Støt os
40.000
Børn og unge lider af psoriasis
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen
Indhold
Nyttig viden
Kan forskning i kræft give svar på psoriasisgåden?
En af nordens mest prestigefulde forskningspriser blev i efteråret tildelt Martin Roelsgaard Jakobsen fra Aarhus Universitet for hans arbejde med at belyse særlige mekanismer i immunforsvaret med fokus på kræft. Men hvad har kræft og psoriasis med hinanden at gøre, og hvordan kan den nye viden komme psoriasispatienter til gavn? Redaktionen har interviewet Martin og fået nogle af svarene.
Copyright
Martin Roelsgaard Jakobsen
Martin Roelsgaard Jakobsen er lektor og ph.d. ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, hvor hans forskning bevæger sig i spændingsfeltet mellem inflammatoriske sygdomme og cancer, som han selv formulerer det. Sammen med sit forskerhold graver han blandt andet dybt i kroppens inflammatoriske respons og det, der kaldes det medfødte immunforsvar. Det forskningsarbejde blev han i oktober i Oslo tildelt Anders Jahre-prisen for yngre medicinske forskere, en pris der anses for en af nordens mest prestigefulde forskningspriser.
Kræft er en af de udbredte, alvorlige sygdomme, der får stor opmærksomhed og mange forskningsmidler, og med god grund. Men når det regner på kræften, drypper det måske i fremtiden på psoriasissen… I forskningsverdenen ser man ofte, at en opdagelse på ét felt kan lede til nye svar på andre områder. Selvom hans forskning i første omgang fokuserer på kræft, har Martin en klar forventning om, at bestræbelserne på sigt vil lede til nye svar på psoriasisområdet – og nye behandlinger.
”Cancer og psoriasis har begge at gøre med immunforsvaret, men de ligger i hver sin ende af spektret. Når du får en kræftsvulst, så forsøger kræftcellerne at undgå at blive bekæmpet ved at hæmme immunforsvaret. Psoriasis er en relativt kompleks sygdom, men det centrale er, at du har et overaktivt immunsystem, hvilket fører til en immunologisk respons i huden. Vi håber, at vi med viden fra cancerfeltet kan opdage mekanismer, der kan lukke ned for sygdomme med et overaktivt immunsystem som fx psoriasis eller andre inflammatoriske sygdomme,” fortæller Martin Jakobsen.
Immunforsvaret er delt i to
Når Martin forsker i immunforsvaret, beskæftiger han sig med et komplekst netværk af celler og signalstoffer. Systemet opdeles overordnet i to dele: det medfødte og det erhvervede. De to arbejder sammen om at bekæmpe infektioner og fremmede eller normale celler, men de fungerer hver især ved at aktivere forskellige processer.
Meget forenklet, er det medfødte immunforsvar kroppens førstelinje-forsvar mod sygdomme. Det reagerer hurtigt og beror på mekanismer, der er i stand til at bekæmpe fremmede organismer, uanset om kroppen har været udsat for dem før eller ej. Det erhvervede forsvar derimod reagerer langsommere, men har til gengæld specialiseret sig i at huske og genkende sygdomme, så det på sigt kan reagere hurtigere og opbygge et stærkere forsvar. Det er denne egenskab, man udnytter ved vacciner. Det medfødte forsvar spiller desuden en rolle i at aktivere det erhvervede.
”Hvis du kan aktivere det medfødte immunforsvar, fører det automatisk til en bedre effekt af det erhvervede immunforsvar, da der er en sammenhæng mellem de to. Hvis dit immunsystem er en bil, så vil det at aktivere det medfødte svare til at trykke på speederen, så alt kommer til at køre hurtigere,” forklarer Martin Jakobsen.
Ved immunterapi mod cancer udnytter man primært kræfterne i det erhvervede immunsystem, men inden for det seneste årti er forskerne dog blevet opmærksomme på, at det medfødte immunforsvar kan have en afgørende betydning for udviklingen af kræft. I øjeblikket er der derfor mange, der afprøver effekten af stoffer, der kan gå ind og aktivere det medfødte immunforsvar - såkaldte immunmodulatorer.
