Støt os
40.000
Børn og unge lider af psoriasis
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen
Indhold
Placeboeffekten: Din læge har større betydning for dit sygdomsforløb, end du kan forestille dig
Vi mangler et tredje ben i behandlingerne i sundhedsvæsnet, nemlig at lære folk at bruge ”egne selvhelbredende kræfter”, mener Thomas Breinholt, der i sit mangeårige journalistiske virke har specialiseret sig i den gådefulde placeboeffekt. Erfaringer og viden, han har samlet i sin bog ”Kan man tænke sig rask?”, og som han ”koger ned” for Hud & Helse i dette interview. Og det er IKKE bare ”hokus pokus”.
Copyright
Fotograf John Zoffmann
Thomas Breinholt er til daglig ansvarlig for afslørende dokumentarer på TV2 og har i sin mangeårige karriere arbejdet med alle typer af journalistik. Oprindeligt har han dog en biologisk uddannelse (agronom fra Landbohøjskolen) og en særlig forkærlighed for videnskabsjournalistikken. Igennem tiden har han lavet mange programmer om videnskab, nogle af de mest kendte er ”Sjæl og videnskab” på DR2 og ”Kan man tænke sig rask?” på TV2, hvor bl.a. psoriasispatienter deltog i et videnskabeligt forsøg om mind-body-behandling.
Et tema for begge – som er blevet lidt af en besættelse og har gjort ham til en slags ekspert i placebo i Danmark – er sindets kræfter og rolle for vores sundhed og sygdom. I centrum af det hele står den gådefulde placeboeffekt, som Thomas Breinholt prompte definerer:
”Placebo er en social interaktion mellem en behandler og en patient, som udløser forskellige kemiske stoffer i patienten, som kan have den effekt, at de lindrer symptomer. Til at starte med troede man kun, at placebo virkede på smerte. Men det viser sig at virke på en mængde ting fra højdesyge, astma og parkinson til hovedpine, depression, angst og immunsystemet i sig selv.
I virkeligheden kan man ikke tale om én placeboeffekt, det er meget mere bredspektret, og der er mange forskellige slags placeboeffekter.”
Ikke hokus pokus, men en målbar biokemisk proces
Thomas Breinholt fortæller, hvordan utallige forsøg har påvist placeboeffektens evne til at få kroppen til selv at producere en hel række forskellige stoffer – eksempelvis såkaldte neurotransmittere som dopamin og endorfin, som kan have en smertelindrende effekt.
”Ved et tandlægeforsøg fra 1978 prøvede man at blokere de receptorer i kroppen, som virker på morfin, såkaldte opioidreceptorer, og da man gjorde det, forsvandt placeboeffekten.
Der gik placebo fra at være ”nice to know” til ”need to know” – da man fandt ud af, at det ikke er hokus pokus, men en biokemisk effekt der aktiverer kroppens egne opioidreceptorer – for hvad kan der ikke ske, hvis vi kan lege med hele vores neurologiske system og finde ud af selv at udløse disse helbredende stoffer, vi allerede har i kroppen?” reflekterer han.
Giver lægen dig håb, eller tager lægen håbet fra dig?
For at arbejde mod denne vision skal vi, ifølge Thomas Breinholt, lære at anskue behandling som en ”social proces omkring lindring af symptomer”. En stor del af placeboeffekten hænger nemlig uløseligt sammen med ikke bare det rent medicinske som lægemidler og operation, men også hvordan behandlingen gives og hele det fysiske og sociale miljø omkring. Herunder i særdeleshed lægen og sundhedspersonalet selv:
”Behandling er en social interaktion. Hvis en person med autoritet og en hvid kitel fortæller dig, håbet er ude, og det bliver kun værre fra nu af, risikerer du ufrivilligt at skabe en skadelig fysiologisk reaktion, alene fordi du mister håbet. Det, lægen siger, kan i sig selv være en vigtig faktor for en patients prognose.
Giver lægen dig håb, eller tager lægen håbet fra dig? Det i sig selv kan udløse stoffer i din krop. Hvis du bliver bange, udløser din krop kortisol og andre stresshormoner, som kan forværre symptomerne, mens håb vil give lettelse, som kan medføre en lindrende placeboeffekt.”
Nyttig viden
Copyright
Louise Faurskov Møller, NCAS.
Når man får stillet en diagnose på en eller flere autoimmune sygdomme som psoriasis, oplever sygdomsforværring eller udsving, er det ofte forbundet med nye udfordringer i forhold til fx familie, job eller socialliv. Derfor er der behov for støtte til sygdomsmestring, og en af kanalerne hertil er Nationalt Center for Autoimmune Sygdommes (NCAS) et ”videnscenter".
Det betyder ”p*sse meget”, tilføjer han, hvad lægerne siger, hvordan de siger det, hvordan de ser ud, når de siger det, hvor meget tid de har til at sige det osv., og om de kender dig og har en forståelse for din historik.
Et ekstra lag i behandlingen
I ”Kan man tænke sig rask?”-forsøget overraskede det Thomas Breinholt, men især lægerne, at de efter de bare 12 uger, pilotforsøget varede, så en signifikant effekt af mind-body-behandlingerne på patienternes livskvalitet. Det er dog ikke et stort nok forsøg til at være et bevis, påpeger Breinholt:
”Men det er en klar indikation for, at her er der noget, vi skal interessere os for. Det at du på så kort tid kan forbedre livskvaliteten ved at lave den intervention. At lægge det lag oveni patienternes medicinske behandling – nemlig det lag, der omhandler deres psykologi og teknikker til at berolige eget nervesystem og det sociale, hvor psoriasispatienterne sidder i grupper med nogen, der forstår, hvordan det er at leve med den sygdom.”
Det tredje ben: krop og sind skal tænkes sammen
Ved Massachusetts General Hospital i USA har man et institut tilknyttet ved navn Benson-Henry Institute, fortæller Thomas Breinholt. Her henviser læger patienterne til mind-body-behandling, hvor de undervises i bl.a. kroppens afslapningsrespons, placebo og den sociale kontekst.
”Det er nogle af de ting, som vi ved har indflydelse på sundheden og kan virke lindrende på symptomer. Og de har virkelig gode resultater. Der er en hel liste med lidelser fra spændingshovedpine til infertilitet, vi ser en effekt på. Og jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor vi ikke begynder at eksperimentere med det også på danske hospitaler, fx sætter en forsøgsordning i gang,” siger Thomas Breinholt.
”Vi mangler et tredje ben i behandlingerne i vores sundhedsvæsen, nemlig at lære folk at bruge egne selvhelbredende kræfter. Det ville utvivlsomt kunne spare samfundet for en masse penge, tror jeg. Det mangler vi en strategi for, og som en del af den strategi skal vi holde op med at skille sind og krop ad. Det er uvidenskabeligt, vi skal tænke dem sammen i behandlinger.”
Artiklen er skrevet af Puk Holm Hansen, kommunikationsansvarlig, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 4-2024.
Blogindlæg/portræt
Copyright
Liselott Blixt, formand for Psoriasisforeningen
Hun har figureret på listen over de mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen og i årevis taget de oversete patientgruppers parti. Nu har hun sagt ja til at stå i spidsen for Psoriasisforeningen. Personligt har hun også den kroniske hudsygdom tæt inde på livet.
Direktør i Psoriasisforeningen, Lars Werner, er ikke i tvivl: Der er brug for et langt smidigere system, når det handler om kommunikation og henvisning af patienter mellem praktiserende læge, speciallæge og hospitalsafdeling på psoriasisområdet.
Emne
