Legoland

PsoBørn: Weekend for psoriasisramte børn og deres forældre med fokus på psoriasis

PsoBørn-weekend
8–10 maj 2026

Har du et barn med psoriasis? Så tag familien med på weekendkursus, hvor I får masser af viden om psoriasis, behandling og livsstil, og dit barn får oplevelser med andre børn, der også har pletter på huden.

Når et barn har psoriasis, er det hele familien, der lever med sygdommen. Måske er diagnosen stillet for nyligt, eller savner du viden og erfaringsudveksling med andre forældre? Så er du og din familie inviteret til weekendkursus om psoriasis.

Børnene får mulighed for at komme i Legoland lørdag med PsoBørns unge hjælpere. Om søndagen efter kursets afslutning er familierne velkomne i Legoland på egen hånd.

Kort om børneweekender:
PsoBørns arrangementer forsøger at skabe et fællesskab for børn med psoriasis og deres forældre. Et sted, hvor familier kan blive klogere på psoriasis, sig selv og knytte nye stærke venskaber og etablere et netværk. Programmet på en børneweekend er typisk bygget op omkring både faglige og sociale aktiviteter, der er tilpasset både børn og forældre.

Vi kan allerede nu afsløre, at der vil være unikke muligheder for at få viden og støtte. Som tidligere vil der være foredrag af en læge, og vi byder til samtaler med vores dermatologisk sygeplejerske, som vil give praktiske råd og tips til behandling. Det bliver en spændende weekend fyldt med information og støtte, så I kan føle jer godt rustede til at håndtere psoriasis.

Vi glæder os til at skabe uforglemmelige øjeblikke sammen med jer og styrke vores fællesskab. 

Du kan tilmelde jer ved at klikke på linket her

 

Børn

PsoBørn - Psoriasisforeningens netværk for forældre til børn med psoriasis

To hænder holder i hånd foran solnedgang ved stranden

Få viden, der gør livet med psoriasis 'lidt' nemmere - og støt forskning i psoriasissygdomme.

 

Information

Sted
Legoland Hotel & Conference, Åstvej 10, 7190 Billund.
Tidspunkt
Fra fredag-søndag den 8-10. maj 2026.
Tilmelding
Der er et begrænset antal pladser, så tøv ikke med at tilmelde dig nu. For at tilmelde jer til arrangementet bedes I benytte vores online tilmeldingsformular på vores hjemmeside ved at klikke [indsæt link]. Tilmeldingsfrist er senest den 25. marts 2026.
Pris
Det koster 500 kr. pr. person inkl. oplæg, 2x overnatning og forplejning, indgang til Legoland lørdag (for børnene) og søndag for hele familien. Er man ikke medlem af Psoriasisforeningen, koster det 5.450 kr. pr. person at deltage.
Bemærkninger
Det endelige program og praktisk information sendes ud inden opholdet. I kan ankomme fra kl. 15.00, men vi mødes kl. 18.30 til spisning og fælles introduktion. Weekend slutter søndag formiddag, hvor indgang til Legoland er inkluderet for hele familien resten af dagen. Deltagelse i arrangementets aktiviteter er obligatorisk for at opnå den nedsatte pris. Der vil blive serveret 1 sodavand pr. person ved måltiderne, yderligere forbrug ud over dette er for egen regning. Tilbuddet henvender sig til børn med psoriasis i skolealderen og deres forældre.

Kontakt

Annette Blichfeldt 

Sekretær/medlemsansvarlig
36 75 54 00

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.