Efterskolernes dag: Åbent hus på Læsø Efterskole den 23. og 24. september 2023 fra kl. 13.30-16.00
Forestil dig en efterskole, hvor kroniske sygdomme som psoriasis ikke er et særsyn i klassebilledet. En skole, hvor rummelige fællesskaber, skoleliv, sund livsstil og behandling smelter sammen.
Det er nogle af visionerne for Læsø Efterskole, som Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen (V) og Psoriasisforeningens næstformand Lonny Andersen i et interview til Hud & Helse i januar 2023 fremdrog som skolens særkende.
NU slår Læsø Efterskole dørene op for kommende elever. Kom og besøg Læsø lørdag den 23. eller søndag den 24. september i tidsrummet 13.30-16.00.
Her står skolens bestyrelse klar til at præsentere tankerne bag skolen for dig og din familie. Det bliver også muligt at se nogle af lokaliteterne, som vil danne ramme om efterskolen, nemlig Gammelgaard, Læsø Skole og Læsø Hallen.
Læsø Efterskole har samtidig åbnet op for opskrivning til en plads på efterskolen, klik her