København: Kom og hør om psoriasisvenlig kost og den nyeste forskning
Vil du vide mere om, hvordan kost og livsstil kan have betydning for psoriasis og den generelle sundhed? Så kom med til et spændende og lærerigt foredrag med Psoriasisforeningens kliniske diætist Inger Nielsen Larsen.
Inger arbejder til daglig i Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme (NCAS) på Aarhus Universitetshospital og vil denne dag fortælle om principperne bag en psoriasisvenlig kost med udgangspunkt i den nyeste forskning på området.
Med mange års erfaring inden for kroniske sygdomme har Inger en stor og specialiseret viden om kostens og livsstilens betydning for forebyggelse af følgesygdomme ved autoimmune sygdomme – særligt hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Glæd dig til et inspirerende foredrag med masser af nyttig viden, gode råd og mulighed for at blive klogere på, hvad du selv kan gøre i hverdagen.
Tilmeldingen er ikke åben endnu.
