Let livet med psoriasisgigt med de rette tilbud

Tal med lægen om de symptomer, du oplever 

Diagnosen psoriasisgigt kan være svær at stille. Derfor er det vigtigt at være i dialog med lægen omkring mulige symptomer. Du kan evt. i en periode notere, hvilke symptomer du oplever, og tage det med, når du skal til tjek hos lægen.

Det er vigtigt at holde øje med ledsymptomer som psoriasispatient. Hvis du går for længe med ubehandlet psoriasisgigt, risikerer leddene nemlig at tage permanent skade. Derfor er det vigtigt at få stillet diagnosen så tidligt i forløbet som muligt, så den rigtige behandling kan iværksættes. Men der er flere grunde til, at det er vigtigt at blive  velbehandlet.

I løbet af de sidste 10-15 år er forskerne blevet mere opmærksomme på, at psoriasis er forbundet med en øget risiko for at udvikle følgesygdomme som fx hjertekarsygdomme og diabetes. Man mener, at den inflammationstilstand, som er fælles for en række inflammatoriske autoimmune sygdomme, spiller en afgørende rolle. Det underbygges af, at der kommer flere og flere undersøgelser, der tyder på, at en effektiv behandling kan mindske risikoen for følgesygdomme. 

Det kan du få hjælp til:
Smertelinding

Psoriasisgigt er i de fleste tilfælde ikke så invaliderende som almindelig leddegigt og kan ofte behandles med smertelindrende håndkøbsmedicin som ibuprofen og paracetamol. Ved udtalt ledbesvær kan gigtpiller (NSAID) være en løsning. Desværre oplever hver tredje gigtpatient, at de ikke tåler behandlingen med gigtmedicin pga. bivirkningerne. 

 

Indsprøjninger med binyrebarkhormon kan  være en effektiv behandling, hvis kun enkelte led er angrebet. Først tømmes leddet for væske, hvorefter binyrebarkhormonet indsprøjtes. Indsprøjtningen bevirker, at betændelsen i leddene mindskes og forbygger derfor også, at leddene ødelægges. Virkningen varer ofte forholdsvis længe. 

Der er ingen bivirkninger forbundet med denne behandlingsform, så længe indsprøjtningen foregår sterilt. Du kan læse meget mere om de forskellige behandlingsformer i artiklen om behandling af psoriasisgigt her i bladet.

Vil du vide mere om NSAID og Binyrebarkhormon, kan du læse mere på Medicin.dk. 

Fysioterapi

Det anbefales alle gigtramte at gå til fysioterapeut. Fysioterapi er en behandlingsform, som primært retter sig mod de dele af kroppen, du bruger, når du bevæger dig fx  muskler og led. Fysioterapeuter har mange forskellige behandlingsmuligheder, som tager udgangspunkt i den enkelte patients behov og udfordringer. Fysioterapeuten kan også hjælpe dig med at vurdere; hvornår træning gavner, hvornår den skader, hvordan øvelser evt. kan udføres anderledes, og hvornår du bør holde dig helt i ro. 

Alle kan opsøge en privatpraktiserende fysioterapeut
Der er mulighed for at få dækket ca. 40 % af udgifterne til behandlingen, hvis du bliver henvist af din læge. 

Vederlagsfri (gratis) fysioterapi gives kun i særlige tilfælde 
Hvis din sygdom er fremadskridende, og den giver dig funktionsnedsættelser, eller hvis du har et svært fysisk handicap pga. sygdommen.

Vederlagsfri fysioterapi skal have til formål:

• at forbedre din fysiske funktionsevne
• at vedligeholde din funktionsevne, så du bliver ved med at kunne det, du kan i dag, så længe som muligt fx at gå på trapper, gøre rent eller vaske tøj.

Vederlagsfri fysioterapi kan bestå af:

• holdtræning i fx styrke-, stabilitets- og bevægetræning 
• træning i varmtvandsbassin 
• ridefysioterapi individuel træning og behandling

Læs mere om vederlagsfri fysioterapi på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, klik her. 

Ergoterapi

Ergoterapi handler om at hjælpe dig til at klare dagligdagen på nye og bedre måder, når gigten forhindrer dig i at gøre tingene som førhen. Målet er at forblive så selvhjulpen og aktiv som muligt. En ergoterapeut kan hjælpe dig til at passe på dig selv og dine led, så du ikke få skader. Fx: hvordan du bedst kan løfte og slæbe ting. Hvordan du skal sidde og ligge for at hvile bedst muligt. Hvordan du fordeler belastningen, så du skåner dine gigtled. 

Brug hjælpemidler
Ergoterapeuten hjælper dig med at afdække, om du har behov for bestemte hjælpemidler til at aflaste din hverdag i boligen eller på arbejdspladsen. Ergoterapeuten har brug for at vide, hvordan din dagligdag ser ud, og om der er noget, du gerne vil, men ikke længere kan. Hvis gigten fx gør det svært ved at skære kød, løfte gryder eller komme op af sengen, kan ergoterapeuten foreslå brugbare hjælpemidler, og hvordan du  indarbejder dem i hverdagen.

Ergoterapi er gratis for dig. Med en henvisning til ergoterapi fra din læge er der fuld dækning af prisen. 

Fodterapi

Fodterapeuter er specialister i at slibe dine negle ned i tykkelse og rette dem til, så de generer dig i mindre grad. Det kan være med til at lindre smerterne i fødderne. De kan også beskære den fortykkede, revnede, skællende hud, så din creme når ned i de hudlag, hvor den skal virke. Samtidig kan de hjælpe dig med at finde sko, der støtter dine fødder bedst muligt. Har dine fødder fejlstillinger såsom knyster eller nedsunken forfod, kan du få specialopbyggede indlæg, der styrer og aflaster dine fødder og holder dem i en optimal position, så du går bedre og med færre smerter. Alle kan henvende sig til en statsautoriseret fodterapeut for at få behandling. 

