Det klør!

Mange mennesker med psoriasis lider dagligt under kløe, som kan være til stor gene. Kløe skaber uønsket  opmærksomhed, og nattesøvnen påvirkes, hvilket har negativ indflydelse på livskvaliteten og fører til en ond cirkel, forklarer dermatolog Michael Heidenheim.

Samtidig øger kradsning i psoriasisudslæt, hvor hudbarrieren netop er svækket, risikoen for infektioner i huden, fordi der ofte sidder bakterier under neglene, som let overføres ved kradsning. Strategien for behandling af kløe har hidtil været via behandling af patientens grundsygdom, for derved at mindske kløen. Men denne strategi dækker ikke alle patienters behov, bl.a. fordi det kan tage lang tid at finde den rette behandling af psoriasis, og imens griber kløen forstyrrende ind i dagligdagen. 

Etymologi: Ordet psoriasis stammer fra græsk og er afledt af psora, der både kan betyde ’kløe’ og ’udslæt’. 
Kilde: psoriasis — Den Danske Ordbog (ordnet.dk).

Patientfokus vigtigt – også når det kommer til kløe 

I efteråret 2021 viste UPLIFT-studiet (Understanding Psoriatic Disease Leveraging Insights for Treatment), at patient og hudlæge ofte har divergerende opfattelser af, hvad der er vigtigst i behandlingen af psoriasis. Således opfattede patienterne reduktion af kløe, som det vigtigste behandlingsmål. Mens hudlægerne vurderede kløereduktion som et mindre vigtigt mål for behandling og i stedet rangerede forbedring af livskvalitet højest. 

Dermatolog Michael Heidenheim erkender, at denne praksis også er gældende i Danmark. ”Kløe er ikke det, vi læger oftest fokuserer på, når det kommer til psoriasispatienter. Vi fokuserer på udslættet og spørger sjældent, om det klør. På den måde er der traditionelt behandlingsmæssigt mere fokus på det synlige fremfor på det usynlige.

Problemet er også, at der ikke har været ordentlige kløehæmmende behandlinger  til rådighed at kunne udskrive til patienterne, hvilket også har gjort, at lægerne har set mere bort fra det. På den måde er det blevet lidt en gordisk knude, for hvis området ikke får opmærksomhed, bliver der ikke  forsket i det, og bliver der ikke via forskning udviklet præparater til at løse problemstillingen, så får det ikke fokus,” konkluderer han. ”Men det kunne være interessant fremadrettet at gøre det til praksis konsekvent at  spørge alle psoriatikere, om de klør, når de kommer ind til konsultation,” påpeger han.

Læs mere om UPLIFT-studiet her 

Stort behov for at kunne behandle kløe

Også på EADVs (European Academy of Dermatology an Veneorology) forårskongres konkluderede forskerne ud fra resultaterne af et amerikansk studie, at behovet for at kunne behandle symptomer som kløe er store. Studiet viste nemlig, at patienter stadig lider af smerter og kløe, selvom de er startet i systemisk behandling for deres psoriasissygdom. 

Læs mere om studiet på Medicinsk Tidsskrift her

Kløe – en kompleks størrelse

Desværre er forskning i kløestillende lægemidler til brug i psoriasissammenhænge ikke lige til, vurderer dermatolog Michael Heidenheim. ”Mange patienter med psoriasis lider under kløe. Problemet er dog, at det er meget komplekst, hvilke mediatorer, der fører til kløen,” påpeger han.

Michael Heidenheim forklarer, at vi generelt ved meget lidt om den såkaldte molekylære kløesignalering. ”Det er ret svært at sætte én faktor på dét, der udløser kløesymptomerne ved psoriasis, da det er en  kompleks proces. – Og historisk set har det ikke været fokus for forskningen på området,” forklarer 
han.

”Vi ved dog, at de såkaldte mastceller i huden frigør nogle højt-specialiserede fibre, der hedder c-fibre, og som ligger alleryderst i huden. Disse fibre er inddelt i to hovedgrupper af histamine og nonhistamine  nerver. Kløe som følge af de nonhistamine nerver kan desværre ikke behandles med antihistaminer,” 
fortsætter han.

At slukke for kløesignalet

Klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og overlæge og ph.d. ved Hud- og Allergiafdelingen ved Herlev og Gentofte Hospital Jesper Elberling, har beskæftiget sig meget med forskning i kløehæmmere. Han talte på NCDV 2022 (Nordic Congress of Dermatology and veneorology) om processerne ved kløe, og han er meget optimistisk for, at der vil komme kløereducerende midler til psoriasispatienter i fremtiden. Dermatolog Michael Heidenheim forklarer det således: ”Studier har vist, at nogle små molekyler, kaldet kinaser, er involveret i kløen. Noget tyder på, at nogle typer biologisk  behandling brugt til bl.a. atopisk eksem har indholdsstoffer, der hæmmer disse kinaser enten direkte i  huden, hvor det klør, eller ved at dæmpe kløesignalet. Forhåbningen er derfor, at der kløemæssigt henover de kommende år vil ske meget til glæde for psoriasispatienterne på behandlingsområdet.”

Læs interviewet med Jesper Elberling i Medicinsk tidsskrift her