Støt os
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen
Kan man få kroppen til at glemme at udvikle psoriasis? Det er det centrale spørgsmål, Thomas Emmanuel, læge, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital, forsøger at besvare med sin forskning, støttet af Psoriasis Forskningsfonden. Her sætter han såkaldte huskeceller under mikroskop og undersøger bl.a. også klimabehandlingens virkning på dem.
I april blev Thomas Emmanuel udnævnt til ’Danmarks bedste, yngre psoriasisforsker’ ved Psoriasis Forskningsfondens forskerdyst. Titlen vandt han for sit projekt om de huskeceller, som menes at spille en rolle i udviklingen af psoriasis.
”Det største håb er at kunne udpege en enkelt eller få celler som årsagen til psoriasis, og at man ved at slette deres sygdomshukommelse kunne kurere psoriasis. Det er nok forsimplet, vi kan jo se ved andre sygdomme, at immunforsvaret er langt mere kompliceret end som så. Men der er et stort potentiale ift. at afdække en ny og endnu mere præcis type behandling til at bremse psoriasisudbrud – og på et tidligere stadie i den kædereaktion, betændelsesprocesser er forbundet med,” fortæller Thomas Emmanuel og fortsætter:
”Det primære formål med min forskning er at belyse, hvilken rolle huskeceller spiller i den sygdomshukommelse, der ses ved psoriasis. Noget af det, vi bryder vores hoveder med, er, hvor meget af den sygdomshukommelse, som vi ved findes i kroppen ved psoriasis, kan tilskrives huskecellerne, og hvor meget af sygdomshukommelsen der har at gøre med ’alt muligt andet’.
Med ”vi” mener jeg blandt andet Lars Iversen, Claus Johansen og Anne Bregnhøj fra AUH, som er hans primære vejledere på projektet”, tilføjer Thomas Emmanuel. Men hvad er huskeceller egentlig? De findes overalt i kroppen. Huskecellerne er en del af immunforsvaret og bidrager til at bekæmpe indtrængende fremmedorganismer hurtigere og lokalt, så kroppen kan vente med at igangsætte det mere omfattende og ressourcekrævende, systemiske beredskab, forklarer Thomas Emmanuel.
”Vi har en samarbejdspartner, Liv Eidsmo fr a LEO Skin Immunology Research Center (SIC), der med sin forskning har lavet meget af forarbejdet til mine studier ved at påvise, at huskecellerne findes i huden i lang tid og spiller en rolle i betændelsesprocesserne – at disse huskeceller kan aktiveres og igangsætte en psoriasislignende reaktion i huden.”
Thomas Emmanuels forskning tager afsæt i det fænomen, at psoriasis ofte vender tilbage i de samme områder af huden, hvilket kan forbindes til huskecellen, som han sammen med Liv Eidsmo har udviklet teknikker til at undersøge nærmere.
”Det, jeg kigger på, er blandt andet, hvor i huden huskecellerne findes. I rask hud kan de fx huske, hvis der tidligere har været en hudinfektion, så når du får noget lignende, kan huskecellerne hurtigere angribe. Men nogle af huskecellerne ser ud til at huske forkert, man kan kalde dem ondsindede. Dvs. i stedet for at igangsætte en reaktion, der skal beskytte kroppen, skaber de en proces, der derimod er skadelig.”
Thomas Emmanuel har i samarbejde med Liv Eidsmos laboratorium arbejdet på en metode, der kan identificere de ondsindede huskeceller.
Det er håbet, at det kan lede til udviklingen af en ny behandling mod netop denne type huskecelle. Men meget står stadig ubesvaret, understreger Thomas Emmanuel: ”Vi er stadig på et meget basalt niveau i vores viden om sygdomshukommelse. Vi ved, at noget af sygdomshukommelsen sidder hos huskecellerne, men det er stadig uklart hvor meget, om det også sidder i andre celler i huden. Man kan sagtens forestille sig, at hudcellen, den der opbygger huden, også besidder noget hukommelse. I sidste ende er det formentlig et samspil mellem forskellige celler.”
Men Thomas Emmanuel tror på, at hans forskning på sigt kan bane vejen for en endnu mere præcis og målrettet behandling, end dem vi har tilgængelige i dag. Ikke mindst en mere personlig behandling hvor eksempelvis en hudprøve kan bidrage til at afklare, hvad der har bedst effekt for netop dig, og dermed
sikre flere en tidligere og mere effektiv sygdomskontrol.
Og netop det at få slået inflammationen ned tidligt i sygdomsforløbet, har forskerne en spirende mistanke om, kan have betydning for sygdommens udvikling: ”Vi er optaget af, hvordan denne her sygdomshukommelse bliver bygget op over lang tid, og om manglende sygdomskontrol over mange år ligesom får bidt sig fast.”
Thomas Emmanuel har også gennemført flere videnskabelige undersøgelser om klimabehandling. Specifikt kigger han i øjeblikket på klimabehandlingens effekt på netop sygdomshukommelsen ved at undersøge hudprøver fra psoriasispatienter, der har været på behandlingsophold i Israel.
”Jeg sammenligner blandt andet klimabehandling med biologisk behandling, og hvilken effekt de hver især har på sygdomshukommelsen. Hvad er forskellen i effekt for de patienter, der behandles med hver af behandlingerne? Er en af dem mere effektiv til at fjerne psoriasis i huden? Hvor hurtigt virker de, hvor lang tid går der, før det vender tilbage?” siger Thomas Emmanuel og tilføjer: ”Men måske allermest interessant for os; hvad sker der ’nede i huden’, og i cellerne? Noget af det mest spændende er, om vi kan se en forskel på celleniveau tilsvarende den, vi kan se hos patienten. Ved et psoriasisudbrud ses en ophobning af forskellige betændelsesceller i huden, og vi har vist, at efter en måneds klimabehandling ligner det i mikroskopet stort set upåvirket hud.”
Det er hurtigt og på linje med de nuværende bedste biologiske behandlinger, men som ved alle behandlinger indtil videre, så kommer psoriasis desværre tilbage, når behandlingen stoppes, slutter Thomas Emmanuel.
Artiklen er skrevet af Puk Holm Hansen, kommunikationsansvarlig, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 3-2022.
Vi har brug for din støtte så vi kan bryde tabuer, hjælpe de unge og stoppe udviklingen