En gruppe unge sidder sammen til fællesfoto.

Ungeweekend om selvaccept, mod og madro

Ophold
2–4 maj 2025

Denne gang skal vi have en ordentlig vitaminindsprøjtning, når vi vinker farvel til kropshad – og velkommen til mere balance og trivsel. Har du mod på en oplevelse for livet?

Alt for mange unge er overoptagede af, hvad andre tænker om dem. Psoriasis gør det ikke nemmere. Hvordan giver vi unge et bedre fundament for selvaccept og trivsel i egen krop? 

På denne ungeweekend har vi inviteret kognitiv kostvejleder Katrine Gisiger. Katrine er ekspert i hverdagens mad- og kropskampe og brugbare pædagogiske værktøjer til mere trivsel i egen krop – og mindre frygt for, hvad andre tænker. 

På ungeweekend får du redskaber til bedre trivsel i livet med psoriasis og psoriasisgigt og masser af brugbar viden om behandling. Denne gang skal vi også køre gokart. Og som altid har vi den flinkeste hudlæge med, der kan svare på dine spørgsmål. Læs mere om programmet for weekenden længere nede.

Kunne du også bruge større selvaccept? Så er det nu, du skal tilmelde dig. Vi kan garantere dig en oplevelse for livet - men tag ikke vores ord for det; læs, hvad tidligere deltagere siger om weekenden. OBS. Er du ikke medlem, har vi et særtilbud.

Klik her for at tilmelde dig!

OBS. Vi har fået et nyt tilmeldingssystem for arrangementer. Du er en af de første til at prøve det, så sig gerne til, hvis du oplever problemer eller ting, der kan optimeres :)

Hvad siger de unge?

Hvad har det givet dig at være med på ungeweekenden? Det spørger vi om i evalueringen af hver weekend, og her kan du læse nogle tidligere deltageres svar: 

  • "Netværk og mere accept i min sygdom"
  • "Masser af positiv energi, klar til at kæmpe og tro på, det nok skal blive godt, og man er god nok ligemeget hvad"
  • "Boost til at komme i gang med behandling"
  • "Motivation, psykisk overskud"
  • "Et dejligt løft og påmindelsen om at jeg ikke er alene"
  • "Mere selvtillid og en masse gåpåmod"
  • "Nyt syn på verden og frisk energi til livet"
  • "Det har lært mig om mig selv og givet mig et skub til at søge behandling"
  • "Mere ro omkring det at være ung med psoriasis"
  • "Grin, tårer og energi til et godt stykke tid :)"
...

Kort om programmet 

Det endelige program samt vigtig praktisk information udsendes til deltagerne i god tid inden turen, men herunder kan du læse det foreløbige program i hovedtræk. Nærlæs desuden gerne boksen 'Information' her på siden.

  • Ankomst fredag eftermiddag, tjek-ind og fælles middag. PsoUng byder velkommen og holder et kort oplæg om deres arbejde, hygge og afslapning resten af aftenen. 
  • Lørdag formiddag oplæg ved hudlæge Kasper Assersen med god tid til at stille spørgsmål.
  • Eftermiddag ”Modig” foredrag ved kognitiv kostvejleder Katrine Gisiger. Om bl.a. mere selvaccept og trivsel i egen krop, brugbare pædagogiske værktøjer til hverdagens mad- og kropskampe og større madro. Læs mere om Katrine.
  • Sen eftermiddag/aften gokart ved RaceSyd, middag på hotellet og fælles aftenhygge. 
  • Søndag morgenmad, tjek-ud, workshop, opsamling og afrunding. Vi spiser frokost sammen kl.11.30 og siger på gensyn. 

Gode pauser, lækker frokost og forfriskninger undervejs.

Ikke medlem? Godt tilbud!

Ungeweekenden er et særligt tilbud for medlemmer af Psoriasisforeningen. Men som noget nyt kan du melde dig ind med det samme og få første ungeweekend med i prisen til kun 499 kr. i alt.

Svar nej til spørgsmålet 'Er du medlem?' i tilmeldingsformularen via følgende link og følg anvisningerne for at få adgang til særtilbuddet: Tilmeld dig her!

Du sparer samlet set over 200 kr. i forhold til prisen på et almindeligt medlemskab.
Eller 70 kr. i forhold til et studiemedlemskab, dvs. en besparelse på over 40 procent af medlemskabet.

...

Vi lover, det bliver hyggeligt ─ også selvom du ikke kender nogen

Vil du gøre noget godt for dig selv og din psoriasis? Og har du samtidig mod på at møde andre, der forstår, hvordan psoriasis kan fylde i livet som ung? Så er ungeweekenden for dig. 

Du får erfaringsudveksling og konkret viden, du kan bruge i din hverdag, men også gode oplevelser. Kort sagt en oplevelse for livet, intet mindre. I boksen kan du læse mere om, hvad andre unge konkret har fået med hjem.

Der er kun 16 pladser! Så skynd dig at melde til, weekenden bliver ikke den samme uden dig💜

Hvad er PsoUng?

Ingen ung skal være alene med psoriasis – det er ambitionen for Psoriasisforeningens ungeudvalg. Vores arrangementer skaber et fællesskab for unge med psoriasis/psoriasisgigt i alderen 15-35 år. Et sted hvor unge kan blive klogere på livet med sygdommen og på sig selv og efterfølgende vende tilbage til hverdagen med fornyet viden, indsigt og energi – og nye venskaber. Programmet på hver ungeweekend er bygget op omkring både faglige og sociale aktiviteter med fokus på bedre trivsel i livet med psoriasissygdomme. De frivillige ungeledere fra PsoUng-udvalget, som leder turen, tager ansvar for fællesskabet og får alle med, ældre som yngre, gengangere som nye ansigter.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du hjerteligt velkommen til at kontakte ungekoordinator Puk, se kontakt-boksen.

Information

Sted
Hotel Fredericia Best Western Plus, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia. Vi bor to og to.
Tidspunkt
Check-in fredag mellem kl. 17-18.15. Check-ud søndag formiddag, afslutning ved fælles frokost 11.30-12.
Tilmelding
Hurtigst muligt og senest torsdag den 3. april kl.12. Der er kun 16 pladser. Du anmoder om en plads ved at udfylde formularen via linket. Du er endeligt tilmeldt, når du har modtaget bekræftelse fra ungekoordinator.
Pris
399 kr. for medlemmer. Særpris for nye: medlemskab + ungeweekend = 499 kr.*
Bemærkninger
*Deltagergebyret dækker transport på turen, overnatning og forplejning. Der er desuden mulighed for at få refunderet sine transportomkostninger til og fra arrangementet, betinget af at deltagerne har arrangeret samkørsel så vidt muligt. -Det forventes af alle deltagerne, at de besvarer en evaluering (spørgeskemaundersøgelse) for på den måde at bidrage til den løbende udvikling og forbedring af PsoUngs tilbud og aktiviteter for unge.

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.