Hvad kommer først - psoriasis eller den systemiske inflammation?

Viden om systemisk inflammation er vigtig

”Vi ved, at udviklingen af psoriasissygdomme er betinget af både en arvelig og en miljømæssig komponent,” forklarer Amanda Kvist-Hansen. ”Vi ved også, at inflammationen ved psoriasissygdommene ikke kun findes i huden, men at der samtidig er en systemisk inflammation til stede i kroppen, altså en form for betændelsestilstand.

Denne systemiske inflammation kan måles i blodet. Vi ved desuden, at forskellige miljøpåvirkninger generelt har indvirkning på graden af den systemiske inflammation. Men betyder graden af inflammation også noget i forhold til, hvorvidt man udvikler en psoriasissygdom? Det var et spørgsmålet, vi gerne ville blive klogere på,” fortsætter hun.

Amanda Kvist-Hansen forklarer, hvordan man ved en analyse af en blodprøve kan kigge efter specifikke biomarkører, der angiver, om der er systemisk inflammation til stede. Tilstedeværelsen af systemisk inflammation kan være så lav, at patienten ikke selv mærker den, men hvor den alligevel kan have betydning for udviklingen af følgesygdomme som hjertekarsygdomme.

Derfor er det vigtigt, at der bliver forsket i, og at vi får mere viden om systemisk inflammation hos patienter med psoriasis, som vi jo ved har en let øget risiko for hjertekarsygdom,” påpeger hun.

Det viste studiet…

Vores blod består af forskellige bestanddele, og en analyse af disse dele kan som nævnt give et indblik i, hvorvidt der er inflammation til stede. ”Blodet består af plasma (væske) og celler, som er røde blodlegemer, blodplader og immunceller. Nogle biomarkører for inflammation som fx C-reaktivt protein kan måles i plasmaet. Det er ligeledes muligt at undersøge antallet og forholdet af de forskellige immunceller som markører for graden af systemisk inflammation,” præciserer Amanda Kvist-Hansen.

Ny forskning kan blive banebrydende: Kortlægning af hudlag afslører nye sammenhænge

Psoriasis består af en række komplekse, immunmedierende sygdomme, hvor både arv og miljø spiller ind. Selvom vi ved meget om sygdommene, mangler vi stadig at forstå nogle af de mest grundlæggende mekanismer, som er vigtige for at kunne udvikle mere målrettede behandlinger.

Forskningsstudiet er baseret på data fra Herlev-Østerbroundersøgelsen, hvor omkring 100.000 personer deltog og blev fulgt i omkring ni år. ”Deltagerne i undersøgelsen fik taget blodprøver, som kunne bruges til at undersøge, om der var biomarkører for inflammation til stede i blodet. Dette koblede vi så til landspatientregistret for at skabe et overblik over, hvor mange af personerne der udviklede psoriasis,” beskriver hun fremgangsmåden og fortsætter:

”Det var tydeligt, at blandt personer med en højere grad af systemisk inflammation målt ved biomarkørerne i blodet, var der også et højere antal, der udviklede psoriasis.”

Men studiet gav kun et delbillede af virkeligheden, fortæller hun videre. ”En af svaghederne ved studiet er, at landspatientregistret kun indeholder diagnoser på hospitalspatienter og ikke patienter, som er tilknyttet egen læge eller speciallæge, hvilket gælder for mange psoriasispatienter, særligt dem med milde symptomer. Personerne, der medvirkede i Herlev-Østerbroundersøgelsen, havde desuden et aldersgennemsnit på 58 år ved studiets start. Dvs. at det primært har ”fanget” patienter med sen debut af psoriasis,” påpeger hun og fortsætter:

”Men netop den sene psoriasisdebut passer godt i forhold til formodningen om, at miljømæssige faktorer spiller ind i forhold til graden af systemisk inflammation og dermed udviklingen af psoriasis. Den ældre del af befolkningen, som undersøgelsen primært tæller, har potentielt været udsat for flere af de miljøpåvirkninger og livsstilsfaktorer, som fører til øget systemisk inflammation,” forklarer hun.

Amanda Kvist-Hansen og Charlotte Näslund-Koch konkluderer derfor på baggrund af resultaterne fra studiet, at det tyder på, at systemisk inflammation formentlig ikke kun er en følge af psoriasis, men at systemisk inflammation ser ud til at kunne være en medvirkende årsag til udviklingen af en psoriasissygdom, især hos patienter med sen debut af sygdommen.

Men hvad så med børn og unge?

På spørgsmålet omkring børn og unge, som udvikler psoriasis på trods af en almindelig sund livsstil forklarer de: ”Vi kender i dag mere end 100 gener, som er associeret med psoriasis. Man skal nok lidt se udviklingen af en psoriasissygdom som et badekar, der flyder over. Hos nogle er badekarret fra fødslen fyldt helt op genetisk set, så der skal meget få miljøpåvirkninger til, før det flyder over”.

Amanda Kvist-Hansen supplerer: ”Vi skal desuden huske, at det ikke kun er kost eller fedme, som ser ud til at være miljøpåvirkninger, som kan trigge udviklingen af psoriasissygdomme, men også helt almindelige dagligdagsting som halsbetændelse, skader på huden eller andre ting, der stresser kroppen, og som er umulige helt at undgå.”

Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsmedarbejder, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 1-2025.

Nyttig viden

Alt om neglepsoriasis - på hænder og fødder

Psoriasis er en kronisk sygdom i hud og led, der får immunsystemet til at reagere unormalt og fremkalde inflammation. Det kan resultere i, at dannelsen af nye hudceller går hurtigere, end kroppen kan afstøde dem. Negleforandringer kan forekomme hos personer med psoriasis og ses ved fx løse negle og misfarvning, men kan også være en del af symptombilledet hos personer med psoriasisgigt.

Vidste du? Museforsøg giver første bevis - stress kan forværre psoriasis

I denne sektion, 'Vidste du?', bliver du opdateret på stort og småt, nyt og nyttigt, og hvad der ellers rører sig inden for forskning, opdagelser, ny viden og forståelse relateret til sundheds- og psoriasisområdet. Artiklen er udgivet med Hud & Helse nr. 1 2025.