Formand Sten Svensson afleverer takkekort til frivillig Tina.

Jubilæumsfilm: En hyldest til vores fantastiske frivillige

Nyhed

For 50 år siden stiftede en gruppe frivillige ildsjæle Psoriasisforeningen. I anledning af foreningens jubilæumsår hylder vi i 2021 alle vores frivillige – her med en videohilsen der giver et indblik i den enorme og betydningsfulde indsats, de yder.

Tidligere på foråret lancerede vi en jubilæumsfilm. Men du har nok ikke set den endnu – medmindre du er en af vores frivillige.

Frivillig-webinar 16. juni: Gør en vigtig forskel

Vil du høre mere om, hvordan du kan gøre en vigtig forskel - med netop det, du brænder for? 

Deltag i frivillig-webinar onsdag den 16. juni kl. 19-20. Du vil møde direktør Lars Werner, høre mere om foreningens arbejde, og frivillige, der fortæller, hvordan det er at hjælpe andre med psoriasis i hud og led. Tilmeld dig her

 

...

I første omgang delte vi nemlig kun filmen med dem, for filmen er først og fremmest til dem. Til alle disse ildsjæle der udgør rygraden i foreningen. 

Nu lancerer vi filmen udadtil for at hylde de frivillige og fremhæve den uundværlige indsats, de yder til gavn for over 200.000 børn, unge og voksne med psoriasis i hud og led i Danmark. 

Ved at trykke på play accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoudbyder.
Se video i fuld længde længere nede. 

”Tænk, at der findes mennesker som dig”

I filmen besøger formand Sten Svensson Palle, Josefine og Tina og afleverer et kort med hilsner fra nogle af de medlemmer, som de i tidens løb som frivillige har gjort indtryk på. 

Fx skriver Henriette, mor til datter på 12 år: "Tak, fordi jeg som forælder nu kan håndtere sygdommen og føler mig klædt på til selv at give andre råd. Tænk, at der findes mennesker som dig, som bruger sin fritid på at hjælpe andre. Hvilken forskel det har gjort for min datter, hvilken forskel det gør for mig! Tak."

Er du frivillig, så ved vi, at du ligesom Palle, Josefine og Tina har gjort en vigtig forskel.
...

Er du frivillig i Psoriasisforeningen, så ved vi, at du ligesom Palle, Josefine og Tina har gjort en vigtig forskel for andre med psoriasis og psoriasisgigt og deres pårørende. Det skal du have stor tak for, uden dig var foreningen ikke det unikke fællesskab, den er i dag.  

Vi mangler flere som jer

Jo flere vi er, jo flere kan vi række ud til og desto stærkere bliver vores fantastiske netværk for alle med psoriasis i hud og led og deres pårørende. Fx er der i øjeblikket stort behov for frivillige, der brænder for at skabe aktiviteter og netværk for børn og deres familier. 

Børn

PsoBørn - Psoriasisforeningens netværk for forældre til børn med psoriasis

Læs mere om PsoBørns arbejde

PsoBørn-udvalget består af en forældregruppe, der knokler for at forbedre vilkårene for børn med psoriasis og deres forældre, som ofte oplever at stå alene og mangle information og vejledning. 

"Tak, fordi du og de frivillige tog imod min datter og jeg til BørneCamp weekend med åbne arme og gav os hårdt tiltrængt viden og omsorg. Tak for uvurderligt fællesskab med de andre voksne og børn," skriver Henriette fra jubilæumsfilmen i sin takkehilsen - om et af de arrangementer som Tina via PsoBørn-udvalget har stået for. 

Har du ideer til aktiviteter eller tiltag for børn og deres familier? Så kan du gøre en vigtig forskel her.
...

Skriv til psoboern@psoriasis.dk, hvis du overvejer at blive en del af netværket eller vil høre mere.

 

Se hele jubilæumsfilmen

- og få et indblik i den store betydning din indsats som frivillig har. 

Ved at trykke på play accepterer du cookies og sporing fra den eksterne videoudbyder.

Kontakt Psoriasisforeningen på telefon

+45 36 75 54 00

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.