”Hvis vi går tilbage til psoriasis, ved vi, at det medfødte immunforsvar er overaktiveret. Så når vi forstår, hvordan det medfødte forsvar virker, og kan lave stoffer, der aktiverer det, vil det også være nærliggende at lave stoffer, der hæmmer det.”
Et molekyle der kan skrue op og ned for immunforsvaret
I 2008 opdagede forskere en signalvej kaldet STING, som man har fundet ud af spiller en central rolle i rigtig mange sygdomme, alt fra bakterielle, virale til autoimmune sygdomme og kræft. Det molekyle har været helt centralt i Martins forskningsarbejde.
”STING har forskellige funktioner. I kræft lukkes den ofte ned, så den ikke virker. Ved autoimmune sygdomme er der overaktivering af STING, som fører til de inflammatoriske betingelser, der leder til sygdomme. Så der er meget fokus på at forstå, hvordan STINGsignalvejen virker i forskellige sygdomme, og gennem den viden at dvikle stoffer der enten blokerer for eller aktiverer STING. Det er blandt andet noget af det, vi arbejder på.
I 2017 fik Martins forskerhold et gennembrud i deres arbejde med en banebrydende opdagelse: ”Vi opdagede, at molekylet IFI16, der findes i de fleste af vores immunceller, kan regulere funktionen af STING, og dermed fik vi lagt endnu en brik på plads, i forhold til hvordan denne del af immunforsvaret aktiveres.”
Det er denne opdagelse, der har banet vejen for, at forskerholdet nu er i gang med at udvikle medicinske behandlinger, som skal gøre det muligt at skrue op og ned for kroppens immunrespons. For tiden er der mange kliniske forsøg i gang, hvor man prøver at aktivere STING. Feltet, der arbejder på at hæmme signalvejen, er også godt på vej, selvom det indtil videre er begrænset med data, der for alvor viser terapeutiske uligheder. Inden for en overkommelig fremtid vil vi dog nok begynde at se kliniske studier, der evaluerermolekyler, der lukker ned for STING, vurderer Martin Jakobsen.
Slukke for psoriasis på et tidligere stadie
Det store spørgsmål for mennesker med psoriasis er nu, præcis hvordan denne nye viden kan lede til nye og bedre behandlinger. For netop psoriasisområdet er det banebrydende ved opdagelsen, at man vil kunne lave behandlinger, der kan blokere for udviklingen af psoriasis på et meget tidligere stadie, end det hidtil har været muligt.
”Når du udvikler psoriasis, sættes en masse reaktioner i gang i kroppen. De nuværende behandlinger prøver at blokere for noget, der sker sent i processen - hvis du kigger på alt det, der ligger til grund for, at du udvikler psoriasis. Behandlingen i dag går ind og blokerer, når du allerede har dannet de signalstoffer kaldet interleukiner, der ligger til grund for den inflammatoriske tilstand,” forklarer Martin og fortsætter:
”I stedet for at blokere for signalstofferne kigger vi på, hvordan man kan forhindre, at de overhovedet bliver dannet. Hvis vi kan hæmme signalvejen til dannelsen af inflammatoriske signalstoffer ved at blokere STING vil det måske på sigt kunne give ophav til en ny, effektiv behandling afpsoriasis,” slutter Martin Jakobsen.
Artiklen er skrevet af Puk Holm Hansen, kommunikationsansvarlig, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 1-2019.
Nyttig viden
Copyright
Chokniti Khongchum
Klinisk forskning er en forudsætning for udvikling af bedre behandlinger og ny medicin, for psoriasis såvel som alle andre sygdomme og sundhedsmæssige problematikker. Som patient er du vigtig for forskerne, samtidig kan man via kliniske forsøg få adgang til at afprøve de nyeste behandlinger. Men hvad går klinisk forskning helt præcist ud på, og hvad indebærer det fx at deltage i et forsøg? Det bliver du klogere på i denne artikel.
Nyttig viden
Copyright
colourbox
Psoriasisforskningens udvikling er de sidste årtier blevet beskrevet som ”fra at køre i hestevogn som til at flyve med jetfly”, hvor jetflyet symboliserer de nye behandlingsmuligheder, der i øjeblikket åbner dørene til en helt ny æra.
Emne
