Bannerannonce om dermatologihøringen med billede af Psoriasisforeningens formand Liselott Blixt

Christiansborg-høring: Hvordan løser vi de alvorlige udfordringer på dermatologiområdet?

Nyhed

Det er på tide at tage hudpatienterne alvorligt. Det er udgangspunktet for den sundhedspolitiske høring om dermatologiområdet, som finder sted på Christiansborg den 28. november — og som Psoriasisforeningen medvirker i sammen med HudSagen, arrangeret af Dagens Medicin og med folketingspolitiker Monika Rubin fra Moderaterne som vært.

Dermatologiområdet har været underprioriteret alt for længe. Op imod en halv million danskere lever med alvorlige kroniske hudsygdomme som bl.a. psoriasis, og mange af disse kroniske patienter kæmper i årevis for at komme i en effektiv behandling, der muliggør et godt, normalt og aktivt liv.

Hvordan løser vi de alvorlige udfordringer med udredning og behandling af patienter med kroniske hudsygdomme? Det er omdrejningspunktet for den sundhedspolitiske høring om dermatologiområdet, som finder sted på Christiansborg torsdag den 28. november 2024.

Det er gratis at deltage for alle, der hører til målgruppen for arrangementet - det gælder bl.a. patienter med psoriasis. Klik på banneret for mere info og tilmelding. 

Banner om dermatolog-høringen fra Dagens Medicin

Kort om konferencen

Det er på tide at tage hudpatienterne alvorligt! Det er samfundsmæssigt dyrt og patienterne invalideres. Dermatologiområdet har været underprioriteret længe. Alvorlige kroniske sygdomme som f.eks. psoriasis, atopisk eksem og hidrosadenitis suppurativa har ikke fået den nødvendige opmærksomhed.

Hospitalsperspektivet på behandlingen er afgørende, da en stor del af de patienter, der for nuværende behandles på hospitalet, i fremtiden kan flyttes til de privatpraktiserende dermatologer. Sundhedsstrukturkommissionen er kommet med anbefalinger om, hvordan flere patienter kan behandles i eller tæt på hjemmet. Der er stigende fokus på, hvordan vi kan sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen de kommende år.

Det har ført til at Monika Rubin (M) har sagt ja til at være vært ved en politisk høring om dermatologi på Christiansborg den 28. november. 

Læs mere og tilmeld dig via banneret ovenfor eller klik her.

 

Program for dermatologi-høringen på Christiansborg torsdag den 28. november 2024
  • 08.30 - 09.00
    Velkommen og registrering af deltagere
  • 09.00 - 09.05
    Velkommen og problematisering af dagen
    Monika Rubin (M), medlem af Folketinget og læge
    Martin Ankerstjerne, direktør, Decisions
    Ordstyrer: Jesper Bernstorf Jensen, ansvarshavende chefredaktør, Dagens Medicin
  • 09.05 - 09.20
    Om at leve med en svær kronisk hudsygdom, der kan invalidere din tilværelse
    Mark Mikael Müller og Søren Valdorff Rasmussen giver et unikt og personligt indblik i livet som patient.
  • 09.20 - 09.45
    Får danske patienter med kronisk hudsygdom i dag det fulde udbytte af de seneste års betydelige fremskridt inden for de medicinske behandlinger?
    Simon Francis Thomsen, overlæge, professor, dr.med., Bispebjerg Hospital
  • 09.45 - 10.15
    Hvordan kan patienter med kronisk hudsygdom sikres relevant medicinsk behandling hos egen læge, speciallæge og på sygehuset?
    Simon Francis Thomsen
    Liselott Blixt, landsformand, Psoriasisforeningen
    Karin Friis Bach, formand, Danske Regioners Sundhedsudvalg
  • 10.15 - 10.35
    Pause
  • 10.35 - 10.55
    Hvordan arbejder Danske Regioner for, at bl.a. patienter med svær, kronisk hudsygdom kan få medicinsk behandling udenfor sygehusene?
    Mirja Kløjgaard, centerchef, Danske Regioner
  • 10.55 - 11.25
    Hvordan løser vi de alvorlige udfordringer med udredning og behandling af patienter med kroniske hudsygdomme?
    Anne Skov Vastrup, forperson, Eksemforeningen
    Liselott Blixt, landsformand, Psoriasisforeningen
    Bente Villumsen, formand, HS-Danmark
  • 11.25 - 11.45
    Pause
  • 11.45 - 12.00
    Hvordan får patienter med kroniske hudsygdomme adgang til relevant medicinsk behandling?
    Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet
  • 12.00 - 12.20
    Debat: Hvordan kan vi forbedre udredning og behandling af patienter med kroniske hudsygdomme?
    Per Larsen, sundhedsordfører (KF), Folketinget
    Dagens oplægsholdere 
  • 12.20 - 12.30
    Tak for i dag
    Per Larsen og Jesper Bernstorf Jensen
Venteværelse ved hospital eller læge, mennesker sidder og venter med smartphone i hånden.
Nyhed

HudSagen inviterede i starten af september en række prominente nordjyske sundhedspolitikere på feltbesøg i Nordjylland for at sætte fokus på udfordringerne i behandlingen af kroniske hudsygdomme.

Skærmbillede af forsiden på Sundhedsstrukturkommissionens rapport. Kvindelig sundhedsperson tager kvindelig patient i hånden.
Nyhed

Psoriasisforeningen har naturligvis fulgt Sundhedsstrukturkommissionen nøje og debatten om fremtidens sundhedsvæsen. I regi af HudSagen har Psoriasisforeningen indsendt høringssvar vedr. slutrapporten fra kommissionen, der blev præsenteret i juni og sendt i 8 ugers høring frem til 6. august.

Kontakt Psoriasisforeningen på telefon

+45 36 75 54 00

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.