Vidste du? Museforsøg giver første bevis - stress kan forværre psoriasis

Denne gang kan du læse om bl.a. stress, hvad der kan mindske din behandlings effekt og et nyt nanofiberplaster til behandling af psoriasis. 

Museforsøg giver første bevis for, at stress kan forværre psoriasis

Næsten alle med psoriasis fortæller det – psoriasis bliver værre, når man er stresset. Men forskning har ikke kunnet bekræfte sammenhængen, før nu. Et nyt studie – som blev præsenteret for første gang i efteråret på en af verdens største faglige kongresser for dermatologi EADV (European Academy for Dermatology and Venereology) med hovedforfatter professor Amos Gilhar – giver nu det første tungtvejende bevis for, at stress faktisk kan forværre psoriasis.

I studiet blev der brugt en avanceret metode, hvor forskerne transplanterede rask, menneskelig hud til mus. Forskerne fremprovokerede så psoriasisudslet hos musene ved en særlig teknik, hvorpå de behandlede psoriasissen til ”remission” dvs. milde eller ingen symptomer. Herefter udsatte forskerne musene for stress i form af lydbelastning (høje lyde) eller simuleret stress i 24 timer og monitorerede dem for tilbagefald af psoriasis over de næste 14 dage.

Bemærkelsesværdigt nok fik alle musene en genopblussen af psoriasis. Forskerne kunne også påvise, at stressen forårsagede en stigning i inflammatoriske markører i huden, som er en central del af psoriasislæsioner. Dette indikerer, at stress kan påvirke de biologiske processer, der udløser psoriasis.

Det lyder måske som science fiction med mus med menneskelig psoriasishud, men menneskelig hud-xenotransplantation (human skin xenografts), som det kaldes, er en avanceret, men veludviklet metode og en integreret del af mange forskningsområder. Link til rapporten (på engelsk). 

Studie udpeger rygning som en af flere faktorer, der kan mindske effekt 

Et nyt dansk studie publiceret i det medicinske tidsskrift JAMA Dermatology har undersøgt, hvordan forskellige faktorer, såkaldte kliniske patientkarakteristika, påvirker effekten af biologisk behandling hos patienter med psoriasis. Studiet er et såkaldt meta-analyse-studie, hvor de danske forskere har analyseret 40 studier med i alt over 21.000 patienter.

Ved analyse af disse data har forskerne fundet frem til en række faktorer, der nedsætter sandsynligheden for at opnå en 90 procent forbedring i psoriasis (målt ved PASI 90) efter seks måneders behandling. Det drejer sig om følgende faktorer: højere alder, tidligere brug af biologiske behandlinger, højere BMI samt tidligere og nuværende rygning – der altså alle var forbundet med dårligere respons på behandlingen. For randomiserede kliniske forsøg var det dog for BMI-faktoren kun BMI over 30, der var forbundet med dårligere behandlingsrespons.

Det er desuden uklart, om disse faktorer påvirker responsen på alle typer af biologiske behandlinger på samme måde. Resultaterne fra studiet bidrager til udviklingen af en mere skræddersyet behandling.

Hvad kommer først - psoriasis eller den systemiske inflammation?

Forskerne ved allerede meget om sygdomsmekanismerne ved psoriasissygdomme, men der er alligevel mange åbne spørgsmål såsom, hvorfor nogle udvikler en psoriasissygdom, mens andre ikke gør, og hvad der sker i kroppen i overgangen fra rask til syg. Amanda Kvist-Hansen og Charlotte Näslund-Koch, begge læger og ph.d. ved Afdeling for Allergi, Hud-og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital, tager os med ind i et studie, der måske kan føre os tættere på svar.

Danske forskere udvikler nanonfiber-plaster til behandling af psoriasis

Behandling, der skal påføres flere gange dagligt og fedter – mange med psoriasis har oplevet frustration over smørebehandling. Derfor har danske forskere sat sig for at udvikle en nemmere og mere effektiv topikal behandling til psoriasis, og i slutningen af 2024 præsenterede forskergruppen fra Københavns Universitet en ny prototype: et tørt plaster til behandling af mindre, velafgrænsede områder af plaque psoriasis.

Forskerne har designet plasteret til dels at kunne indeholde to lægemiddelstoffer på en gang og dels at kunne udskille dem på huden i forskellige hastigheder. Salicylsyre frigives med det samme og fjerner ophobningen af døde celler, som ses ved psoriasis. Mens hydrokortison formindsker betændelsestilstanden i huden og skal virke over længere tid, forklarer førsteforfatter på studiet, Anna-Lena Gürtler i pressemeddelelsen fra KU. Hun tilføjer, at plastrets effekt er sammenlignelig med den tilsvarende gængse behandling.

Psoriasisplasteret er dog stadig i udviklingsfasen, og det vil kræve yderligere forskning, udvikling og forsøg, før teknologien kan bruges til behandling. Men potentialet er stort og rækker også ud over behandling af psoriasis, fortæller lektor Andrea Heinz, som også er involveret i forskningsprojektet.

Artiklen er skrevet af Puk Holm Hansen, kommunikationsansvarlig, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 1-2025.

Nyttig viden

Alt om neglepsoriasis - på hænder og fødder

Psoriasis er en kronisk sygdom i hud og led, der får immunsystemet til at reagere unormalt og fremkalde inflammation. Det kan resultere i, at dannelsen af nye hudceller går hurtigere, end kroppen kan afstøde dem. Negleforandringer kan forekomme hos personer med psoriasis og ses ved fx løse negle og misfarvning, men kan også være en del af symptombilledet hos personer med psoriasisgigt.

Ny forskning kan blive banebrydende: Kortlægning af hudlag afslører nye sammenhænge

Psoriasis består af en række komplekse, immunmedierende sygdomme, hvor både arv og miljø spiller ind. Selvom vi ved meget om sygdommene, mangler vi stadig at forstå nogle af de mest grundlæggende mekanismer, som er vigtige for at kunne udvikle mere målrettede behandlinger.