Støt os
40.000
Børn og unge lider af psoriasis
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen
Indhold
Ny forskning kan blive banebrydende: Kortlægning af hudlag afslører nye sammenhænge
Psoriasis består af en række komplekse, immunmedierende sygdomme, hvor både arv og miljø spiller ind. Selvom vi ved meget om sygdommene, mangler vi stadig at forstå nogle af de mest grundlæggende mekanismer, som er vigtige for at kunne udvikle mere målrettede behandlinger.
Beatrice Dyring-Andersen og Marianne Bengtson Løvendorf, begge forsknings-lektorer på Københavns Universitet, leder via forskningsgruppen SkinScience studier af proteiner, der måske kan komme gåden om psoriasis et skridt nærmere.
Hvad sker der i huden og blodet?
Beatrice Dyring-Andersen forklarer, hvorfor studier af proteinerne kan hjælpe os til større viden om psoriasis:
”I vores forskningsgruppe, SkinScience, undersøger vi proteiner - kroppens arbejdsheste - for at blive klogere på, hvad der sker i huden og blodet hos personer med psoriasis. Ved hjælp af avancerede teknikker som massespektrometri, som er en metode, der bruges til at måle massen og sammensætningen af molekyler, er det muligt at identificere og kvantificere kemiske stoffer i en hud- eller blodprøve. Ved hjælp af massespektrometri kan vi måle tusindvis af proteiner på én gang og sammenligne niveauerne mellem personer med og uden psoriasis.”
Forskergruppen SkinScience er i gang med et stort projekt, hvor de bruger massespektrometri til at analysere proteiner i huden med henblik på at undersøge forskellige undertyper af psoriasis, fortæller Beatrice Dyring-Andersen.
”Vi ved, at der er forskellige psoriasissygdomme, og at de har meget forskelligartede symptomer: Hos nogle kan udslættet være dråbe-formet, hos andre store læsioner, andre igen får pustler. På samme måde rammer psoriasis-sygdommene forskellige steder på kroppen,” forklarer hun og udspecificerer omkring studiet:
”Vi kender altså til de forskellige psoriasissygdomme, men vi ved ikke forskellene på et molekylært niveau. Ved at analysere proteinprofiler i hud fra psoriasispatienter med forskellige psoriasissygdomme, håber vi at kunne identificere forskellige ”proteinsignaturer”, der som fingeraftryk kan beskrive hver enkelt sygdoms specifikke profil eller kendetegn.”
Beatrice Dyring-Andersen peger på, at de med studiet håber at blive i stand til at forudsige hvilken behandling, der vil virke bedst på de enkelte psoriasissygdomme, men at det måske også kan give idéer til helt nye behandlinger.
”Dette er et vigtigt skridt mod en mere personlig medicin, hvor behandlingen tilpasses den enkelte patients sygdomsmekanismer,” slår hun fast.
Forskerne ved allerede meget om sygdomsmekanismerne ved psoriasissygdomme, men der er alligevel mange åbne spørgsmål såsom, hvorfor nogle udvikler en psoriasissygdom, mens andre ikke gør, og hvad der sker i kroppen i overgangen fra rask til syg. Amanda Kvist-Hansen og Charlotte Näslund-Koch, begge læger og ph.d. ved Afdeling for Allergi, Hud-og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital, tager os med ind i et studie, der måske kan føre os tættere på svar.
Blodprøver afdækker banebrydende viden
Immunsystemet er et meget kompliceret system, som består af celler, proteiner og hormoner, som samarbejder om at bekæmpe infektioner. I nogle tilfælde tager immunsystemet dog fejl og angriber et eller flere af kroppens egne organer. Hvordan det sker og hvorfor, ved vi kun ganske lidt om. Hos personer med en såkaldt autoimmun sygdom kan der derfor i blodet ofte findes antistoffer, som er rettet mod dele af kroppens egne proteiner. Når man lider af en psoriasissygdom, er inflammationen - en slags betændelsestilstand - dog ikke kun i huden, men i hele kroppen. Dette kaldes systemisk inflammation.
