Specialist i madro forklarer: Hvorfor du ikke 'bare' kan tage dig sammen - og hvad du hellere bør gøre

Sådan svarer Katrine Gisiger prompte, da vi spørger ind til baggrunden for ”madro”, en metode til at arbejde mod et sundere og mere balanceret forhold til mad. Metoden har hun selv udviklet pba. årevis af arbejde med klienter, som professionsbachelor i ernæring og sundhed med videreuddannelse inden for bl.a. kognitiv terapi:

”Jeg har altid haft nemmere ved at lære gennem mennesker end bøger. Jeg er mere praktiker. Så jeg startede tidligt ud med at have sessioner [med klienter red.], og det blev den vej, jeg lærte. Jeg stillede en masse spørgsmål og begyndte at se nogle mønstre, som gik igen i folks forhold til mad. Og så begyndte jeg at udvikle værktøjer sammen med folk,” fortæller Katrine Gisiger og tilføjer:

”Fordi jeg har haft rigtig mange klienter, har det udviklet sig til en metode og en tilgang til kostvejledning, som er meget anderledes end det traditionelle. Fordi det bygger på en anden grundtilgang.”

Overfokus gør ondt værre

Den traditionelle tilgang til kostvejledning, som er udbredt overalt i dag, tager ifølge Katrine Gisiger udgangspunkt i, at man ikke er til at stole på. Derfor er man nødt til at have regler for, hvad man må og ikke må, når det kommer til mad – fx hvad man må spise, hvor meget og hvornår.

Hvorfor fungerer det ikke? Fordi bagsiden er, når man før eller senere ikke kan overholde de rigide regler, forklarer Katrine Gisiger:

”Det hele bliver delt op i rigtigt og forkert. Det bliver så forbudt, at det bliver meget sværere at styre. Hvis du fx gerne vil spise mindre og oplever, at du ikke kan overholde det, så ender du ofte i en tilstand af ’så kan det hele være ligemeget’.

Og så ender man ofte med at spise meget mere. Den mentale tilgang skaber en trodsreaktion, og så kommer selvbebrejdelsen: hvorfor fa’en kan jeg ikke bare tage mig sammen?”

Udover at være svær at efterleve, kan tilgangen udvikle sig til et overfokus, som gør ondt værre. I bestræbelserne på at følge reglerne, risikerer man hurtigt at blive så fokuseret på maden, at man næsten ikke kan tænke på andet – opskriften på en ond spiral.

Ender ofte i mange flere kalorier

At den traditionelle tilgang med fx regler og slankekure ikke virker er ikke ubegrundede påstande. Katrine Gisiger henviser til omfattende forskningslitteratur i mange forskellige typer af såkaldte vægttabsinterventioner. Årtiers forskning viser over en bred kam, at omkring 80-90 % tager noget, det meste eller det hele og mere til på i vægt efterfølgende.

Men hvad kan man så gøre i stedet? Kernen i problemet er ifølge Katrine Gisiger, når fokus lægges på den ydre kontrol – alt det uden for os selv, vi skal søge at kontrollere, fx selve maden og adgangen til den.

”Det er et kæmpe problem, at der er så stor fokus på vægttab. Det er meget vigtigere for sundheden at komme i god fysisk form,” pointerer hun.

”Men derudover så handler det med at tabe sig næsten altid om ikke-handlinger, alt det man IKKE skal gøre – og det er meget sværere. Der er mit koncept helt anderledes. Jeg arbejder ikke med restriktioner eller erstatninger – der findes andre måder at spise mindre på end fokus på, at jeg ikke må spise.”

Det er Katrine Gisigers erfaring, at et fokus på det indre herunder trivsel er et langt mere effektivt udgangspunkt, når det kommer til et sundere forhold til mad. Selv hvis målet er at tabe sig.

Vejviser til indre kontrol?

Kostvejlederen kommer med et eksempel: Du spiser rigtig meget hver eftermiddag, når du kommer hjem fra arbejde. Du er træt efter en hård dag og begynder at gå i skabene. Du kommer til at spise en masse ”snacks” og ender med at blive så mæt, at du ikke er sulten til aftensmad.

”Her er den eneste løsning, folk kan komme på, at så må der være nogle regler: så må jeg jo sige til mig selv, at jeg ikke må spise, når jeg kommer hjem, undgå ting med sukker, vente til aftensmaden osv. – men det er alt sammen ikke-handlinger, der er ikke rigtigt noget, man kan arbejde aktivt med,” forklarer Katrine Gisiger.

”I stedet kunne man undersøge, hvad den spisning går ud på – de fleste vil nok finde ud af, der er noget sult og noget træthed. Det kan også kan være andre ting, men sult og træthed er klassisk for eftermiddagsspisning. Når vi er for trætte, har vi ikke ressourcer til at tænke i fremtid og mål om at spise mindre.”

Som mulige løsninger foreslår Katrine i dette tilfælde at planlægge med et hvil. Det kan hjælpe til at genvinde den indre kontrol. Man kan også planlægge med et mættende mellemmåltid, endnu bedre forberede noget der står klar til at spise, når det brænder på.

Hvordan slukker vi ildebranden?

Hun beskriver ”cravings”, den uimodståelige trang til mad eller lækkerier, som en ildebrand, vi skal lære at slukke:

”Følelsesmæssige behov, træthed, smerter og ubehag, man gerne vil have væk, er som indre ildebrande. Mange af os har lært at ”slukke” ildebrandene med eksempelvis chokolade. Og når der er ildebrand, kan man altså ikke tænke, nu må jeg ikke bruge for meget vand – man hælder bare på,” eksemplificerer Katrine Gisiger og bygger videre på metaforen:

”Ved at undersøge hvad der foregår i situationen, hvad det er for behov, kan man begynde at arbejde med brandsikring, det forebyggende. Hvad så når ilden er antændt?

Der skal vi øve det at kunne supplere vandet med brandtæppe, pulverslukkeren osv. Hvis jeg skal bruge mindre vand, hvad kan jeg så tilføje, så der ikke er behov for så meget vand?”

Sådan vender Katrine kostvejledning på hovedet

Det kan være meget individuelt. Også derfor er Katrines vigtigste råd til alle, der ønsker mere balance i deres forhold til mad, at vælge nysgerrighed frem for selvbebrejdelse:

”Jeg siger detektiv og forstørrelsesglas frem for hammer. Der er altid en forklaring på, hvorfor man ikke gør det, man egentlig gerne ville. Det er den tankegang, jeg gerne vil have udbredt, omkring indre kontrol. Det handler om at arbejde med vores hjerne og undersøge, hvad det er for behov, der driver vores adfærd. For så får man noget data, der rent faktisk kan bruges til at ændre på tingene,” siger hun og fortsætter:

”Det er min fineste opgave som kognitiv kostvejleder at hjælpe folk til at vende selvbebrejdelsen til denne tilgang – og nysgerrighed på, hvorfor de gør, som de gør.

Det er her, jeg forsøger at vende kostvejledning på hovedet: i stedet for at jeg siger, hvad man skal gøre, så stiller jeg spørgsmål for at afklare, hvad klienten har brug for for at komme fremad,” slutter Katrine Gisiger.

Artiklen er skrevet af Puk Holm Hansen, kommunikationschef, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 3-2025.

Her kan du læse udvalgte artikler fra dette nummer herunder resten af artiklerne fra temaet 'Mere madro':