Æresmedlemmer 2021
I forbindelse med Psoriasisforeningens 50-års jubilæumsarrangement den 18. september blev der udnævnt nye æresmedlemmer af foreningen.
Leif Christensen fra Padborg var den ene af de to nye æresmedlemmer, som blev udnævnt den aften. Leif var til at stifte Danmarks Psoriasis Forening (det var navnet dengang) for 50 år siden på Rigshospitalet. Leif har været med til at skabe bedre vilkår for mange mennesker med psoriasis i hud og led. Leif er udnævnt af hovedbestyrelsen i Psoriasisforeningen som æresmedlem, den forening, han har været med til at stifte.
Anette Sasportas, bosiddende i Israel, var den anden af de prismodtagere. Hun havde desværre ikke mulighed for at være med denne aften, men havde modtaget hæderen allerede tilbage i junimåned. Anette er sygeplejerske ved det døde hav i Israel, og har behandlet psoriasispatienter på klimabehandling i over 40 år med øje for det hele menneske. Anette er udnævnt af hovedbestyrelsen i Psoriasisforeningen som æresmedlem for hendes mange års arbejde med og for psoriasispatienter på klimabehandling.
I marts måned i år udnævnte hovedbestyrelsen ligeledes et æresmedlem, nemlig Ruddy Hvilsted fra Fredericia, som har været frivillig i mere end 25 år, både i hans kreds i Sydøstjylland, i hovedbestyrelsen, i forretningsudvalget men også i Psoriasis Forskningsfonden.
Ruddy er udnævnt af hovedbestyrelsen i Psoriasisforeningen som æresmedlem for sit mangeårige virke som frivillig i foreningen.