Gør velvære til din livsstil

1. Forlæng badesæsonen

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at det i de senere år er blevet endog meget populært at vinterbade. Der er dukket badeklubber, badebroer og sågar saunaer op over hele landet, hvor mennesker har mulighed for at mødes om den fælles interesse: Det kolde gys.

Der er mange grunde til, at danskerne er begyndt at forlænge badesæsonen og ikke kun kaster sig ud i det våde element, når bølgen er blå. En af dem er, at man bliver ”høj” på endorfiner, når man bader i koldt vand, fordi der frigives en række signalstoffer i hjernen. Mange påskønner også den varme fornemmelse, der spreder sig i kroppen, når alle de små blodkar overalt i kroppen åbner sig igen, efter man er kommet op af det kolde vand. Mens andre igen forklarer, at det kolde dyp virker som en opkvikker.

Uanset, så anbefaler Rådet for Større Badesikkerhed og Vandsikkerhed, at man starter op i efteråret, mens vandtemperaturen endnu ikke er for lav, og at man aldrig bader alene. 

Læs også mere om at komme i gang med vinterbadning hos Ældresagen. 

På vinterbader.com kan du under ’Medlemsklubber’ se et kort over vinterbadeklubber i Danmark. Du kan klikke ind på kortet og finde hjemmesideadressen på din nærmeste klub.

2. Skovbad: Mere velvære og mindre stress

Er du ikke umiddelbart tiltrukket af tanken om at sænke din krop ned i iskoldt vand, så yder det måske mere behageligt og afstressende med et skovbad?

I Japan udviklede man i løbet af 1980’erne en terapiform under navnet “shinrin-yoku”, der betyder noget i retning af ’at indtage skovens atmosfære’ eller ’skovbadning’.

Skovbade er særligt gavnlige mod stress, og forskning peger da også på, at gåture i skoven gavner mere mod stress end motion indenfor. Et skovbad går i al sin enkelhed ud på at tage i skoven, gå en afslappet tur, indtage skoven via sanserne eller måske sidde og meditere.

Psykolog Birgitte Sølverstein forklarer det således: ”Essensen af skovbadning er, at man opholder sig i skoven med det ene formål at… være i skoven.” På hendes hjemmeside kan du læse meget mere dybdegående om baggrunden for og forskningen i virkningerne ved skovbade og skovterapi. 

Sådan tager du bad i skoven

Sæt god tid af, fx et par timer. Lad mobiltelefonen blive hjemme. Gå langsomt og uden mål - følg din intuition. Du behøver ikke komme nogen vegne.

Brug dine sanser til at skabe en følelse af samhørighed med naturen. Se, lyt, lugt, mærk:

• Iagttag skovens farvenuancer og lyset mellem træerne.
• Lyt til skovens lyde som vinden i træerne og fuglenes sang.
• Indånd skovens lugte fra skovbund og planter.
• Mærk på træernes bark med hænderne, læg dig i skovbunden, eller dyp tæerne i en sø eller å.

3. De fem tibetanere

De fem tibetanere består af 5 såkaldte riter eller yogaøvelser, som stammer fra de tibetanske munke og siges at være ”kilden til evig ungdom”.

Øvelserne laves hver dag, og mange holder af at lave dem om morgenen, fordi de øger energiniveauet. Alle øvelser gentages lige mange gange og max 21. gange. Så hvis du fx laver den første rite 7 gange, så gør du det samme med de øvrige 4 riter.

Det er dog meget vigtigt at starte blidt ud, så 3 gentagelser af hver rite er måske rigeligt i starten. Henad vejen kan du så fylde flere gentagelser på. Riterne er enkle og kan laves hjemme på stuegulvet, men det er vigtigt at tage sig god tid og få vejrtrækningen med.

Hvis man fx har smerter eller af andre fysiske årsager ikke kan udføre riterne som vist, kan man undlade at gå så langt ind i stillingerne som på billeder og videoer. Det må gerne være hårdt, men aldrig gøre ondt eller være ubehageligt.

Du kan læse mere dybdegående om De fem tibetanere i Peter Kelders bøger af samme navn. Der findes også mange hjemmesider med gode forklaringer om riterne og deres funktion, hvor du kan se videoer og udprinte tegninger med beskrivelser:

De fem tibetanere: Find komplet guide til de 5 yogaøvelser her. 

4. Gør noget godt for dig selv og andre – gør frivillighed til en del af din livsstil

Forskning har vist, at det at lave frivilligt arbejde i sig selv er med til at styrke vores mentale sundhed.

Faktisk viste et studie foretaget af Statens Institut for Folkesundhed blandt mere end 14.000 personer i Danmark, Sverige, Norge og Finland, at der var dobbelt så stor mental trivsel blandt mennesker, der lavede frivilligt arbejde mindst 1 gang om ugen. Resultatet gjaldt uanset de frivilliges alder, sociale og økonomiske baggrund, helbred og eventuelle funktionsnedsættelser.

Ifølge Frivillighed.dk er der mange fordele ved at være frivillig. Frivillighed skaber som regel også nye sociale relationer og mulighed for at indgå i fællesskaber og netværk. Ofte betyder det frivillige arbejde også, at man lærer nye ting og tilegner sig nye kompetencer, hvilket igen styrker den mentale sundhed.

Mange kan desuden nikke genkendende til følelsen af, at det opleves som meningsfyldt at bidrage uselvisk. Det giver øget selvværd og en opfattelse af, at man som menneske har noget vigtigt at bidrage med.

Få råd og vejledning om at blive frivillig på Rådgivning | frivillighed.dk. Eller kontakt Psoriasisforeningens landskontor og hør om de mange muligheder for at blive frivillig i din forening.

5. Grin dig glad

Vi kender det alle godt fra os selv: Der er ikke noget så befriende og forløsende som et godt grin.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor vi mennesker griner, men man mener, at latter og grin er opstået som en form for signal til andre om at tage det roligt og slappe af. Altså en form for skrækreaktion eller lettelse over, at noget gik bedre end forventet.

Både smil, grin og latter smitter. Når vi griner, udløses der en række signalstoffer til forskellige områder i hjernen. Endorfiner fungerer som morfin i kroppen og virker beroligende og smertestillende, mens signalstofferne oxytocin, dopamin og serotonin har en afslappende virkning og giver lykkefølelse i hjernen.

Derfor skaber latter en følelse af indre velvære og velbehag, samtidig med at det mindsker smerte og er med til at holde negative tanker og følelser på afstand.

Måske husker du, at der omkring årtusindeskiftet var stort fokus på at grine sig til større velvære? Latterklubber skød op alle vegne, og man kunne deltage i landsdækkende latter-events. I dag eksisterer der stadig latterklubber flere steder i landet, ligesom man kan deltage i latterkurser, latteryoga og latterterapi.

Du kan dog også vælge den lettere løsning: at gøre det til en vane at tilføre livet humor ved at se en god komedie, læse en sjov bog eller være sammen med mennesker, der får dig til at grine.

Artiklen er skrevet af Mette Vennerstrøm, kommunikationsrådgiver, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 2-2025.

Her kan du læse udvalgte artikler fra dette nummer herunder resten af artiklerne fra temaet 'Energi til livet':