Psoriasisforeningen hæfter sig ved bemærkelsesværdig ny behandlingsvejledning
Sundhedsstyrelsen har udgivet en behandlingsvejledning, som Psoriasisforeningen finder vigtig af flere årsager. Mest bemærkelsesværdigt er der nye formuleringer vedr. vurderingen af psoriasis sværhedsgrad, som kan bidrage til at nedbryde den traditionelle ”behandlingstrappe” – der ofte unødigt forlænger vejen mod at opnå en effektiv behandling.
I marts udsendte Sundhedsstyrelsen en ”Opdatering på behandling af scabies, psoriasis og atopisk dermatitis i almen praksis” i forbindelse med udgivelsen af ’Rational Farmakoterapi’; et månedsblad fra Sundhedsstyrelsen, som udsendes sammen med ’Ugeskrift for læger’* og formidler ”opdateret og praksisrelevant viden” til læger i almen praksis.
Psoriasisforeningen finder behandlingsvejledningen vigtig af flere årsager – dels afløser den Sundhedsstyrelsens tidligere anbefalinger vedr. behandling af psoriasis, der i 2023 blev stemplet forældede (se afsnit efter faktaboksen). Dels hæfter Psoriasisforeningen sig ved nogle særlige, nye formuleringer:
”Psoriasisforeningen finder behandlingsvejledningen bemærkelsesværdig, fordi den indeholder formuleringer som har stærke og helt centrale sammenfald med en ny kategorisering af sværhedsgrad fra ’International Psoriasis Council’ – en klassifikation der kort sagt nuancerer, hvornår man kan tale om en sværere grad af psoriasis fx med hensyntagen til både særligt udsatte hudområder og utilstrækkelig behandlingseffekt. Psoriasisforeningen arbejder på at udbrede denne nye klassifikation for at forkorte den, for mange psoriasispatienter alt for lange, vej til en effektiv behandling og sikre flere tidlig sygdomskontrol,” udtaler direktør for Psoriasisforeningen, Lars Werner, om den ny behandlingsvejledning.
I boksen opsummeres det vigtigste, du i foreningens øjne skal vide om behandlingsvejledningen.
”Kandidat” til topikal eller systemisk behandling?
Den nye kategorisering af sværhedsgraden, som Lars Werner henviser til, er udviklet af ’International Psoriasis Council’ (IPC), en international interesseorganisation ledet af førende dermatologiske eksperter. IPC anbefaler at pensionere den, ifølge organisationen ”rigide” og ”forældede”, mild-moderat-svær klassifikation, til fordel for en kategorisering der tager udgangspunkt i, om patienten hjælpes bedst med enten topikal (smøre-) eller systemisk behandling.
Det er håbet, at den nye klassifikation bl.a. kan bidrage til at nedbryde den traditionelle ”behandlingstrappe”, der trækker behandlingsforløbet i langdrag for mange psoriasispatienter. Medicinske Tidsskrifter har interviewet direktør for Psoriasisforeningen, Lars Werner, om den ny behandlingsvejledning, hvor han bl.a. udtaler:
“Vi skal væk fra den her trappeopfattelse af behandlingsregimerne, hvor man først skal prøve det ene og så det andet, før man kan få den behandling, der virker optimalt. Vi skal i stedet tænke på patienterne. Er der tale om en patient, der kan modtage topikal behandling, eller er det en patient, der skal have systemisk behandling? Den beslutning skal tages med det samme, og det, synes jeg, man kommer nærmere i den nye behandlingsvejledning,” udtaler Lars Werner til Dermatologisk Tidsskrift (en del af Medicinske Tidsskrifter).
De vigtigste pointer fra behandlingsvejledningen
Følgende pointer fra vejledningen er, ifølge Psoriasisforeningen, det vigtigste, du som psoriasispatient skal vide i dit behandlingsforløb:
- Patienten kan være kandidat til systemisk behandling eller lysbehandling, hvis der er et overfladeareal med psoriasis på > 10%,
- ELLER hvis patienten har psoriasis på specielle områder som fx ansigt, håndflader, fodsåler, genitalt,
- ELLER hvis der har været svigt af topikal behandling.
- Patienten bør følges op efter 4-6 uger og henvises til hudlæge ved utilstrækkelig effekt af relevant topikal behandling.
- Der bør årligt laves en risikovurdering [ift. hjertekarsygdom], hvor risikofaktorer som forhøjet blodtryk, kolesteroltal, blodsukker, vægt og rygning indgår hos den læge, der følger patienten for psoriasis.
Behandlingsvejledningen kan med fordel medbringes som støtte til konsultationen, og kan downloades i fuld længde her.
Et vigtigt fokus på følgesygdomme og opfølgning
Udover formuleringerne om vurdering af sværhedsgrad i relation til behandlingsvalg, indeholder vejledningen anbefalinger vedrørende opsporing af følgesygdomme (psoriasisgigt, kredsløbs- og hjertekarsygdomme) samt videre henvisning ved manglende effekt af behandling.
Det er egentlig ikke nyt ift. tidligere vejledninger, men stadig vigtigt, forklarer direktør, Lars Werner:
”Det er budskaber, som Psoriasisforeningen i en årrække har arbejdet på at udbrede, på baggrund af Sundhedsstyrelsens udgivelse af ”de nationale kliniske retningslinjer for psoriasis” (NKR) i 2016, en vigtig milepæl for foreningen dengang. Som vi har påpeget, var NKR dog ikke forpligtende, hvorfor de aldrig er blevet implementeret systematisk, dvs. ingen har fulgt op på, om retningslinjerne bliver efterlevet,” siger han og tilføjer:
”Og senest er NKR altså i 2023 blevet stemplet forældede og dermed ugyldige, og Sundhedsstyrelsen har lagt ansvaret for at opdatere NKR ud til de faglige selskaber. Også af denne grund finder Psoriasisforeningen den nye behandlingsvejledning yderligere aktuel og betydningsfuld, da den sætter en vis standard for behandlingen af psoriasis.”
Læs mere om baggrunden for IPCs nye klassifikation af psoriasis sværhedsgrad i Hud & Helse nr. 1, 2024, side 47 samt nr. 3, 2023, side 33.
*Danske lægers fagblad og Lægeforeningens medlemsblad
Få indflydelse, eksklusive tilbud og rabatter og støt forskningen
Har du gavn af Psoriasisforeningen?
Kan du lide det, vi laver, til gavn for de mere end 200.000 med psoriasissygdomme i Danmark? Så husk at støtte vores arbejde.
Som privat forening er vi afhængige af medlemskaber og donationer fra frivillige og private for at kunne fortsætte indsatsen for psoriasissagen – fx vores rådgivningslinje, kampagner og oplysning, politisk arbejde og fremme af forskning.
I et læserbrev til Weekendavisen sætter direktør for Psoriasisforeningen, Lars Werner, fokus på den bagatellisering af hudsygdomme, der desværre stadig er udbredt, som kommentar til en professors udtalelse.