Beatrice Dyring-Andersen beskriver, hvordan blodprøver kan gøre os klogere på, hvad der forårsager systemisk inflammation i kroppen hos personer med psoriasis:
”I et nyligt publiceret studie har vi undersøgt proteiner i blodprøver fra 59 personer med psoriasis og 21 raske kontrolpersoner. Hos personerne med en psoriasissygdom fandt vi forhøjede niveauer af proteiner fra komplementsystemet, som er en del af vores brede immunforsvar, der hjælper med at bekæmpe infektioner, men ikke i forhold til specifikke bakterier. Vi ved altså, at proteinerne hører til vores immunforsvar, men deres specifikke rolle i forhold til psoriasis, kender vi ikke.
Og vi kender heller ikke konsekvenserne af netop de forhøjede proteiner hos disse patienter. Men resultaterne fra studiet tyder på, at komplementsystemet netop bidrager til den systemiske inflammation ved psoriasis og måske også til udviklingen af følgesygdomme som hjertekar-sygdom.”
Om SkinScience
SkinScience udgår fra Dermatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde og har et tæt samarbejde med Center for Proteinforskning på Københavns Universitet og Institut for Immunologi og Mikrobiologi.
Forskningsgruppen består af læger, molekylærbiologer, bioinformatikere, softwareudviklere og studerende.
Psoriasishud viser nye mulige behandlingsveje
I et andet nyt projekt undersøger de danske forskere i SkinScience i samarbejde med australske forskere, hvilke egne proteiner i huden som immunforsvaret potentielt reagerer overfor ved psoriasis. ”Ved hjælp af avancerede teknikker kortlægger vi de såkaldte immunpeptider, der er små proteinstykker, som immunsystemet reagerer på. Målet er at identificere, om der ved psoriasissygdomme findes særlige immunpeptider, som kroppens immunsystem fejlagtigt angriber. Dette ville understøtte tesen om, at psoriasis er en autoimmun sygdom,” slutter Beatrice Dyring-Andersen.
Marianne Bengtson Løvendorf fortæller, hvordan forskerteamet i et studie for første gang har lavet en detaljeret kortlægning af, hvordan proteinerne fordeler sig i de forskellige hudlag hos personer med psoriasis: ”Kortlægningen foregår ved, at vi tager en række hudbiopsier og processerer, så vi kan skære snit fra dem. Herefter bruger vi lasermikroskoper til at skære de områder ud af snittene, som vi ønsker at analysere videre på. Ved hjælp af lasermikroskopi skærer vi huden i fire forskellige lag og analyserer hvert lag for sig.”
Holdet bag studiet fandt bl.a. øget kolesterolproduktion i overhuden. ”Dette er interessant, da kolesterol kan påvirke både inflammation og celledeling. Vi ved endnu ikke helt, hvad det betyder, eller hvor det specifikt er ophobet, men det vil fremtidige studier forhåbentlig kunne være med til at belyse. Vores fund indikerer også, at det kunne være relevant at undersøge, om velkendte kolesterolsænkende lægemidler med statiner også kan have en potentiel gavnlig effekt på psoriasis,” påpeger hun.
Dermatolog, forskningslektor og ph.d. Beatrice Dyring-Andersen har modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden og fra LEO Fondet til et forskningsophold på 14 måneder på Brigham and Women’s Hospital i Boston. Her arbejder hun med nye metoder og teknologier i samarbejde med førende forskere.
Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsmedarbejder, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 1-2025.
Nyttig viden
Psoriasis er en kronisk sygdom i hud og led, der får immunsystemet til at reagere unormalt og fremkalde inflammation. Det kan resultere i, at dannelsen af nye hudceller går hurtigere, end kroppen kan afstøde dem. Negleforandringer kan forekomme hos personer med psoriasis og ses ved fx løse negle og misfarvning, men kan også være en del af symptombilledet hos personer med psoriasisgigt.
I denne sektion, 'Vidste du?', bliver du opdateret på stort og småt, nyt og nyttigt, og hvad der ellers rører sig inden for forskning, opdagelser, ny viden og forståelse relateret til sundheds- og psoriasisområdet. Artiklen er udgivet med Hud & Helse nr. 1 2025.
Emne
