Legoland

PsoBørn: Weekend for psoriasisramte børn og deres forældre med fokus på psoriasis

Ophold
6–8 september 2024

Har du et barn med psoriasis? Så tag familien med på weekendkursus, hvor I får masser af viden om psoriasis, behandling og livsstil, og dit barn får oplevelser med andre børn, der også har pletter på huden.

Når et barn har psoriasis, er det hele familien, der lever med sygdommen. Måske er diagnosen stillet for nyligt, eller savner du viden og erfaringsudveksling med andre forældre? Så er du og din familie inviteret til weekendkursus om psoriasis.

Børnene får mulighed for at komme i Legoland både lørdag og søndag med PsoBørns hjælpere. Om søndagen efter kursets afslutning er familierne velkommen på egen hånd.

Kort om børneweekender

PsoBørns arrangementer skaber et fællesskab for børn med psoriasis og deres forældre. Et sted hvor familier kan blive klogere på psoriasis, sig selv og knytte nye venskaber og etablere et netværk. Programmet på en børneweekend er typisk bygget op omkring både faglige og sociale aktiviteter, der er tilpasset både børn og forældre.

Vi kan allerede nu afsløre, at der vil være unikke muligheder for at få viden og støtte. Som tidligere vil der være foredrag af en læge, og vi byder til samtaler med vores dermatologisk sygeplejerske, som vil give praktiske råd og tips til behandling. Det bliver en spændende weekend fyldt med information og støtte, så I kan føle jer godt rustede til at håndtere psoriasis.

Vi glæder os til at skabe uforglemmelige øjeblikke sammen med jer og styrke vores fællesskab. Ses vi på LEGOLAND® Hotel & Conference?

Hvad er PsoBørn?

PsoBørn er Psoriasisforeningens udvalg for børn med psoriasis og deres forældre. Udvalget arbejder for at forbedre vilkårene for de 40.000 børn med psoriasis og deres familier i Danmark.

Når et barn har psoriasis, er det hele familien, der lever med sygdommen. Derfor arbejder de frivillige forældre i PsoBørn-udvalget med tiltag, aktiviteter og indsatser, der skal gøre det nemmere at leve med psoriasis i familien og sikre en god start på livet med psoriasis.

...

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du hjerteligt velkommen til at kontakte medlemssekretær Annette Blichfeldt, se kontaktinfo i boksen. Eller du kan kontakte PsoBørn-udvalget direkte, læs mere her

Børn

PsoBørn - Psoriasisforeningens netværk for forældre til børn med psoriasis

Holde i hånd

Få indflydelse, eksklusive tilbud og rabatter og støt forskningen

Information

Sted
Legoland Hotel & Conference, Aastvej 10, 7190 Billund.
Tidspunkt
Den 6.- 8. september 2024. I kan ankomme fra kl. 14.00, men vi mødes kl. 18.30 til fællesspisning og introduktion. Weekend slutter søndag formiddag.
Tilmelding
Der er et begrænset antal pladser, så tøv ikke med at tilmelde dig nu. For at tilmelde jer til arrangementet bedes I benytte vores online tilmeldingsformular nederst på denne side. Tilmeldingsfrist er senest den 30. juni 2024.
Pris
Det koster 400,- kr. pr. person inkl. oplæg, 2x overnatning og forplejning, indgang til Legoland både lørdag og søndag. Der er et begrænset antal pladser, så tøv ikke med at tilmelde dig. Er man ikke medlem koster der 2.500,- kr. pr. person at deltage.
Bemærkninger
Det endelige program og praktisk information sendes ud inden opholdet. Deltagelse i arrangementets aktiviteter er obligatorisk for at opnå den nedsatte pris. Der vil blive serveret 1 sodavand pr. person ved måltiderne, yderligere forbrug ud over dette er for egen regning. Tilbuddet er hovedsageligt for børn med psoriasis og deres forældre, men søskende er også velkomne. Alle børn skal være mellem 6 og 17 år.

Støt os

40.000
Børn og unge lider af psoriasis

Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen

100 200 300 400 500

Bliv medlem

Meld dig ind i dag, og få adgang til alle fordelene med det samme.
Som medlem af Psoriasisforeningen støtter du en forening som kæmper  for bedre vilkår og livskvalitet for mennesker med psoriasis i hud og led, og deres pårørende.