Nye landsdækkende retningslinjer hæver ambitionsniveauet for dansk psoriasisbehandling

I august har Dansk Dermatologisk Selskab (DDS) udgivet nye retningslinjer for behandling af psoriasis, efter en længere proces hvor Psoriasisforeningen bl.a. senest har afgivet høringssvar tidligere på året.

Formålet med retningslinjerne er at understøtte en evidensbaseret behandling af høj og ensartet kvalitet for danske psoriasispatienter. Hudlæger bruger dem som fælles faglig ramme for vurdering og valg af behandling og som beslutningsstøtte i konsultationen.

”De nye retningslinjer hæver ambitionsniveauet for den behandling, danske psoriasispatienter tilbydes – bl.a. med højere behandlingsmål og systematisk opfølgning på patientens egen vurdering af sygdom og behandling via PRO-data. Men også med et mere helhedsorienteret blik på patienten og større fokus på følgesygdomme,” forklarer direktør for Psoriasisforeningen, Lars Werner.

Han fremhæver desuden årlig screening for psoriasisgigt, lettere adgang til systemisk behandling ved svært belastende psoriasis samt mulighed for at flytte biologisk behandling ud i speciallægepraksis – alle anbefalinger fra foreningens høringssvar.

”Endelig er det positivt, at klimabehandling fortsat har plads i retningslinjen, om end den ikke anbefales som standardbehandling. Vi ser dog fortsat en udfordring i den ulige adgang til klimabehandling på tværs af regionerne. Samlet set glæder vi os over, at størstedelen af anbefalingerne fra vores høringssvar er imødekommet. Nu ser vi frem til at bidrage til, at retningslinjen bliver udbredt til gavn for patienter i hele landet,” slutter Lars Werner.

 

Et vigtigt skridt mod biologisk behandling hos speciallægen

I en årrække har Psoriasisforeningen arbejdet på at få biologisk behandling tilgængelig i speciallægepraksis for psoriasispatienter.

I den forbindelse er Psoriasisforeningen begejstret over, at de nye retningslinjer åbner for, at biologisk behandling i højere grad kan varetages i speciallægepraksis.

”DDS vurderer imidlertid, at behandlingen i mange tilfælde vil kunne varetages i speciallægepraksis med relevant erfaring i biologisk behandling og et tilstrækkeligt patientgrundlag. Behandlingen bør foregå i samarbejde med den lokale hudafdeling, og vil kunne øge muligheden for lige adgang til behandling,” står der bl.a. i retningslinjen.

 

Det skal du lægge mærke til, ifølge Psoriasisforeningen

De nye retningslinjer fra DDS erstatter samtidig den tidligere nationale kliniske retningslinje fra Sundhedsstyrelsen.

DDS’ retningslinje bygger på de europæiske EuroGuiDerm-retningslinjer, som er fælles europæiske, evidensbaserede anbefalinger til behandling af hudsygdomme*, og på Medicinrådets anbefalinger.

Her er de vigtigste nedslagspunkter fra de nye retningslinjer, som Psoriasisforeningen hæfter sig ved:

• Mere helhedsorienteret behandling. Psoriasis ses tydeligere som en systemisk sygdom med risiko for bl.a. psoriasisgigt og kardiometabolisk sygdom. Alle patienter bør have alderssvarende baseline-screening med bl.a. blodtryk, vægt, HbA1c og kolesterol.
   
• Årlig PRO anbefales. Alle dermatologer, der følger patienter med behov for lys- eller systemisk behandling, anbefales at anvende det nationale PRO-psoriasisskema én gang årligt og følge op på besvarelsen.
  Læs mere om PRO, og hvorfor du skal kende til det, her.
   
• Årlig screening for psoriasisgigt. Der anbefales årlig screening for PsA. Kardiometaboliske risikofaktorer screenes ved opstart og årligt fra 40-årsalderen – tidligere ved eksisterende risikofaktorer.
   
• Bredere adgang til systemisk behandling. Det er ikke længere alene PASI/BSA, der afgør behovet. Patienter kan være kandidater til systemisk behandling ved PASI eller BSA >10, psoriasis på særligt belastende områder som ansigt, negle, genitalier, hænder/fødder eller ved utilstrækkelig effekt af lokalbehandling. Livskvalitet og sygdommens recidivtendens indgår også.
   
