oplysning og bedre vilkår for mennesker med psoriasissygdomme.
Meld dig ind og få adgang med det samme:
Du har også mulighed for at blive abonnent for bare 35 kr. om måneden uden binding – så har du adgang til hele vores vidensportal og vil få tilsendt medlemsmagasinet digitalt.
Klik på bliv medlem-linket, hvor du også kan læse om abonnement og bestille.
Hvad interesserer dig? Tip os!
Som forening har vi ambitioner om at tilbyde Danmarks største psoriasis-bibliotek, men vigtigst:
viden du kan bruge i livet med psoriasis – til at opfylde dine behov og løse de udfordringer, der fylder for dig.
Er der et emne eller spørgsmål, du savner at læse om? Så hører vi meget gerne fra dig på redaktion@psoriasis.dk.
Så vil det blive taget op på et redaktionsmøde.
Læs også:







