Støt os
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen
32-årige Camilla Norden har for nylig afsluttet sin bachelor i dansk. Ved siden af studiet skriver hun digte og deltager i poetry slams*. Camilla er hårdt ramt af psoriasis i hud og led, men i god behandling på hudklinikken på Skejby Sygehus.
Selvom livet med psoriasis kan være hårdt og byde på nedture, så formår Camilla at bruge disse oplevelser, som materiale for sine digte.
Måske kan Camillas ord om nogle af de følelser, der knytter sig til sygdommen og dens nedture, bruges til noget så optursagtigt som at skabe fællesskab og mindske stigmatisering.
Camilla har skrevet et digt, som hun er sikker på, at mange kan relatere til.
”Det skal selvfølgelig læses med stilhed, rytme og melankoli i stemmeføringen. Det skal læses med lidt poetry slam-vibe,” forklarer hun og uddyber:
”Når magtesløsheden tager kontrollen, og afmagten skriger under huden, kan det være svært at få sat ord på, hvordan det virkelig føles. Hvordan det virkelig gør ondt. Hvor smertefuldt det er.”
Af Camilla Norden
Gå væk.
Gå væk.
Gå væk.
Gå væk fra mig.
Du æder mig.
Du æder min krop. Mit sind. Mig.
Du æder mig som tapet - Lag for lag.
Mere og mere.
du æder mig.
Til der er Intet tilbage.
Du æder dele af mig.
Jeg er blevet ædt af dig.
Du fortærer min krop, som en løve efter sit
bytte … på savannen.
Jeg kan ikke flygte, det er mig,
der ligger stille.
Forladt.
Fortæret.
Forbandet af dig.
Mig, der prøver at ligne normalen, mens jeg
skriger under huden. I stilhed. I mørket. I
afmagten.
Folk ser store pletter.
Jeg mærker storme.
Storme der raser.
Brænder.
Svier.
Ulidelighed.
Tårer.
Det brænder. Brænder. Brænder.
Det er som ild. Ild. Ild der ikke giver flammer
- men gløder … under huden…
det skræller mig levende.
Som om min krop har glemt
At jeg skal bo i den.
Bo.
Leve.
Elske.
Være.
Glemt.
En kløe.
En kløe uden lindring.
Et stik.
Et snit.
Et skrig - uden lyd.
De ser tørhed og blod.
jeg føler skam og afmagt.
Afmagt.
Skam.
Fangenskab.
Afmagt.
Skam.
Fangenskab...
hvad skal jeg stille op?
Hvad skal jeg gøre ved det?
Folk spørger… er du okay?
Jeg siger jeg er okay.
Alt imens at jeg skriger.
Skriger.
Skriger.
Skriger.
De spørger “smitter det”…
Som om jeg er farlig.
Som en løve på savannen. På jagt efter sit bytte.
Som om jeg er ulækker…
som om jeg er snavset, forkert, farlig.
ja, som om min hud fortæller hele min
historie… - men det eneste jeg smitter med,
er min egen usynlighed.
Gå væk.
Gå væk.
Gå væk.
Gå væk fra mig.
Så jeg kan finde tilbage til mig.
Tak for teksten! Det er et stærk og rørende digt, Camilla har skrevet med dybde, rytme og smerte, som kan mærkes.
Poetry slam er en form for konkurrence, hvor deltagerne fremfører deres egne digte eller tekster foran et publikum – og det er publikum (eller en udvalgt dommergruppe) der vurderer og stemmer om, hvem der ”vinder”.
Det handler ikke kun om, hvad der bliver sagt, men også hvordan det bliver sagt – altså betyder performance, stemmeføring, kropssprog og følelser også en stor del af det.
Teksterne er ofte engagerende, rørende, sjove eller samfundskritiske, og der er typisk en tidsgrænse (ofte 3 minutter pr. optræden). Teksterne skal være deltagerens egne, og man må som regel ikke bruge rekvisitter, musik eller kostumer.
Artiklen er introduceret af Birgitte Snedker-Sørensen, redaktør, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 3-2025.
Her kan du læse udvalgte artikler fra dette nummer herunder resten af artiklerne fra temaet 'Mere madro':
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen