Behandling af psoriasisgigt: Det er helt normalt, at du indimellem kan føle dig som en prøveklud

Der kan være stor forskel på, hvordan psoriasisgigten viser sig, og hvordan den udvikler sig. Det kan derfor være vanskeligt på forhånd at vide, præcis hvilken medicin der er bedst for netop dig, og det er ikke usædvanligt, at du må prøve dig frem, før du finder  den mest effektive behandling. Det sker naturligvis i samråd med en specialist på  området, en gigtlæge (reumatolog).

Den medicinske behandling

Der findes flere midler til behandling af inflammatoriske gigtsygdomme som  psoriasisgigt. Det kan fx være i form af hurtigtvirkende betændelsesdæmpende midler som NSAID og binyrebarkhormon, langsomtvirkende betændelsesdæmpende midler  (hvor methotrexat er lægens 1. valg), biologiske midler og smertestillende midler.

Hurtigtvirkende betændelsesdæmpende midler

De hurtigtvirkende betændelsesdæmpende lægemidler gives for at få gigtbetændelsen  under kontrol med det samme – og ofte sammen med langsomtvirkende medicin, som  først virker efter nogle måneder. 

NSAID

En del mennesker med psoriasisgigt har et mildt sygdomsforløb, hvor kun et enkelt eller ganske få led angribes af betændelse. Hører du til denne gruppe, vil du formentlig kunne klare dig med betændelsesdæmpende, smertestillende medicin – såkaldte  gigtpiller eller NSAID-præparater. 

NSAID er en forkortelse for non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (fra engelsk drugs). Det vil sige, at de ikke indeholder binyrebarkhormon, men alligevel har en vis dæmpende virkning på betændelsen i leddet. Indholdsstofferne kan fx være  ibuprofen, diclofenac eller naproxen. 

Medicinen virker inden for få dage og viser sig ved mindre morgenstivhed og færre smerter, og har du feber, dæmpes også den. Medicinen fås på recept og kan fx være Brufen®, Celebra®, Diclofenac®, Ibumetin®, Iboprofen®, Ipren® og Naproxen®.

Der skelnes mellem, om tabletterne er rapid eller retard. Rapid betyder, at tabletterne virker hurtigt. Retard betyder, at tabletten afgiver indholdsstoffet over længere tid og ofte er længere tid om at virke. 

Binyrebarkhormon

Et af de kraftigst virkende betændelseshæmmende midler med binyrebarkhormon er prednisolon. Det virker i løbet af 1-2 døgn, og det føles ofte som en stor lettelse, at smerterne aftager, ledhævelsen falder, og stivheden i leddene mindskes. Prednisolon® bliver i nogle tilfælde ordineret som tabletter, men for det meste gives stoffet som  indsprøjtning direkte i et led eller en muskel. 

Langsomtvirkende betændelsesdæmpende midler

Hvis du har gigtbetændelse i flere led og sener, og de er hævede og gør ondt, vil du  formentlig blive sat i en behandling, der svarer til den, der ordineres ved leddegigt. Den består som regel af en kombination af to typer betændelsesdæmpende lægemidler: et langsomtvirkende og et hurtigtvirkende. 

De langsomtvirkende lægemidler har ofte først effekt efter et par måneders  konstant brug og hæmmer på lang sigt betændelsen i leddene og forstyrrelser i immunsystemet.  Erfaringen viser, at disse stoffer kan give færre ømme og hævede led.  Stofferne, som omfatter methotrexat, leflonumid (Arava) og Salazopyrin, har alle en hæmmende virkning på celler, herunder især betændelsesceller. 

Biologiske lægemidler

Hvis du ikke har god effekt af den ovennævnte traditionelle medicinske behandling, eller hvis bivirkningerne er for kraftige, vil din speciallæge vurdere, om behandling med  biologiske lægemidler kan være en mulighed. Denne type behandling skal speciallægen først visitere dig til, og den kan kun ordineres på specialafdelinger på hospitalerne. I  øjeblikket er det de såkaldte TNF-alfa-hæmmere, der anvendes ved psoriasisgigt, som biologiske lægemidler, der undertrykker kroppens immunforsvar og dæmper betændelsesreaktionerne ved de sværeste former for psoriasis og psoriasisgigt.

De virksomme stoffer i de biologiske og biosimilære lægemidler er fx Adalimumab som er i Amgevita, Etanercept som er i Benepali, Certolizumab pegol som er i Cimzia®,  etanercept som er i Enbrel® og Erelzi, Adalimumab som er i Humira, Infliximab som er i Remicade og Infliximab som er i Remsima. 

Smertestillende lægemidler

De fleste mennesker med psoriasisgigt har brug for smertestillende medicin sideløbende med behandlingen med betændelsesdæmpende lægemidler. Simple  smertestillende midler omfatter bl.a. præparater med indholdsstoffet paracetamol. Det har få bivirkninger, hvis du nøjes med op til 3-4 g i døgnet. Paracetamol fås i håndkøb (Pamol, Panodil, Pinex), men er billigere på recept.

Kodein® og Tramadol® er receptpligtige lægemidler. De kan virke sløvende og er derfor uforenelige med blandt andet bilkørsel. Du skal også være forsigtig med samtidig at tage sovemidler, beroligende midler eller drikke alkohol. 

Retningslinjer for behandling af gigtpatienter 

Sundhedsstyrelsen har lavet ”Nationale kliniske retningslinjer” for en række  gigtsygdomme. Det betyder, at lægen behandler dig ud fra de samme faglige  anbefalinger og bedste praksis, uanset hvor I landet du bor. 

Supplerer den medicinske behandling med fx fysioterapi 

Ud over medicinsk smertebehandling kan fysio- og ergoterapi og en øget bevidsthed om, hvordan du prioriterer de daglige gøremål, hjælpe dig til at håndtere smerterne. Der er en række behandlingsmetoder, der kan lette dine smerter uden ellers at påvirke  udviklingen af gigten. Mange bruger fx afspænding til at lindre og forebygge  muskelsmerter – en fysioterapeut kan vejlede dig i forskellige metoder. Du kan læse mere om fx fysioterapeutisk behandling og afspændingsteknikker andet sted i magasinet. 

Tilskud til fodbehandling

Din egen læge eller din gigtlæge skal henvise dig til fodbehandling med tilskud, hvis du  har diagnosen psoriasisgigt. Lægen sender henvisningen elektronisk til fodterapeuten. Du skal så sikre dig, at den fodterapeut, du finder, har et ydernummer. – spørg fx, om dette er tilfældet inden du aftaler tid til behandlingen. Lægehenvisningen giver dig  mulighed for at få tilskud til behandling af fodbehandlinger, bøjle behandling, fremstilling af individuelle aflastninger og fremstilling af individuelt fremstillede indlæg. Du vil som udgangspunkt få 50 procent af udgiften betalt. Tilskuddet fratrækkes på fodklinikken.

Artiklen er skrevet af Birgitte Snedker-Sørensen, redaktør, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 2-2020.