En gruppe unge står sammen og smiler med en havn i baggrunden, hvor vandkanten kan ses.

Ungeweekend med livsstils-workshop og kuraften

Ophold
3–5 maj 2024

På denne weekend bliver du klogere på sund livsstil, kost og motion, der fungerer for dig. Vi skal endnu engang forkæles med en kuraften, og selvfølgelig få masser af viden og erfaringsudveksling. Er du ikke medlem, har vi et særligt tilbud til dig ─ så gå ikke glip af en oplevelse for livet!

Vi ved det jo godt. Kost og motion har stor betydning for vores helbred, ikke mindst for en kronisk inflammatorisk sygdom som psoriasis. Så hvorfor er det så svært, og hvordan kan vi gøre det nemmere at lykkes med en sund livsstil? 

På vores ungeweekender får du viden og redskaber, der kan gøre livet med psoriasis lidt nemmere. På majweekenden har PsoUng bl.a. inviteret en klinisk diætist fra Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme, som giver en helhedsorienteret indføring i sunde, overkommelige kostvaner, også på budget. Vi kommer omkring snacks og mellemmåltider, og hvordan man lige får det der motion ind i en hverdag, som måske er fyldt med alt muligt andet.

Og selvfølgelig som altid en hudlæge med, der kan svare på dine spørgsmål, læs mere om programmet for denne weekend længere nede.

Vi kan love, det bliver hyggeligt  ─ også selvom du ikke kender nogen

Vil du gøre noget godt for dig selv og din psoriasis? Og har du samtidig mod på at møde andre, der forstår, hvordan psoriasis kan fylde i livet som ung?

Så er ungeweekenden for dig. Du får masser af viden og erfaringsudveksling, men også gode oplevelser, spændende aktiviteter og hygge. Kort sagt en oplevelse for livet, intet mindre. 

Men der er kun 15 pladser! Så skynd dig at melde til, weekenden bliver ikke den samme uden dig. 

Ikke medlem? Godt tilbud!

Ungeweekenden er et særligt tilbud for medlemmer af Psoriasisforeningen. Men som noget nyt kan du melde dig ind med det samme og få første ungeweekend med i prisen til kun 399 kr. i alt.

Svar nej til spørgsmålet 'Er du medlem?' i tilmeldingsformularen nederst på siden og følg anvisningerne for at få adgang til særtilbuddet.

Du sparer samlet set over 200 kr. i forhold til prisen på et almindeligt medlemskab,
eller over 80 kr. i forhold til et studiemedlemskab, det er en besparelse på over 40 procent.

...

Kort om programmet 

Det endelige program samt vigtig praktisk information udsendes til deltagerne løbende efter tilmelding og i god tid inden turen, men herunder kan du læse det foreløbige program overordnet set. Nærlæs desuden gerne boksen 'Information' her på siden.

  • Ankomst fredag eftermiddag, tjek-ind og fælles middag. PsoUng byder velkommen og holder et kort oplæg om deres arbejde, hygge og afslapning resten af aftenen. 
  • Lørdag formiddag livsstilworkshop ved klinisk diætist fra NCAS, Inger Nielsen Larsen. I bliver klogere på, hvordan sund mad og gode motionsvaner kan integreres i hverdagen, når man har en kronisk sygdom.
  • Eftermiddag oplæg ved hudlæge Thomas Kring med god tid til at stille spørgsmål.
  • Fra kl. 19 kuraften ved Dronning Dorotheas Badstue. 
  • Søndag morgenmad, tjek-ud, workshop, opsamling og afrunding. Vi spiser frokost sammen kl.11.30 og siger på gensyn. 

Gode pauser, lækker frokost og forfriskninger undervejs.

Om ungeweekender 

Ungeweekenderne er for unge med psoriasis i alderen 15-35 år. Programmet på hver ungeweekend er bygget op omkring både faglige og sociale aktiviteter med fokus på livet med psoriasis i hud og led.

Ingen ung skal være alene med psoriasis – det er PsoUng’s ambition. Vores arrangementer skaber et fællesskab for unge med psoriasis. Et sted hvor unge kan blive klogere på livet med sygdommen og på sig selv og efterfølgende vende tilbage til hverdagen med fornyet viden, indsigt og energi – og nye venskaber. De unge tager ansvar for fællesskabet og får alle med, ældre som yngre, gengangere som nye ansigter.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du hjerteligt velkommen til at kontakte ungekoordinator Puk, se kontaktoplysninger i info-boksen.

Information

Sted
Hotel Fredericia Best Western Plus, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia. Vi bor to og to.
Tidspunkt
Check-in fredag mellem kl. 17-18.15. Check-ud søndag formiddag, afslutning ved fælles frokost 11.30-12.
Tilmelding
Hurtigst muligt og senest onsdag den 3. april kl.12. Der er kun 16 pladser. Du anmoder om en plads ved at udfylde formularen nederst på siden. Du er endeligt tilmeldt, når du har modtaget bekræftelse fra ungekoordinator og gennemført betaling.
Pris
300 kr. for medlemmer. Særpris for nye: medlemskab + ungeweekend = 399 kr.*
Bemærkninger
*Deltagergebyret dækker transport på turen, overnatning og forplejning. Der er desuden mulighed for at få refunderet sine transportomkostninger til og fra arrangementet, betinget af at deltagerne har arrangeret samkørsel så vidt muligt. -Det forventes af alle deltagerne, at de efter ungeweekenden besvarer en evaluering (spørgeskemaundersøgelse) for på den måde at bidrage til den løbende udvikling og forbedring af PsoUngs tilbud til og indsatser for unge.

Kontakt

Puk Holm Hansen

Kommunikationsansvarlig og ungekoordinator
30 73 97 98

Annette Blichfeldt

Sekretær/medlemsansvarlig
36 75 54 00

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.