• Højere behandlingsmål. Målet er stabil sygdomskontrol og i klinisk praksis en absolut PASI under 2–3, svarende omtrent til PASI90. Det afspejler, at moderne behandlinger gør næsten klar hud til et realistisk behandlingsmål.
   
• Biologisk/2. generations immunmodulerende behandling kan flyttes tættere på patienterne. DDS vurderer direkte, at behandlingen i mange tilfælde kan varetages i speciallægepraksis, hvis der er relevant erfaring og tilstrækkeligt patientgrundlag og samarbejde med lokal hudafdeling. DDS fremhæver, at det kan øge muligheden for lige adgang til behandling. Den praktiske barriere er aktuelt medicinudlevering til samme pris som på hospitalerne.
   
• Børn må ikke underbehandles. DDS fremhæver specifikt, at børn med moderat til svær psoriasis internationalt ofte er underbehandlede, og at systemisk behandling også bør tilbydes børn, når der er indikation.
   
• Klimabehandling får en mere begrænset placering. DDS anfører, at effekten ofte er god initialt, men typisk kortvarig med recidiv efter 3–4 måneder. Klimaterapi anbefales derfor ikke som standardbehandling, men kan tilbydes efter individuel vurdering. Der opstilles samtidig ikke specifikke PASI- eller DLQI-krav for henvisning.
   
• Valget mellem de nyere lægemidler følger Medicinrådet. Retningslinjen omfatter biologiske lægemidler og nyere orale behandlinger, herunder deucravacitinib, mens den konkrete prioritering fortsat styres af Medicinrådets behandlingsvejledning.
   
• Langvarig behandling og systematisk opfølgning. Effekten vurderes efter 12–16 uger med mål om mindst 75–90 % forbedring eller absolut PASI <3. Derefter følges patienterne typisk hver 6.–12. måned, fysisk eller virtuelt. Patienter i biologisk behandling skal registreres i Dermbio.

Find hele retningslinjen her:

 

Ulige adgang til klimabehandling fortsat et stort problem

Selvom klimabehandling fortsat har plads i de nye retningslinjer, havde Psoriasisforeningen gerne set, at de i højere grad understøttede en mere ensartet adgang til behandlingen på tværs af landet.

De store regionale forskelle har været en udfordring i årevis, og foreningen finder det fortsat meget bekymrende, at mange patienter oplever ikke at have adgang til klimabehandling, selvom det kan være en vigtig behandlingsmulighed for dem.

Det er et problem, som kalder på handling – også selvom de kliniske retningslinjer ikke alene kan løse det.

 

 

Hvad bruges kliniske retningslinjer til – og hvad betyder de for behandlingen?

Kliniske retningslinjer har til formål at understøtte en evidensbaseret behandling af høj og ensartet kvalitet.

Hudlæger bruger retningslinjerne som faglig beslutningsstøtte i mødet med patienten og som en fælles faglig ramme for vurdering og valg af behandling.

Kort sagt: Retningslinjerne skal bidrage til, at patienterne får den bedst mulige behandling.

Efter Sundhedsstyrelsen i 2025 nedlagde de nationale kliniske retningslinjer for psoriasis grundet bl.a. forældelse, blev opgaven med at udarbejde nye retningslinjer lagt over til de faglige selskaber – med en opfordring til at inddrage patientforeninger i processen.

Dansk Dermatologisk Selskab sendte i foråret 2026 den ny retningslinje for psoriasis i høring, og Psoriasisforeningen afgav høringssvar. Læs mere her:

 

Vidste du, at vi er en privat forening?

Kan du lide det, vi laver, til gavn for de mere end 200.000 med psoriasissygdomme i Danmark? Så husk at støtte vores arbejde. 

Som privat forening er vi afhængige af medlemskaber og donationer fra frivillige og private for at kunne fortsætte indsatsen for psoriasissagen – fx vores rådgivningslinje, kampagner og oplysning, politisk arbejde og fremme af forskning.

Bliv medlem i dag og få viden, du kan bruge til noget i livet med psoriasis - samtidig fremmer du oplysning om psoriasissygdomme, behandling, forskning og meget mere.

 

Læs også: