Forskningens betydning for mennesker med psoriasis

Forskerne har i årevis systematisk udforsket muligheder og begrænsninger. Hvor man før prøvede sig frem, så har psoriasisforskningen de seneste 10-15 år sikret effektive  behandlingsresultater. Men det sætter også tankerne i gang, om der er mere, man kan gøre for at knække psoriasiskoden.

Et af de vigtigste resultater inden for forskningen i psoriasis var, da man fandt ud af, at psoriasis er mere end bare en hudsygdom. Men at det tværtimod er en immunologisk sygdom, som af den ene eller den anden grund øger risikoen for følgesygdomme som fx psoriasisgigt, overvægt, forhøjet blodtryk og kolesterol, hjerte-kar-sygdomme samt og ikke at forglemme sukkersyge - og at sygdommen til og med også kan forkorte livet med 5-10 år, hvis man ikke er velbehandlet.

Den opdagelse har betydet, at lægerne skal vurdere og behandle mennesker med  psoriasis ud fra et helhedsbillede og ikke kun ud fra deres symptomer på huden. Denne udvikling har Psoriasis Forskningsfonden fulgt tæt og bidraget til i årenes løb, lige siden den blev stiftet i 1984. I år kan Psoriasis Forskningsfonden fejre 35 års jubilæum.

Forskning i andre sygdomsområder kan give sidegevinster 

Psoriasis Forskningsfonden støtter forskning, som udbygger, styrker og fremmer forståelsen af psoriasis og forbedrer behandlingen af patienter med psoriasis og psoriasisgigt. Et legat fra Psoriasis Forskningsfonden dækker langt fra altid forskerens samlede projektudgifter, men fungerer som en slags blåstempling. 

”Vores legater har vist sig at være en særdeles god døråbner til andre fonde. Og i dag kan vi således også få gavn af anden forskning som fx i kræft og hjertekarsygdomme, hvor man kan aflede en sidegevinst, som kan blive til gavn for psoriasispatienterne, fordi man finder ud af at det også har effekt på psoriasis”, fortæller Niels Jensen, formand for Psoriasis Forskningsfonden siden 2004 – og ideudvikleren bag fondens tilblivelse i 1984. 

Fondens bestyrelse(i 2019) tæller også Robert  Gniadecki, MD, professor ved Københavns Universitet, Bispebjerg Hospital og Ruddy Hvilsted, Psoriasisforeningen. Fonden  uddeler legater en til to gange årligt. 

Fonden er blevet startet op af bl.a. afdøde prof. dr. med Hugh Zachariae, landets første professor i psoriasis og prof. dr. med. Knud Kragballe, som begge har tilført fonden  seriøsitet og gennemslagskraft. Foreningens repræsentanter har foruden Niels Jensen også været tegnet af Vagn Krogh og Per Børmer Larsen. 

”Det startede meget beskedent med uddeling i 1984, hvor man uddelte legater af
10.000 kr. stykket. Senere er det blevet til forskningsprojekter i 100.000 kroners-klassen, og det er lige fra fiskeolie-forsøg, nordisk livskvalitetsundersøgelse til i dag, hvor patienterne også har ønsket forsøg med cannabis. Fondens midler er kommet vidt omkring, og støtter årligt psoriasisforskningen med 500.000-600.000 kr.,” fortæller Niels Jensen. 

Fonden og Foreningens samarbejder Samarbejdet fond og forening imellem er vigtigt. Fonden modtager en andel af medlemskontingentet, hvorfor foreningen også  interesserer sig for, hvad andelen går til. 

”Vi har naturligvis et tæt samarbejde mellem fondens bestyrelse og foreningen, direktør Lars Werner og jeg deltager i fondens bestyrelsesmøder. På den måde kan vi bidrage til at stille spørgsmål og inspirere til at søge viden om emner, der optager medlemmerne,” fortæller foreningens formand Sten Svensson og fortsætter: 

"Gennem en del år har værdien af klimabehandling fx været diskuteret. Man har  argumenteret, at der ikke findes god nok evidens om effekten af ophold i fx Israel. Det er et stort ønske fra foreningens medlemmer at skabe mere viden om dette. Nu har fonden bevilget økonomisk støtte til et projekt, som skal give solid dokumentation af effekten. Ikke kun med fokus på om huden bliver pæn, men også på patienternes livskvalitet. På den måde handler foreningen og fonden på et helt konkret område, der optager mange".

"For 10-15 år siden var der ikke mange læger, der fortalte deres patienterne, at en sund livsstil kan mindske risikoen for følgesygdomme, eller at der kan være en sammenhæng mellem tarmflora og psoriasis. Nok heller ikke at kosten kan være med til at forebygge eller at mindfulness kan indgå i et godt behandlingsforløb. Dengang vidste man ikke, hvad man ved i dag", slutter Sten Svensson. 

Fremtidens projekter Ingen kan vide, hvad fremtiden bringer, men det er spændende, hvad fondens midler kan være med til at bidrage med af resultater i fremtiden – og hvilke projekter der ydes støtte til. Vi kan alle være med til skabe interesse og  nysgerrighed omkring fremtidens psoriasisforskning – og tænke stort, for ”intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet”.

Og mennesker med psoriasis har brug for håb – håb om at nogen på et tidspunkt knækker koden.

Artiklen er skrevet af Birgitte Snedker-Sørensen, redaktør, Psoriasisforeningen, og bragt i Hud & Helse 1-2019.