Sundhedsplatformen skal løfte behandling af borgere i Region H

Sundhedsplatformen skal erstatte op mod 30 forældede og usammenhængende it-systemer med én sammenhængende platform. Det skal give bedre mulighed for at arbejde på tværs af afdelinger, hospitaler og de to regioner, og understøtte et godt og sammenhængende behandlingsforløb for det enkelte menneske.

Alle hospitaler i Region Hovedstaden og i Region Sjælland indfører Sundhedsplatformen i perioden 2016-2017. I år var det først Herlev og Gentofte Hospital, der gik på, og nu kommer Rigshospitalet også på.

”Vi har forberedt introduktionen af Sundhedsplatformen de seneste to år. Vi har vurderet, forenklet og standardiseret vores arbejdsgange, behandlingsforløb og retningslinjer. Sundhedsplatformen indebærer en flerårig omstilling af arbejdsgangene – også efter, at der er trykket på ’startknappen’ på det enkelte hospital,” udtaler Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og Regionsdirektør Hjalte Aaberg i et officielt brev til Psoriasisforeningen.

Psoriasisforeningen er positive over Sundhedsplatformen

En af Psoriasisforeningens mærkesager er netop bedre sammenhæng i behandlingsforløb, og i den forbindelse ser Psoriasisforeningen Sundhedsplatformen som et rigtigt skridt.

”Når man som forening kæmper målrettet for en helhedsorienteret patientudredning og behandling, så er det klart et skridt i den rigtige retning. Vi synes, det er den rigtige vej at gå at samle en række delløsninger i ét samlet system, hvis konsekvensen bliver, at både den behandlende læge og man selv som patient kan få et bedre overblik over ens sygdom som helhed,” udtaler Lars Werner, direktør for Psoriasisforeningen.

Psoriasisforeningen ser dog også andre områder, der bør prioriteres, når det kommer til digitale sundhedsløsninger, der kan understøtte sammenhængende patientforløb. 

”Helst ser vi jo, at man også indfører et journaldelingssystem, der kan gøre det langt lettere og hurtigere at få det samlede overblik over patientens forløb i primær og sekundær sektor. Et system som kan give et samlet overblik for begge parter,” forklarer Lars Werner.

Den første tid kan give forstyrrelser

Sundhedsplatformen er indført med succes i både USA og Europa og bruges i dag på ca. 1100 hospitaler. Erfaringer fra implementeringen på Herlev og Gentofte Hospital, samt erfaringerne fra udlandet viser, at ændringerne kan give udfordringer for patienter og personale i en periode. Derfor skal patienterne i Region Hovedstaden være forberedte på eventuelle forstyrrelser i den første tid.

”Fordelene ved Sundhedsplatformen vil komme trinvist. Systemet bliver indført på ét hospital ad gangen, så forstyrrelserne bliver så få som muligt. Men der kan opstå ventetid og situationer, hvor behandlingsforløb bliver forsinket, og hvor patienterne skal behandles på et andet hospital end planlagt. Hospitalerne aflaster hinanden og vil gøre alt for, at patienter med akutte behandlingsbehov ikke bliver berørt,” forsikrer Sophie Hæstorp Andersen og Hjalte Aaberg.

Når Rigshospitalet har indført Sundhedsplatformen, er det starten på en stor forandringsproces. Platformen bliver løbende udbygget, og der skal uddannes i alt ca. 44.000 ansatte. Det er Danmarks største sundheds-it-projekt, og det tager tid at komme helt på plads.

Men når Sundhedsplatformen er godt oppe at køre, forventes systemet at medføre vigtige forbedringer, blandt andet i form af bedre behandlingsforløb, mere patientinvolvering, lettere arbejdsgange samt bedre planlægning og beslutningsstøtte. Læs uddybet om forbedringerne herunder.

De fire største forbedringer som Sundhedsplatformen skal medføre:

1. BEDRE BEHANDLINGSFORLØB: Sundhedsplatformen samler alle de funktioner, personalet bruger mest, fx medicinering, dokumentation, stuegang, operations-booking og bestilling af laboratorieprøver. Alle patientoplysningerne er samlet ét sted. Det skaber overblik og kan medvirke til færre fejl. Alle faggrupper arbejder i samme system, og data bliver konstant opdateret. Det giver hurtigere svar på fx blodprøver, scanninger og røntgenbilleder. Én fælles patientjournal skaber også mere sikre og sammenhængende forløb. Sundhedsplatformen understøtter lægernes valg af behandling og giver overblik over, hvad der skal følge op på. Det kan bl.a. sikre, at prøvesvar ikke bliver overset. Desuden er retningslinjer for behandling og medicinering lagt ind i systemet, så personalet hurtigt kan finde dem. Det bidrager til korrekt behandling. Og når hospitalerne registrerer data på samme måde, bliver patientsikkerheden forbedret.

2. PATIENTERNE INVOLVERES: Sundhedsplatformen gør det lettere for patienten at deltage aktivt i behandlingsforløbet. Danskerne er blandt de mest digitale i verden, og med Sundhedsplatformen vil borgerne få nem adgang til egne sundhedsdata og til at kommunikere med sundhedspersonalet. Patienterne kan logge på med NemId og læse deres journal, få prøvesvar, se lægens resumé, stille spørgsmål og booke tid til udvalgte undersøgelser. Derudover kan patienter med fx kroniske sygdomme selv måle og indtaste puls, blodtryk og vægt. På sigt bliver der skrevet i journalen, mens patienten er til stede. Det giver mulighed for at spørge, hvis noget er uklart.

3. LETTERE ARBEJDSGANGE: Sundhedsplatformen fjerner en masse dobbeltarbejde, så personalet kan fokusere mere på patienten. I fremtiden skal medarbejderne ikke længere lede efter data i forskellige systemer og papirer. De slipper for at logge på mange systemer og indtaste de samme data flere steder. Sundhedsplatformen ændrer også arbejdsgangene på hospitalerne. I dag dikterer lægerne fx til sekretærer, der bagefter indtaster den mundtlige information med risiko for misforståelser. Sundhedsplatformen gør det nemt for lægerne at indtaste patientdata. Det øger patientsikkerheden, og lægesekretærerne kan lave andre opgaver til gavn for patienterne. Også sygeplejerskerne får ændrede arbejdsgange. De får fx nye mobile enheder, hvor de kan slå op i Sundhedsplatformen, så de hurtigt kan svare på patienternes spørgsmål.

4. BEDRE PLANLÆGNING og BESLUTNINGSSTØTTE: Sundhedsplatformen gør det også nemmere at planlægge og udnytte resurserne bedst muligt. Ved en række diagnoser får lægerne automatisk en beskrivelse af anbefalet medicin og undersøgelser. Dermed kan patienterne blive behandlet hurtigere og efter samme kvalitetsstan-dard, og hospitalerne kan bruge resurserne bedre. Det bliver også nemmere at trække data ud i rapporter, så ledelsen kan få overblik over bl.a. genindlæggelser, tomme sengepladser og muligheder for kvalitetsforbedringer.