Tilskud til svær psoriasisgigt
Ved psoriasisgigt i svær grad kan din læge lave en henvisning til fodterapi, hvis det vurderes, at du har brug for det. Med en henvisning får du tilskud på 50 % af prisen. 

Psykologhjælp

Langvarige gigtsmerter og usikkerhed om, hvor sygdommen tager én hen, medfører ofte følelsesmæssige kriser. Nogle oplever i perioder så belastende livsvilkår, at risikoen for at udvikle depression øges. Hvis du har mistanke om, at du har en depression, skal du kontakte din egen læge. Lægen kan lave en henvisning til en psykolog, og med den får du 60 % i tilskud på behandlingerne. 

Vil du vide mere om psoriasisgigt, så besøg vores kampagnesite psoriasisgigt.dk.

 

Suppler lægens anvisninger

Ud over den anviste behandling fra lægen er der flere ting, du selv kan gøre for at tage godt vare på dit helbred som psoriasisgigtpatient. 

Sund og aktiv livsstil
Heldigvis er der også meget, du selv kan gøre for at mindske risikoen for følgesygdomme og for at få en bedre dagligdag med psoriasisgigt. Når du har psoriasisgigt, er det vigtigt at træne bevægelighed, styrke de store muskelgrupper og din kondition. Motion giver dig stærkere muskler, så du kan klare mere. 

Især styrke- og udholdenhedstræning vil øge din muskelmasse og derved gøre mange af hverdagens aktiviteter lettere for dig. En stærk muskulatur beskytter samtidig dine led og forebygger overbelastningsskader i muskler, sener og led.

Konditionstræning gør dig i stand til at overkomme mere uden at blive træt, samtidig med du styrker dit kredsløb og forebygger hjerte-kar-sygdomme.

Har du allerede gode motionsvaner, spiser sundt og er ikke-ryger, behøver du formentlig ikke ændre din livsstil grundlæggende. Men psoriasisgigten kan betyde, at du må tilpasse dine daglige aktiviteter og måske tænke i nye baner mht. motionsformer. 

Kom godt i gang med motion og træning
Har du mange smerter, kan det være nødvendigt at tænke i andre og blidere motionsformer som yoga, svømning, træning i varmtvandsbassin, gå- og cykelture, ridning, moderat styrketræning i styrketræningsmaskiner eller ryg- og balancetræning på hold. Der er mange muligheder. 

Vær aktiv på dit niveau
Du behøver ikke at blive elitesportsudøver, fordi du har fået psoriasisgigt. Omvendt behøver du heller ikke at stoppe med at træne meget, hvis du befinder dig godt med det. Find den motionsform og det aktivitetsniveau,  der passer til dig og din hverdag. 

De fleste aftenskoler udbyder også motionshold, hvor undervisningen er tilrettelagt, så den tager hensyn til deltagere med smerter. Mange kommuner yder tilskud til aftenskoleundervisning for pensionister, efterlønsmodtagere, arbejdsledige og SU-modtagere. 

Du kan i Hud & Helse 2-2000 også læse artiklen ”Yoga er for alle”, om hvordan du kan komme i gang med yoga, selvom du har smerter og/eller immobilitet. 

Kosten er ekstra vigtig ved psoriasisgigt
En almindelig sund livsstil med varieret kost, frugt og grønt har en positiv effekt på psoriasis i hud og led. Som hos alle andre er der stadig plads til pomfritter, kage etc. ind imellem, hvis du overordnet spiser sundt og varieret. 

Alkohol med omtanke
Ligesom for alle andre er det en god idé at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ikke drikker mere end 7  genstande om ugen, at mænd ikke drikker mere end 14 genstande om ugen, samt at man ikke drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed. 

Afspænding kan mindske smerter
Afspændingsøvelser kan mindske dine smerter, ligesom det har en beroligende virkning og kan hjælpe dig til bedre søvn. Smerter, stress, angst og bekymringer gør os anspændte og bidrager til muskelspændinger, der forstærker generne.  Afspændingsøvelser kan hjælpe dig med at mindske muskelspændinger. 

Hvad er afspændingsøvelser?
Der findes forskellige afspændingsteknikker, men fælles for dem er, at du sidder eller ligger et roligt sted og flytter din opmærksom væk fra tanker om ting, du skal nå, huske, bekymringer mv. Du kan lytte til en lydfil på internettet eller cd, der ”guider” dig til fx skiftevis at fokusere på forskellige dele af din krop. Øvelserne varierer i længde fra fem til 45 minutter, og nogle øvelser er ledsaget af musik. 

Mindfulness er én tilgang, som bl.a. gør brug af sådanne ”guidninger”. Du kan læse mere om mindfulness i artiklen ”Lev i nuet med mindfulness” i Hud & Helse 2-2000.

Få overblik over din psoriasisgigt 
PsoMentor er en gratis app til dig med psoriasis og psoriasisgigt. Få overblik over dine symptomer, de mulige udløsere, din behandling og din trivsel over tid. Med PsoMentor i hånden får du dokumentation for dit liv med psoriasis og psoriasisgigt, som du kan bruge, når du skal til tjek hos din læge.

I appen kan du registrere, om huden er rød, skællende og kløende, eller om du for eksempel oplever negleforandringer, hud- eller ledsmerter og hævelse. Du kan også bruge appen til at registrere dit humør, dit stressniveau, din søvn og din livsstil.

 

Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsmedarbejder, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 2-2020.