Fysioterapi

Patienter må ikke parkeres på venteliste til vigtig fysioterapi

Nyhed

Fjern loftet for vederlagsfri fysioterapi i 2021, så mennesker med handicap ikke parkeres på en venteliste. Sådan lyder opråbet til politikerne fra Danske Handicaporganisationer og Danske Fysioterapeuter i et debatindlæg i Jyllandsposten. Psoriasisforeningen bakker op og følger udviklingen tæt.

Problemet med den økonomiske ramme på området for vederlagsfri fysioterapi er opstået med det store efterslæb efter coronapandemien. Da landet lukkede ned, lukkede fysioterapi, træningscentre og varmtvandsbassiner også. Mange mennesker måtte undvære den sundhedsfaglige behandling. Den har de brug for at kunne genoptage nu, ellers risikerer vi, at det får konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og samfundsøkonomisk.

Mange mennesker med psoriasis har stor gavn og glæde af ordningen for vederlagsfri fysioterapi. Derfor er Psoriasisforeningen bekymret over, at loftet over den vederlagsfri fysioterapi for 2021 ser ud til at kunne få den konsekvens, at fysioterapeuterne må sætte mange mennesker på venteliste eller helt afvise dem, selvom de kommer med en henvisning fra deres praktiserende læge.

Mangel på vederlagsfri træning og behandling vil for mange psoriasispatienter give sig udslag i forringet livskvalitet og nedgang i fysisk formåen. Det kan blive dyrt både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Psoriasisforeningen opfordrer derfor politikerne til at reagere nu og suspendere loftet midlertidigt, så mennesker med alvorlige lidelser og handicaps kan få den nødvendige behandling.

Link til Jyllandsposten (bag betalingsmur): Mennesker med handicap ender på venteliste til fysioterapi - Debatindlæg - Debat (jyllands-posten.dk)

 

Kontakt Psoriasisforeningen på telefon

+45 36 75 54 00

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.