Det er toppen af arrogance at tro, at vi kan adskille krop og psyke

Når fysisk smerte giver psykisk lidelse. Dorte Kongerslev er ud over sit job som praktiserende psykolog både foredragsholder, forfatter og tidligere bestyrelsesformand for Smertesagen. Hun afholder kurser om bl.a. kroniske smerter og mindfulness, og det mærkes straks, at hun inden for dette område har både stor indsigt og meget på hjerte.

Shutterstock

Kroppe med kroniske smerter

”Kroppen er gearet til at klare akutte situationer ved hjælp af kamp-, frys- eller flugtresponsen, hvor adrenalin og kortisol pumpes ud i kroppen,” forklarer psykolog Dorte Kongerslev. ”Ved kroniske smerter går samme fysiske reaktion i gang i kroppen, men nu får systemet konstant signalet, som var det akut. Det bliver derfor overbelastet, og de kroniske smerter bliver til en stresstilstand,” uddyber hun.

"Når fagfolk taler om noget, der gør fysisk ondt, bruges termen ”smerte”. Når det derimod gør psykisk ondt, benyttes i stedet termen ”lidelse”.

Krop og psyke hænger sammen

”Stresstilstanden udløser en række reaktioner som søvnproblemer, irritabilitet, tristhed, ukommelsesbesvær, tankemylder, koncentrationsbesvær, kropslig uro, skranten, problemer ift. appetit og fordøjelse, hjertebanken og øget svedtendens. Disse reaktioner fører til en oplevelse af kontroltab, fordi vi, psykologisk set, bliver angrebet på vores identitet, når vi angribes på alle disse parametre. Hvem er jeg, hvad kan jeg, og hvad sker der med mig? Det skaber psykisk lidelse ikke at kunne kende sig selv, som igen kan lede videre til angst og social tilbagetrækning. Hvis dette får lov at fortsætte uden hjælp, kan det ende i en depression,” slår Dorte Kongerslev fast.

”Desværre ved vi, at spiralen ikke ender her,for angst og depression påvirker ligeledes fysiske tilstande såsom søvn, vejrtrækning, puls og muskelspændinger, hvilket kan forstærke allerede tilstedeværende fysiske smerter. De nævnte instinktive automatresponser - kamp, flugt og frys - ender derved med at skabe større problemer og gøre smerten værre,” påpeger hun. Derfor betegner hun det også med egne ord som ”Toppen af arrogance at tro, at vi kan adskille krop og psyke”. ”Krop og psyke hænger sammen på uendeligt mange måder, som skal mødes med viden, nysgerrighed og stor respekt for den enkeltes oplevelser og erfaringer,” fastslår hun.

Bryd den negative spiral

Ifølge Dorte Kongerslev kan den nedadgående spiral heldigvis stoppes. ”Først er det vigtigt at forstå åsagssammenhængene. At når du reagerer sådan her, så er det fordi, du er et menneske – du reagerer HELT NORMALT på en tilstand, der må betragtes som ekstrem” fortæller hun.
”Forskning har vist, at vi også kan regulere stressbelastning, når vi går kontra på automatresponserne.
Det er derfor man i mindfulness arbejder med ro og nærvær via bl.a. vejrtrækningsøvelser.

En dybere og dermed roligere vejrtrækning regulerer alarmberedskabet og dæmper det,” fortsætter hun.
”Endelig er det vigtigt at arbejde perspektiverende: Hvad er mine muligheder med de nuværende vilkår? Hvilke værdier og handlinger skal til for, at jeg får det bedst med det, jeg har? Og hvordan kommunikerer jeg dette til andre - OG mig selv? Vi er tit langt hårdere ved os selv, end mod andre. Så det handler om at tale lige så empatisk og respektfuldt til sig selv som til andre, vi holder af. Det kan skabe forandring og bryde spiralen,” pointerer hun.

”Slutteligt skal nævnes, at det tit er hjælpsomt at mødes med andre i lignende situation. Man kan spejle sig og erfaringsudveksle, og det virker både støttende og opløftende,” runder hun af.

Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsmedarbejder, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 2-2022.

Emne