Beskåret stock Pipette laboratorie dråbe forskning colourbox

Et godt liv uden psoriasis? Forskningen har brug for dig

Landsindsamling

Vi holder landsindsamling til forskning i oktober. Fondens formand forklarer, hvorfor din støtte er ekstra vigtig lige nu.

Følg med, når vi markerer Verdens Psoriasisdag med fokus på den forskning, der skal sikre os bedre behandlinger – og forhåbentlig en dag et liv uden psoriasis.

I oktober holder vi årets landsindsamling til vores forskningsfond, hvor vi fortæller om nogle af de vigtige forskningsprojekter, fonden er med til at muliggøre – og hvorfor vi netop nu har brug for din støtte.

”Mange tror, at deres donation blot er et bidrag. I virkeligheden er den med til at sikre, at Psoriasis Forskningsfonden også fremover kan modtage offentlig støtte – den støtte, der gør nyskabende forskningsprojekter mulige,” forklarer Niels Jensen, bestyrelsesformand for fonden.

På vores hjemmeside og sociale medier kan du måneden igennem møde fire forskere og få indblik i deres arbejde med at finde svar og udvikle fremtidens behandlinger.
 

Vi har brug for din støtte lige nu

Hjælp os med at nå årets indsamlingsmål. 

Donér 200 kr. her

Eller donér på MobilePay 51 547. Når du klikker på knappen ovenfor, bliver du ledt direkte til fondens MobilePay. Ønsker du et andet beløb, kan du selv ændre det. 

Din donation går ubeskåret til forskning – der bringer os tættere på et liv uden psoriasissygdomme.  
 

Det kniber med donationer – hjælp os med at nå årets indsamlingsmål

Hvert år uddeler Psoriasis Forskningsfonden op imod en million kroner til forskere, der arbejder på at løse psoriasissens mange gåder og udvikle nye, effektive behandlinger.

For at kunne fortsætte det arbejde er fonden afhængig af både private donationer og offentlige midler. Og her spiller din donation en helt særlig rolle.

Din donation er nemlig med til at sikre, at Psoriasis Forskningsfonden fortsat opfylder betingelserne for at modtage offentlig støtte. Det kræver, at fonden hvert år modtager et tilstrækkeligt antal private donationer.

Din donation støtter derfor ikke kun forskningen direkte – den er også med til at sikre den afgørende offentlige støtte til store forskningsprojekter.

Det kniber med at nå det nødvendige antal donationer i 2026. Vi har brug for al den hjælp, vi kan få, for at nå årets indsamlingsmål – hver eneste donation tæller.
slutter Niels Jensen, formand for Psoriasis Forskningsfonden.

 

200 kr. kan blive til meget mere... 

Din donation er med til at sikre, at Psoriasis Forskningsfonden fortsat kan modtage offentlig støtte. 

Det er nøglen til forskning, som donationer alene aldrig kunne løfte.  

Donér 200 kr. her

Eller donér på MobilePay 51 547. Når du klikker på knappen ovenfor, bliver du ledt direkte til fondens MobilePay. Ønsker du et andet beløb, kan du selv ændre det. 

Din donation går ubeskåret til forskning – for bedre behandlinger og et liv uden psoriasis.  

 

”Støtter jeg ikke allerede gennem mit medlemskab?”

Jo – og den støtte betyder meget. Men medlemskontingentet tæller ikke med, når fonden skal opfylde betingelserne for at modtage offentlig støtte.

Men der er også en anden vigtig grund til at donere. For at vi kan tilbyde skattefradrag for donationer, skal fonden hvert år modtage mindst 100 donationer på 200 kr. eller mere. Også her er din donation afgørende.


Kom tæt på arbejdet for et liv uden psoriasis

Fra risikoen for psoriasisgigt og hjerte-kar-sygdom til immunceller, der taler sammen, og håbet om at bremse psoriasis, før sygdommen for alvor bider sig fast.

Gennem oktober kan du møde fire forskere og komme tættere på de svar, de håber at finde. Klik på linket:

Topfoto nærbillede af pipette, der drypper en klar dråbe i et reagensglas, sløret baggrund.

Kom tæt på fire forskere og de svar, de håber at finde — og se, hvordan din støtte gør det muligt. Donér 200 kr. til landsindsamlingen 2026.

 

Læs også:

Magasin
Kvinde forsker blodprøve stockphoto colourbox

Psoriasis Forskningsfonden gør mere end at uddele legater. Her kan du se, hvordan fonden arbejder for at få mest muligt ud af hver donation.

Forsiden af magasinet Hud & Helse nummer 1 2026 - overskrifter på udvalgte artikler på baggrund af portræt af Lasse Spang Olsen
Nyhed

Store løfter, begrænset dokumentation og et væld af behandlingstilbud. Få hjælp til at navigere i alternativ behandling – og mød bl.a. forskningschef Peter Leutscher og instruktør Lasse Spang Olsen i det nye Hud & Helse.

Gruppebillede af BIOSKIN-holdet fra Herlev og Gentofte Hospital
Nyhed

​Forskningsprogrammet BIOSKIN på Herlev og Gentofte Hospital har modtaget en ny bevilling på 59 mio. kr. fra LEO Fondet. Programmet indsamler viden om, hvordan hudsygdomme udvikler sig hos patienter for i fremtiden at kunne tilbyde bedre og mere personlig behandling.​​

Emne

Kontakt

Niels Jensen

Formand, Psoriasis Forskningfonden
+45 36 75 54 00

Lars Fogt Werner

Direktør
20 94 27 50

Puk Holm Hansen

Presse- og kommunikationschef
30 73 97 98

Kontakt Psoriasisforeningen på telefon

+45 36 75 54 00

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.